hove·bænk
Çhoved´| hove·bænk | Çhoved´ |
Se også Çhoved´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.1, K 1.3, K 4.1; nord for den røde linje A_A udtales ordet uden stød, syd for med stød (undt. i TonalOmr (K 1.1)). _ som 1.sms.led: se Çhoved´. _ genus: fk./neutr. (K 7.1). _ afvigende bf.: hwò÷t Vends´NÌÈ; hwòt Vends´SÌÈ; how·t $Læsø; hu·Ûè Han, Him (vsa. hu·èÛè); huèjèt NørlyngH (Ommers); howrèt VLisbjergH (F.); også howèt $Tved; howÛè $NSamsø; howèrè $SSamsø; håw¶jèt VoerH (MØJy). _ plur. (i grove træk, på grundlag af et begrænset antal kilder): »kort 2 (med noter), jf. også K 6.2. _ afvigende plur. bf.: hwò÷n KærH (Vends). _ gammel genitiv (i forb. til hoveds, se betydning 2): ´s alm.; også ho¿s spredt i SønJy.
\ Ìspor. også hu· (jf. K 2.2); også huwè KærH; Çdog hu¶è Sall´N (Lyngby.Opt.); Èdog håwè ´SV; ¢også tilsvarende former med ´o´ (jf. K 2.4); dog howèr VLisbjergH (MØJy; F.); også håwèÛ, howèÛ spor. i ´V; £også (ældre) hu¶èj GjernH; Àogså (yngre) how¶è; Îogså húè (K 2.1) Fanø´S; {også how¶èj; spor. også howi (uden stød); også (yngre) hu¶èÛ ´V, (yngre) ho·j ´N; }også hæw¶èÛ ´Ø (jf. K 2.4); spor. også (formentlig ældre) håw¶èj, håw¶i; også (yngre) hu¿èÛ ´V; Ì°dog hu¶èj $Lejrskov, spor. i BruskH; ÌÌogså optegnet *huj¶ ´N; også (yngre) hu¶èÛ ´N og ´M; også (yngre) ho¿j ´S; ÌÇdog Áho·j Haderslev´egnen; ÌÈfor yderligere detaljer se AEsp.Nordjysk.II.122; Ì¢også huèrè Sall´S; Ì£også hwåjè HidsH (Fjends); ÌÀalm. med svind af è: håw·Ûèr/howÛè (K 1.3); tilsvarende: håw·rè $Voldby, howÛèr $NSamsø; også huèjèr GjernH; ÌÎalm. med svind af è: håw·Ûè, håw·jè etc.; også håw¶èÛè $Hundslund; Ì{dog Áho·jè Haderslev´egnen.
1) om legemsdel.
1.1) = rigsm. hun er saa forpjuske i Hvot = (hun er så forpjusket i) Hovedet, altsaa Haaret eller Hovedpynten i Uorden. Lars.Ordb.59. æ ¡hæ·st stöj jo ¡a¬§tiè mæ a ¡hu¶è imuÛ a ¡ha§kèlsªlåw¶, så de wa ¡li· te å ¡fuè = hestene stod jo altid med hovedet imod hakkelseloen, så det var ligetil at fodre (dem). $Give. der kommer fræmme (= gæster; jf. fremmed 3.1), go uk å ryw hwò·t å en fi duwonger = gå ud og riv hovedet af en fire dueunger (med henblik på middagsmaden). AEsp.VO. ¡dæñ¶ ¡daw¶ vi ¡hø·st de ¡sist å a ¡ruw, da sku a ¡mañ¶ hå a ¡hu¶è ¡aw¶, så bå ¡han jo ¡få sæ, så sku han gi ¡nå·èÛ ¡u¿Û, å ¡så¿n ¡wa¶ èt få ¡væ¿r ¡kuènªsåt = den dag vi høstede det sidste af rugen, da skulle manden (= husbond) have hovedet af; så bad han jo for sig; så skulle han give noget ud (til fælles fortæring); og sådan var det for hver kornsort. $Ål. (spøgende:) No èl a le© mi hu¶èj, hwor a ka tæj· èn è¡mån· (= nu vil jeg lægge mit hoved, hvor jeg kan tage det i morgen), dvs. gå til sengs. $Lejrskov (og tilsvarende i øvrige Sydjy). (afvisende svar:) Hvordan haa Du ’e? _ Howwere ap aa Binen neje! = hvordan har du det? _ hovedet op og benene