be¡møde

Ìben

be¡møje

verb. _ 2.led: ´¡möj· alm.; ´¡mø· $Aventoft. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< rigsmål el. < nedertysk bemöjen, jf. møje; spor. i Sønderjy, desuden $Darum]

_ kun i flg. forb.: bemøje sig/nogen (med) = påtage sig hhv. pålægge nogen besvær. a vel et bemøj dej mæ mier arber = jeg vil ikke bemøje dig med mere arbejde. SVJy.

be¡møde	Ìben
Sidens top