barm¡voklig
barn·dom| barm¡voklig | barn·dom |
subst. _ udtale »kort 1. _ som 1.sms.led: se barne´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: ´t Vends, Læsø og (vsa. ´èt) spredt i Ommers´Ø og MØJy´N; ban¶t $Voldby, $Tved; (genitiv) bò¿ntès Vends. _ plur.: »kort 2 (med noter), jf. også K 4.9. _ afvigende plur. bf.: bön¶ Vends (±SV), Læsø, NØDjurs; ben¶ Mols; ba(r)¶nèn spor. i ØHanH.
\ Ìogså bø¿n, bøn¶; Çyngre bø¿n
1) = rigsm. hon æ da ¡tit mæ ¡bå¿n (= gravid). $Tved. Hon æ dø aa Bar (= hun er død af børn), dvs. i Barselsseng. Mors. "Hør du mi Pig!" siger Harboøreboen, når han frier, "tøkkes du ett, te wor Bar di skuld vær Søskend" (= synes du ikke, at vore børn skulle være søskende). AarbHards.1930.137. Læ wos aalti blyw ve de! / Faaer si Baaen ka kjennes ve! = lad os altid blive ved det, (at) fader kan kendes ved sit barn. Blich.XXX.124. men Baantes Graad aa Baantes Smijl / de war, som de somti ga Taangkeren (= tankerne) Hvil. Thise.SoG.118. (overført:) han hår e§t fåt æ bå¿èn rest å¶ è ær·m i¡no = han har ikke fået barnet rystet af ærmet endnu (om en barnagtig person). $Vroue. (vejrregel:) Laangfræidaa·s Væ´e vil kom mannen fatte Baa· te aa græ´e (= langfredags væde vil få mange fattige børn til at græde) ¨ Regner det paa denne Dag, skal det Aars Afgrøde blive ringe. Schade.59. (i talrige talemåder, fx:) ¡ba¿r ¡hå¿r jo ¡ba¿rs ¡weÛ = børn har jo børns vid, forstand (dvs. børn ved ikke bedre). $Torsted. a ¡bö¿nès ¡vilè dæñ ¡seÛ¶è i djæ ¡mu¿ès ¡lom· = børnenes vilje den sidder i deres mors lomme. $Give. Han æ guo te a bær Bâ = han er god til at bære Børn, siges om den, der siger ja til alt eller er en god »Jabroder. Schade.ca.1820. ner en sender Bøn i By, saa ka en sjel go bagater = naar man sender Børn i By, saa kan man selv gaa bagefter. Fanø. dæñ¶ dæ gír o tår ijæn fo suw·t ba¿r = den der giver og tager igen, får sorte børn. $Agger. \ (ed:) barn og karlene! [forældet] de er Baan aa Kaalen sanj = det er ved Kristus og Apostlene sandt. *Lars.Ordb.7.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om brød.
2.1) = »skrabekage; kage bagt af den dej, der er til rest, når brødene er formet [spor. i Syd- og Sønderjy]
2.2) = »lysbrød [spor. i Vends og Him] Det første brød, der kom ind i ovnen, var et lille rundt et, der kaldtes "barnet", man havde stukket en tællepråds i det for at kunne se i den mørke ovn. Hullet, hvor lyset havde siddet, blev kaldt "røven". AEsp.VO. \ (hertil muligvis talemåden:) de ¡slow¶ te å ¡gjik te ¡lisèm te ¡skræÛèrèns¡basèl _ di ¡o¿ ¡bå¿nè = det slog til og gik til ligesom ved skrædderens barsel, de åd barnet (med). $Haverslev (med varianter). _ jf. dog også Ìbar, DF.X.55ff., DF.XXII.55ff., F.III.325.
3) som plantenavn (i plur.). _ fattige børn = perlehyacint; jf. JLange.ODP.II.87. *MØJy. *$Øsby. _ nøgne børn. a) = skærmblomstret fuglemælk; jf. JLange.ODP.II.161. *Als (SJyAarb.1929.122). _ b) = perlehyacint (?). *Sønderborg.
| barm¡voklig | barn·dom |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}