ned! Samsø. (overført:) de ær e§t a¬§ti læt o hå¬ æ hu¶è åp = (det er ikke altid let at) bevare modet. $Darum. _ (talemåder:) hwa¶ hue hòr set se¶j, hwa¶ pø·ls hòr set ske¶j = hvert hoved har sit sind, hver pølse har sit skind. AEsp.VO. æn ka it gåt få manne hoi under jen hat (= man kan ikke let få mange hoveder under én hat), dvs. det er ikke let at bringe Enighed mellem mange. ØSønJy. ha æ huè li·© imæ¬ æ skålèr· = have hovedet lige mellem skuldrene, være all right. $Vroue. dær æ gåt ¡i dæ, mæn de ær òwèn få det ho· å næjèn få den træskow¶ = der er (meget) godt i dig, men det er oven for dit hoved og neden for dine træsko. Århus (F.). Hun wa så rø¶ i hiñe Howi som en Kåk i si Røw¶ (= hun var så rød i hovedet som en hane i røven), stærkt Udtryk for at rødme. MØJy. æ ¡pi©è ska èn ¡se· ætèr æ ¡fær· å æ ¡ka·l ætèr æ ¡ho·j (= pigerne skal man se efter fødderne og karlene efter hovedet), dvs. (hhv.) Skoene og Kravetøjet (er det godt at tage bestik efter). $Rømø. Di jaw·ner de i de Gue _ mæ æ Nöwer i æ Hu¶e = de jævner (dvs. afgør) det i fredsommelighed, med næverne i hovedet (på hinanden). HPHansen.SB.186. \ faste forb.: hverken hoved eller hale = ingen orden, ingen mening [vist < rigsmål] hvad de siger har hverken ¡hu· hÉlèr ¡hò·l (= hoved eller hale). JMJens.Vend.245. _ over hals og hoved (el. omvendt) = forhastet [muligvis < rigsmål] Den skødesløse ¨ farer afsted øw¶èr ¡hu· ò ¡hals (= over hoved og hals). JMJens.Vend.246. _ kytte ¡hoved (= slå kolbøtte) se kytte x. _ slå åsen over æ hoved (= slå kolbøtte) se Ìast 1. _ (falde, styrte, stå ) på hovedet (el. lign.) = hovedkulds [spredt afhjemlet] o så stæglt han o¶ æ Hu¶e ni¶er i æ gaml Tæk¶ = og så steglede (dvs. faldt) han på hovedet ned i det gamle tække (dvs. den gamle tagbelægning). HPHansen.JP.22. _ stå på ¡hovedet = rigsm. (om behændighedsøvelse) [spredt afhjemlet] _ (overført:) (vende/stille noget) på hovedet (el. lign.) = med bunden opad [spor. afhjemlet] hon ¡hwÉ·lt ¡kå¶rè på ¡hwò·t, mæ ¡bòñt i ¡we¿r = hun vendte karret på hovedet, med bunden i vejret. Vends. man satte den (dvs. tagkærven) ¡o¶ æ ¡håw¶èÛ og rystede lidt, for om der var nåwè ¡kjænè, ¡di sku ¡så fa¬ ¡u¿Û (= for at se om der var nogen kerner tilbage; de skulle så falde ud). $Bjerre. Det (dvs. høet) blev vendt om. Hvis det var fugtig i "æ Bund", kasted de Stakken om "o æ Hue". Hards. _ (give/få) nogen på/ved/om hovedet = klø, øretæver. hañ fæk ¡jæn¶ ve dæn jæn si· åw håw¶iÛèt = han fik en (ørefigen) ved den ene side af hovedet. $Hundslund. de ga jæn ve e ¡ho·j eªm欷 = det gav en ved Hovedet imellem, dvs. der vankede nu og da en Lussing. $Øsby. _ sige noget til hovedet (af én) = irettesætte, skælde ud [vist < rigsmål; spor. afhjemlet] a sò nooe te hwò·t å ham (= jeg sagde noget til hovedet af ham), dvs. jeg gav ham ren besked, skældte ham ud. AEsp.VO.
