horse·øg
hose| horse·øg | hose |
Se også Çhæs (adj.), hors (subst.), Ìhoved (subst., sms.led), Ìhu (subst.)
præp. _ hos alm.; også hòs Vends; hwos Han, NØJy, Fjends; også hus $Læsø.
[spor. i Nordjy og Midtjy´Ø; fortrinsvis i ældre kilder; især litt.; syn.: til x, ved x]
= rigsm. Høh no, Pier, Do haa væt mø skøesløs aa æ kommen liet i Sølen ¨ aa de sto skit te hos Dæ baadde uente aa ejente = hør nu, Per, du har været meget skødesløs og er kommet slemt i sølet (med drikkeri), og det står skidt til hos dig både udentil og indentil (dvs. ude og inde). CJRLund.TN.12. Di løwe så møj reng hos Jer’ens. Kå do teenk dæ: Di spise åll Ennmad å båd’e Swin å Foer = de lever skrækkelig ringe hos Jørgen¶s; kan du tænke dig: de spiser al indmad af både svin og får. Mols. ¡hòl¶ din ¡hu·j hus dæ ¡sæl¶! (= hold dine hunde hos dig selv), dvs. bland dig ikke i det! AEsp.Læsø.
| horse·øg | hose |
| Sidens top | |