ka¡vaveÇkave

Se også Çkave (subst.), Èkave (verb.), ¢kave (verb.), £kave (verb.), kavet (adj.)

Ìkave

subst. _ kaw· _ genus: fk.

[< Ìkav 2; spredt i NVJy, Him og MVJy; syn.: Ìkejte]

= venstre hånd. Søhn haad a jæn Gaang en wahr Flens i mi hywwer Hanle, saa a mot brogg æ Kaww = sådan havde jeg en gang en værre flænge (jf. Ìflænse 1) i mit højre håndled, så jeg måtte bruge venstre hånd (til alt arbejde). AarbMors.1926.109. slaa med Kaven = slå med venstre hånd. Him. gi saa kuns de Glajs en Top /og vend en med di Kaw’ = giv så kun det glas en top, og vend det med din venstre hånd (dvs. fyld snapseglasset op og tøm det således over i kaffekoppen, til en kaffepunch). Aakj.UA.91 (mht. tolkning af de citerede linjer se Ord&Sag.2002.23, Ord&Sag.2004.38).

ka¡vaveÇkave
Sidens top