1.2) = ansigt [jf. Noesgaard.DS.33; spredt afhjemlet] å som han ¡wa da ¡franèrè i ¡håwèt = og som han var da (dvs. og hvor var han dog) fregnet i hovedet. MØJy. Do sejer val et å gør huer o brøde, do knægt, do skul ha sit de brø vi fik da a var knægt = du sidder vel ikke og gør hoved af brødet (dvs. skærer ansigt ad det mugne brød), din knægt; du skulle have set det brød, vi fik, da jeg var dreng. BarnHimmerland.IV.151. han blÒw ¡stu¶èr i è hu¶è = han blev stor i hovedet, "svulmede op" i ansigtet, af vrede, af flovhed (etc.). $Torsted. han ær l嵶 i æ ho¿j = (han er) lang i ansigtet; kan ogsaa siges om en der bliver træt. $Agerskov. (talemåde:) Der sidder en vrejen Hoe o en sulten Mav = der sidder et vredent hoved (dvs. et halvsurt ansigt) på en sulten mave. Holmsland.
1.3) = mund [spor. afhjemlet] gi (¡nÒj) ¡å¶ è ¡hu¶è = skælde ud, brokke sig, give ondt af sig. $Torsted. ¡lok det ¡huwwè! = hold mund! KærH (AEsp.VO.V). (talemåde:) De kommer te jen Hoj, so han æ Mand, han aar sin Kunes Dover = det kommer til ét hoved (dvs. er til fælles bedste), sagde manden, han åd sin kones davre. VSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (overført) = forstand; tanker; sind; vilje; humør, mod. dær sej¶èr en gu¶è hu¶è po ham = der sidder et godt hoved (dvs. en god forstand) på ham. $Ræhr. te do ka ha¶ è i di huè = at du kan have det i dit hoved! (stærkt beundringsudbrud). $Vroue. hon æ it ¡stærk i e ¡ho·j ¨ hon hæ vest væn ¡hæn ètªgaµ = hun er ikke stærk i Hovedet ¨ hun har vist været henne en Gang (været på Sindssygehospital el. lign.). $Øsby. Aa, en lille jen ka do got ha ¨ den ska et taj e Hue fra dej = åh, en lille én (dvs. en dram) kan du godt have (= tåle); den skal ikke tage hovedet fra dig (dvs. det bliver du ikke fuld af). Fanø. a hår fo ¡mæj¶t i ¡how·t i di ¡hæ¿r ¡daw· (= jeg har for meget i hovedet i disse dage), dvs. at bestille el. tænke på. $Tved. de æ ents æte hans hue (= det er ikke efter hans hoved), dvs. det er ikke, som han ønsker det. Vends. è hu¶èj sto¿r e§t gåt o ham è¡daw¶ = hovedet står ikke godt på ham (i dag), han er gnaven. $ $Lejrskov. _ (talemåder, med varianter:) Snak fo Gjæs! di haa·r Ho·eder aa taa· ed i (= snak for gæs; de har hoveder at tage det i), til Den, der vil bilde Een noget ind, som han ikke troer; eller vil opmuntre ham til noget, han ikke ynder. Schade.65. ¡dæn¶, dè ¡it ¡hå¿r èt i ¡howèt, ¡dæn¶ mo ¡ha¶ èt i ¡biènèn = den, der ikke har det i hovedet, må have det i benene. $Todbjerg. \ (tilføjelse i udtryk for persons sindstilstand:) i hovedet, i sit hoved (etc.). a wa hij¶l fåtusiè i mæ huw¶è = jeg var helt fortumlet i hovedet. HPHansen.Opt. (talemåde:) Som’ Ti æ vo Mo·e saa goej i e Hoej, ò som’ Ti it’. Som’ Ti fæ· vi Smø i e Grø·e, ò som’ Ti it’ = sommetider er vor mor (dvs. madmor) i så godt et lune, og sommetider ikke; sommetider får vi smør i grøden, og sommetider ikke. Sundeved. \ faste forb.: få noget i hovedet = blive fuld [spor. afhjemlet] han æ sæ æwèlè næ han hå nåwè i æ hu¶èj = (han er så) urimelig, trættekær (når han har noget i hovedet), dvs. er fuld. $Lejrskov. _ have i ¡hovedet = have i sinde [spor. i SønJy] Han har i e ¡Ho¶j ¨ å vel ¡byg et ¡në ¡Hús = Han har isinde (tænker på) at ville bygge et nyt Hus. HostrupD.II.2.19. _ vil igennem med hovedet = vil have sin vilje [kun anførte kilder fra Vends] Melsen.1811. Haj wel i¡jemèl mæ Hwot (= han vil igennem med hovedet), dvs. vil ha’ sin Vilje. AarbVends.1932.316. _ (have/få) til ¡hoveds. a) = i sinde, i tankerne; interesse for; mod på, etc. [NVJy, Hards (±Ø), SVJy, SønJy´V, spor. i SønJy´Ø og Angel; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
hun havde til Hoveds at gaa hen og drukne sig selv. Hards (Krist.JyF.VII.259). wå ¡få¶å hå·r èt ¡å¬¶ti ¡gåt tè ¡ho¶ès (= vor far, dvs. husbond, har det altid godt til hoveds), dvs. at have Omtanke for alt, planlægge og drage Omsorg for Planernes Udførelse. Mandø (DF.XVI.122). Men sen· hå han et møj¶ te Hu¶es mæ di hæ· Dåwter, o da han sku dø¶, slop han åsse wal hæfræ¶, urn æ Dåwter hjolp te = men siden havde han ikke meget mod på de her læger, og da han skulle dø, slap han da også vel herfra, uden at doktoren hjalp til. HPHansen.JP.49. han kund blyv Skisant, o de haad han møj te Hues mej = han kunne blive sergeant, og det var han meget opsat på. JCChrist.F.40. få ¡möj¶ æ ¡pi©è te ho¿js = for glad for piger. VSønJy. (hertil vel også:) de va ¡it ¡reghte te ¡ho·js = (det var) ikke rigtig efter hans hoved. AlsOrdsaml.75. _ b) = i erindring. æ hå ham ¡nÒj te ¡hu¿s (= jeg har ham noget til hoveds), dvs. jeg skal huske ham! jeg ønsker at få fat på ham, at få ram på ham. *$Torsted. A ska ha de te¡how¶es = jeg skal ikke glemme det. *Holmsland. _ være til ¡hoveds = være i (det ene eller andet) humør. Han ær ¡í ¡li¡dan te¡ho¶js ¡væ Daw¶ = Han er ikke af samme Sind hver Dag (dvs. er lunefuld). *HostrupD.II.2.19.
Forrige betydning - Næste betydning
3) om person(er).
3.1) = begavet person; ledelse [vist < rigsmål; spor. afhjemlet] ¡du æ e ¡klo¿© ¡how· = du er vel nok klog (spydigt). $Læsø. (især i flg. talemåde:) mæ ska go te hwò·t å entj te hò·l = man skal henvende sig til de ledende, ikke til dem, der ikke har noget at sige. AEsp.VO.
3.2) (ironisk) = fjols, klodrian; også som 2.sms.led i utallige nedsættende personbetegnelser (hvor 1.sms.led signalerer en kritisabel adfærd), fx dratte·hoved, sludre·hoved, jf. DSt.1905.28 [spor. i Nørrejy] Skældsord: "Aa dit Hue"! (= åh, dit hoved!) _ og føjes lidt til, saa tager ingen fejl ¨ "Foerhue"! "din Tossihue" (= fårehoved; dit tossehoved). Ommers.
