bid·stykke
bie·løs| bid·stykke | bie·løs |
Se også Ìbed (subst.), Ìbede (subst.), £bede (verb.), Àbede (verb.), bide (verb.)
verb. _ bi· alm.Ì; bij VendsÇ; bij· Han, Læsø; Ábi· TonalOmr (K 1.9, ± Rømø)È. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: »kort (med noter), hvor (opr.) stærk bøjning er markeret med gule farver, svag bøjning med blå farver¢. _ imp. (hyppigt anvendt): bi¿ alm. (dog ofte bí iflg. K 2.1); bij¶ Han.
\ Ìogså bej· Bjerre; Çogså bí $Børglum; Èdog bí Rømø; ¢dog findes svag bøjning bi·èt hhv. bi¿èt (´et K 6.1) spredt i hele den stærke bøjnings område, ofte som yngre rigsmålspåvirkede former; omvendt er formerne biÛ hhv. biÛ¶, bir· hhv. bir¶ og bi· hhv. bi¿ antagelig rester af ældre stærk bøjning i Østjy´M mv. (jf. note 8´10); £også (især yngre) bijè hhv. bij¶è; dog bij hhv. bijè $Læsø; Àogså bæj¶ hhv. bæj¶èn (spor. bæjèn); Îdog bÉj hhv. bÉj¶ ØHanH (AEsp.VO.); {biÛ hhv. biÛ¶ $Vorning; bi·èt hhv. bi¿èt $Houlbjerg; bej¶ hhv. bejèn (spor. biÛ¶) MØJy´NØ; bej· hhv. bej¶ $Voldby; }el. (med anden regelret udtale af den tryksvage endelse:) bièÛ/biè etc. (K 6.1); dog: bir· hhv. bir¶ (også bi¿) ElstedSg (MØJy´N), bijè hhv. bijè $SSamsø; endvidere flg. sideformer: bej¶ hhv. bejeÛ Mols; biÛ hhv. biÛ¶ HadsH, bi· hhv. bi¿ MØJy´SØ; ptc. bi¿ $Skannerup; Ì°dog ptc. bæjèn MVJy´N, SØJy´N og ´M; spredt også bej¶ hhv. bej(¶)èn; dog præt. bi· $Give; ÌÌdog be· hhv. be·n Rømø (K 1.1).
1) = vente; have tålmodighed [alm., dog ikke afhjemlet fra Fjolde og kun spor. på Als, Sundeved og i Angel; se kort; syn.: tøve x]
 |  Tæt afhjemlet |
ka do ¡itj ªbi· èt ¡li¬è kon, de ¡hastè da itj så ªhårt mæ ¡dæj = kan du ikke bie et øjeblik, det haster da ikke så hårdt med dig. $Øsby. Bitj no let, ji dæ bore gu· Sto·j, wi blywer nåk fa·re te Ti¶n = bi nu lidt, giv dig bare gode stunder (dvs. god tid), vi bliver nok færdige til tiden. Vends. (i trussel:) bi’ do kons! = vent du bare. AarbSkive.1937.45. de komè ¡te å ¡bi· te èn ¡an ¡Som¶èr = det kommer til at bie til en anden (dvs. næste) sommer. HostrupD.II.4.47. _ (i adskellige talemåder, fx:) Hvinner En vil bi, saa ka en jo faa al Verden te Æret = når man (bare) vil vente, kan man jo få hele verden i arv. SønJy. bi· o li· o ly· o læ·r, det gør fatte Bån te æ·r = bie og lide og lyde og lære, det gør fattigt barn ære. SVJy. En gue (= god) lang Bien for (= får) ingen sølle End. SVJy. _ jf. også talemåder med ordspil på »Ìbi. \ (spec., afkortet:) bede ¡bie = bede (nogen) om henstand. Hon haj væt nænd ve Lisbæt ¨ o bej bi· = hun havde være nede hos Lisbet at bede om udsættelse (med betalingen). *Sundeved.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = vente på (nogen el. noget).
