be¡møje
Çben´| be¡møje | Çben´ |
Se også Ìbænde (subst.), barn (subst., sms.led), £bede (verb.), Çben´ (sms.led), bie (verb.), Ìby (subst., sms.led)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1, K 2.2; for detaljer vedr. Vends se AEsp.Nordjysk.II.11. _ som 1.sms.led: se Çben´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) el. stof´neutr. (om materialet, jf. betydning 2). _ afvigende bf.: ´t Vends, Læsø; bjæn¶t $Voldby. _ plur.: a) med accentskifte: bièn/be·n etc. (med samme vokal som i sing., men med tab af stød) alm. (bortset fra de i pkt. b´c anførte lokaliteter); bièn (med vokalændring fra sing.) MØJy´SØ, Bjerre, LBælt´N (samt de i note 2 anførte steder). _ b) u.end.: Vends, Læsø (vsa. bji·n), Him´Ø (vsa. bièn ´SØ), Anholt, sideform i MØJy´SØ, VSønJy, Sønderjy´SØ (K 1.1) og (især i betydning 2 og 3) øvrige Nørrejy. _ c) øvrige former: bjæn· Sall, sideform i Fjends og spor. i Hards´N; bièn, bje·n Bjerre; benèr(è) spor. i SønJy (barnesprog); (i betydning 3.2:) bi¶ènèr $Hurup, $Lødderup. _ afvigende plur. bf.: bjæn¶ Vends; bji·n, bjæ·n $Læsø.
\ Ìogså be¿n Thy´S; Çspor. også bi¿n Djurs´N og ´Ø, Silkeborg´egnen; jf. Dialektstudier.III.38f.
1) = rigsm. (kropsdel). hun hår wañ¶ i hiñè jæn· bi¶èn, dæn ær lisè tyk såm tåw¶ añèr = hun har vand i hendes ene ben; det er lige så tykt som to andre (tilsammen). $Vroue. (talemåder:) en buen o e bien e bejer en en hæreman o e knæ = en bonde på sine ben er bedre end en herremand på sine knæ. Thy´S. Der skal stærk Been te aa bæhr goi Daww (= til at bære gode dage). Feilb.FH.151. (overført, vel spøgende:) dær va kons jet añtèr to be·n hæ·n = der var kun en eller to personer (egl.: ben) i kirke. ØSønJy (F.). \ faste forb.: bøje benene se Èbøje 2. _ drikke benene op = beruse sig. *Feilb.BL.I.91. _ gå ¡af benene = ikke kunne styre benene. *$Torsted. _ gå på de sidste ben = forvente snarlig nedkomst. *MVJy. _ lægge sine ben, hvor der ingen vogne kører = lægge sig til at sove [spredt i SVJy´S og SønJy´V, spor. i øvrige Sydjy og i MVJy; spøgende] _ sætte til ¡bens se sætte x. _ tage benene fra (én) = få til at falde. *Thy. _ tage et ben ¡op (på) se tage x. _ tage til sine ¡ben/¡benene se tage x. _ være i ¡benene = være oven senge. *SønJy (F.). \ (også, i plur.) = fødder [spredt afhjemlet] håñ hå ¡fråst i ¡bi¶ènèn = han har frost i fødderne. $NSamsø. Vi ¡gæ¶r i e ba·è ¨ Be¶n e ¡he·l ¡Som¶èr = Vi går i bare ¨ Ben hele Sommeren. HostrupD.II.1.32. ¡neè wè ¡bi¶ènèn = nede i fodenden (af sengen). $NSamsø.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = knogle; fiskeben mv.; (materialet) ben. mons¡trow¶ kjøÛ¶èt it æ nåk, de ho da skåt bi¿nèn = monstro kødet ikke er (kogt) nok, det har da skudt benene (dvs. det har løsnet sig fra benene). $Hundslund. (spøgende, med spil på betydning 1:) hon hå løs bièn i mawèn = hun er gravid. MØJy. Skyum.Mors.I.252. (spøgende:) næj ¡ent så ¡mø¿ såm ta mæ de ¡bji¿n ¡uw¶ åw ¡ska¿wèt (= ikke så meget som tag mig det ben ud af skabet, dvs. et afgnavet ben ud af madskabet), dvs. nej ikke det mindste. AEsp.Læsø. (talemåder:) Æ wel e§k wær huñ¶ for æn bi¶èn o gnaw· = jeg vil ikke være hund for (at få) et ben at gnave. $Agger. Dæj, dæ wel bræk Bjæn¶ ætèr Mærè, wel bræk Dö·r ætèr Kwejfålk = den der vil brække ben efter (dvs. for at få) marv, vil brække døre efter kvindfolk. AarbVends.1929.283.
3) = bærende del af stol, bord mv. \ (spec.) = stolpe, som bærer højremmen i en højremskonstruktion [spor. i NVJy og MVJy´N] Zangenberg.FL.55. han ¡hå¿r nu ¡bièn som ¡bi¶èn i èn ¡lå· = han har nogle ben (der er tykke) som ben i en lade. $Torsted. (om bærende hjørnestolpe i møllekonstruktion:) AarbThisted.1960.300. (om lodret stolpe i bindingsværk:) et Fag i Bindingsværk ¨ = 2 sammenhørende bi¶ènèr med Bjælker og "Hanebånd". $Lødderup.
| be¡møje | Çben´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}