4) = hvad der form´ el. placeringsmæssigt minder om et hoved.
4.1) = hovedende af seng, kiste etc. [spredt i VoerH (MØJy), spor. i øvrige Østjy samt i Sønderjy; syn.: hvoddem 1] En Sengs 4 Sider havde hver sit Navn: "æ hoi" (den ende, hvor Hovedet lå), "æ førre" (den modsatte Ende) (jf. Ìfødder), "æ væg" (Siden ind mod Væggen), "æ gol" (Siden ud mod Gulvet). ØSønJy. de ¡pasèr sæ ¡å ¡bæst te æ ¡nærèst fami϶è di ¡bær¶ ve è ¡ho¿j = det passer sig ogsaa bedst, at den nærmeste Familie de bærer ved Hovedet (naar Ligkisten bæres). $Vodder.
4.2) om del af plante [spor. afhjemlet] dær wa såm§ti nåwè dær hå·j ¨¡hu·sªlø¿© _ æ huèjèr wa a¬§ti blo¿ = der var sommetider nogle, der havde husløg (på stråtaget); hovederne var altid blå. Hards. næ¿è ¡röªkløw¶èrèn wa i ¡howèÛè (= når rødkløveren var i hoveder, dvs. stod i blomst), var det Tid at begynde Høhøsten. $Gosmer. de kund ov skie, æ byk bløv standen mæ æ koew om æ hue o kund ett kom ogjemmel, saa bløw æ stro faa kort o begøndt o vissen = det kunne også ske, at byggen blev stående med kåben om hovedet (dvs. med svøb om) og (akset) kunne ikke komme igennem; så blev strået for kort og begyndte at visne. SVJy. Humlen blev ved Mikkelsdag taget ind, idet Rankerne toges hele af Stængerne. Saa sad vi om Aftenen alle om et stort Kar og plukkede Hovederne af Rankerne ned deri. Ussing.Erritsø.25. òòl hwòrèn er röwnt (= alle hovederne er revnet), om hvidkål. AEsp.VO.
4.3) om del af redskab el. anden genstand (oftest tykkere end den øvrige del, evt. adskilt herfra vha. en smallere "hals"). en ryw· (= rive) består af: æ skawt ¨ æ huè med to ¡skroªstywèrè (= skråstivere) op mod skaftet (og) æ tæñ¶ (= tænderne). $Vroue. e ho·j æ löjs, ka do Áit få èt ªte å Áset å e ¡skawt? = hovedet (på hammeren) er løst; kan du ikke få det til at sidde (fast) på skaftet? $Rise. Han ær i Kyevklæj¶er, å så hå¶r han en Pi·v mæ¶ e Hue så stu¶er som en Ty·rkjøl· = han er i købeklæder (ikke hjemmesyede), og så har han en pibe med et hoved så stort som en tøjrekølle. HJens.HDF.35. Forpaa (et »læssetræ) var der en rille, for at rebet ikke kunde glide af. Den del af læssetræet, der paa denne maade blev afskaaret, kaldtes æ ¡ho·j. $Rømø. èn ¡tiwèªsta·© _ åw ¡træ¿ ¡dæñ¶ ¡goµ¶, mæ èt ¡håw¶èÛ får¡åwèn = en tøjrestage (var) af træ dengang, med et hoved foroven. $Bjerre. èn ¡smej¶ ¡söm¶ mæ èn ¡gu¶è ¡bre¿ ¡hu¶è ¡o¿ = et smedet søm med et godt, bredt hoved på. $Give. Det øverste af de lodrette fjæle i tørvevognens hække (jf. Çhæk 1.2) var fortykket og hed ¡huè, brugtes til surring. Vends. _ jf. også fx aksel·hoved (på mølle), bjælke·hoved, rokke·hoved. \ (spec.:) om del af fiskeredskab. a) = røgtested i ålegård (for enden af bro) [spor. i Østjy´M] KrMøller.DÅ.17. _ b) = fangstnet i bundgarn [spor. i Nørrejy] HRasmussen.L.54+475+57 (med ill.). KrMøller.DÅ.72. _ c) = åbning til ruse. *HRasmussen.L.112. _ d) Den Bakke (med fiskeliner), som sidst sættes i Havet, og som først drejes (= drages) ind igen, kaldes Hovedet. *SVJy (Klinting.FN.57). \ (spec., på svingplov) = jernstang, som forbinder ås, skær og muldplade [spor. i ældre kilder fra Vest- og Sønderjy]