2.1) med direkte objekt [spredt i NJy, Vestjy, SØJy og SønJy] æ war i¡fu·r ¡å¿, mæn æ ¡bÉj¶ ¡heñè = jeg var iforaf (dvs. foran); men jeg ventede på hende. $Torsted. (talemåder, fx:) wi bijè dæ mæ dæ jæn· hò¿j (= vi ventede på dig med den ene hånd; siges spøgende) naar man har begyndt at spise, før den tiltalte kommer. $Børglum. deñ¶ dær e§t uñt ka li· kan e§t gåt bi· = den, der ikke kan lide (dvs. udholde) det onde, kan ikke vente på det gode. SØJy. \ faste forb.: bie ¡af [spor. i SønJy og SVJy] di bæj ¡itj ¡a¿ te è ¡basèÏ haj ¡væn¶ = ventede ikke, til Barselet havde været. $Vodder. bi jæn¶ aw¶ = vente så længe til en kommer. $Darum. _ bie ¡op [spor. i Midtjy] di ¡wa èñt næ·m å bi ¡op (= de var ikke nemme at bie op), dvs. man måtte vente længe på dem. $NSamsø. (talemåde:) Æn ka lisså gåt bi· si Lø§k åp såm ræ·ñ æn åp = man kan lige så godt bie sin lykke op som rende den op. Hards.
2.2) med præp.obj. _ bie efter/på [spor. afhjemlet] æ ka ¡itj blyw ¡we å ¡bi· ¡æ§tèr Ûæ = jeg kan ikke blive ved at vente, til du er færdig. $Torsted. arbedde bijjer nåk ætter wòs = arbejdet venter nok på os. ØHanH (AEsp.VO.). (talemåde:) Bie efter Præsten, og faae Degnen. Vends (Melsen.1811). _ bie sig til [spor. i SyJy og SønJy´N] No’ ska’ en’ jo bii’ sæ’ te¶, hwo’dan det vil goo’ = nu må man jo vente og se, hvordan det vil gå (med hemmelig plan). NSkovholt.S.14. (især i talemåder, fx:) En kan liså snar bi sæ tæ æ lyk som rend sæ tæ en = man kan lige så hurtigt bie sig til lykken som rende sig til den. GramH.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = blive væk, lade vente på sig [spredt afhjemlet] Hvans fo·er bej du saa læng? _ for a ku eet kom fa·r = hvorfor biede du så længe? _ fordi jeg ikke kunne komme før. Schade.54. (sidst i oktober blev vejret råt og koldt:) Æ Sul bæj jow lænng aam æ Maarer aa gjow tille Awten = solen blev jo længe borte om morgenen og gjorde tidligt aften. AarbMors.1926.115. (talemåde:) dæn¶, dæ bijèr læµ· i by¶k, mo æntèn lyw· hælè ræn· hjæm¶ = den, der bier længe i By (dvs. hjemmefra), må enten lyve eller rende hjem. Skyum.Mors.II.148. \ faste forb.: bie for/vel længe = komme for sent (hhv. lovlig sent) [spredt afhjemlet, dog ikke fra Vends] (høstfolkene skulle) have af kjæppen (dvs. ladefogedens kæp), dem der bej for længe. Fjends (Krist.JyA.II.71). han wa glaj ve Rænen, skjønt den birr wal lænng, faa hans Kuen wa gon i Stammp = han var glad for regnen, skønt den kom lovlig sent, for hans korn var gået i stampe (dvs. var standset i væksten). PJæger.K.52. _ bie for silde, bie over tiden = komme for sent [spor. i Midtjy og NØJy] ¡stre¿b å kåm, hejsèn bi vi fo ¡silè = skynd dig at komme, ellers kommer vi for sent. $Hundslund. Krist.JyF.XII.291.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = undvære, blive fri for [spor. afhjemlet, dog ikke fra Østjy´N og ´M] wÉl do ¡itj ¡ha ¡dæñ¶ ¡kå·©, ¡så ka Ûo ¡bi· (= vil du ikke have den kage, så kan du blive bie), dvs. så får du ingen. Thy. Det er ¨ et godt jydsk Ord, at det er en daarlig Karl, der ikke kan bie (vente med Mad) en Dag. AarbVejle.1944.54.
5) = vare (om tid) [spor. i Vestjy og SønJy] de bit få ga¬t læµ·, iñ· hun kåm jæm¶ è¡gjæn = det varede alt for længe, inden hun kom hjem igen. SønJy. Aakj.MM.157.
| bid·stykke | bie·løs |
| Sidens top | |
}){kind=link}