4.4) = knude på et bundt hørgarn [spredt i SØJy (med tilgrænsende egne i MØJy) samt i Sønderjy] Det var vist allerede ved Skagningen (jf. skage x), at "æ Hørlokke" blev forsynet med Hoveder: en vis Svøbeknude ¨ som ved et hårdt Strøg med Haanden lod sig drage ud. Naar nu Mor tog en Hørlok og heglede den frie Ende, saa slog hun Hoved paa den. Derefter drog hun Hovedet ud paa den anden Ende og heglede derefter denne (jf. Çhegle 1). Bjerre. Når Hørren skulle bruges, blæw æ ¡ho·j ¡åpªtæj¶n å ¡så blæw æ ¡hör ªåm¶ æ ¡råk ªsa·rèt (= blev Hovederne taget op, og saa blev Hørren saret, dvs. svøbt om ¨ Rokkehovedet) (jf. pkt. 3.4). $Vodder. \ (tilsvarende:) så ¡lawèt vi ¡trej¶ ¡veskèr a ¡råwªhal¶m, di sku sætès mæ a ¡hu¶è om a ¡ta§pªst嵶 = så lavede vi 3 visker (dvs. vredne bundter) af rughalm, de skulle sættes med hovedet (dvs. den ombøjede, tykke ende) ned ved tapstangen (før der blev hældt i karret til brygning). *$Ål.
4.5) = fremspringende punkt i terræn el. kystlinje [spor. afhjemlet] et lille afrundet Skovparti er "æt ¨ hoi". ØSønJy. (som stedn.:) Den sidste gang Howt (dvs. ¨ nordvesthöjlandet) var inde (dvs. besået) med rug, blev denne mejet ved lygter (under) en stor storm med sandfog. Krist.Anholt.6. Måls Howwed (= Mols Hoved) er Navnet paa den høje stejle Klint, i hvilken Tved Sogn ender mod Sydvest. Mols. (1791:) for en 4 Aars Tid siden, blev af strandet Træ udbygget et saakaldt Hoved (= en mole) af Pæle og Planker. FanøUgebl. 1/10 1927.
4.6) = kuppelformet skyformation; også (tydeliggørende) kaldt sky·hoved, torden·hoved [spor. i Nordjy] De æ noen grimm hvådder (= det er nogle grimme hoveder), dvs. Skyhoveder (som varsel om regn). Han.
4.7) = blok af tørvemasse (som ved vandrette snit opdeles i enkelte skæretørv), jf. Hove.Tørv.81 [spor. i Nord- og Østjy; syn.: Ìbænk 3.1, stolpe x] Randekniven bruges til at inddele bænken i hwåÛèr el. (nyere) stålpèr. Han. Bæµ·kèn blöw så skor i håwÛèr mæ låµknyw¶èn = (tørve)bænkene blev så skåret i hoveder med langkniven. NPBjerreg.ÅOmmers.52.
4.8) = top af stabel. (om teglsten:) Når (tegl)stenene blev kørt ud fra ovnen, blev de sat i stabler på 200. De blev sat i firkantede stabler, 8 hver vej, altså 12 lag. Oven på disse 12 lag blev der sat 2 lag med 4 i hvert. Disse øverste 8 sten kaldte vi hoved. Når vi skulle tælle, hvor mange sten der stod på pladsen, talte vi hoveder. *Him (Folkeminder.1967.215).
| hove·bænk | Çhoved´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}