hos
hose·bind| hos | hose·bind |
subst. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.9. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: hwòsi/hwòsèn (K 7.2) Vends, Læsø; hwosi NSamsø; hosi SSamsø. _ plur.: »kort 2 (med noter), jf. også K 1.9, K 6.2. _ afvigende plur. bf.: hwòsèn Vends (±SV), Læsø; hwosèn NSamsø; hosèn SSamsø.
\ Ìogså (ældre) huwès ´N og ´S; også ho·s ´N; for yderligere detaljer se AEsp.Nordjysk.II.121; Çogså (yngre) ho·s; Èspor. også huès; ¢dog hoas $Fjolde; £også Áho·s ´S; Àogså (yngre) hu·sèr; Îogså (yngre) ho·sèr; {dog ældre huès $Lejrskov, sideform i ElboH (SØJy); }også (yngre) huèsè MØJy; Ì°også how·sèr; ÌÌogså (yngre) ho·s; ÌÇdog hoas $Fjolde; også (yngre) ho·sèr ´N (inkl. $Mandø); ÌÈogså Áho·s ´S.
[1638: (plur.) hoesse (SkastTingb.42); 1640: (plur.) hosse(r) (SkastTingb.203)]
= strømpe (hjemmestrikket); jf. HPHansen.SB.65ff. (med ill.). AarbVejle.1953.25. kå·lfålk ¨ gik jo i træskåw¶, å de sku væ no stærk huèsèr, dæ ku ho·l te de ¨ bå·Ûè knæjt å wo©sèn kå·lfålk gik i stonthuèsèr om sommèrèn, få så ku èÛ it sli·Û po sålèrèn, få Ûèr war eµèn ¨ Om ætèro¶rèÛ ku Ûèr så benès fu¶èÛ i i¡jæn, å så ku huèsèrèn wå·r lisè læ·µ, som om di wa nøj¶ = mænd gik jo i træsko, og det skulle være nogle stærke strømper, der kunne holde til det; både børn og voksne mænd gik i »stunthoser om sommeren, for så kunne det ikke slide på sålerne, for der var ingen; om efteråret kunne der så strikkes fod i igen (jf. Ìbinde 6, for¡fødre), og så kunne strømperne vare lige så længe, som om de var ny. NPBjerreg.ÅOmmers.41. Til pænt brug anvendtes slen§tèr huèsèr (jf. slenteret x). De var spættede, blå´hvide, men hæl og tå var strikket med hvidt garn. Til daglig brug anvendtes grå eller sorte sokker. $Vroue. Undertrøje og Underbukser til Mænd var ukendte; mæn ¡så haj di ¡låµ· ¡ho·s (= men så havde de lange strømper), fastholdt med æn ¡knæªrem¶ af Læder over Knæet. $Vodder. Hvert år fik vi ét par nye strømper, "hoser", dem strikkede fader om vinteren, og de skulde holde ud til søndagsbrug indtil næste efterår, så blev de tagne til "daglig", og det gjaldt da at holde stumperne sammen, selv måtte vi naturligvis stoppe dem. SJyAarb.1897.189. de vo jo ¡manèr bodè ¡ka·Ï å ¡pi©er de sku ¡ha¶ èn pa puñ ¡u¬¶ i æ ¡lø¿n te ¡ho·s = der var mange, baade Karle og Piger, der skulde have et par Pund Uld (inkluderet) i Lønnen til Hoser (jf. hose·to). $Vodder. naar hun gik ved Faarene i Heden, bandt hun Åt¶skjællings (= otteskillings) Huweser, simple Hoser af enkelt Garn (jf. binde·hose). HPHansen.SB.64. Man danner sig ikke noget Begreb om, hvorlænge man kunde stoppe et Par Strømper _ "Sy i Hues" som det kaldtes (jf. sy x). Jeg har set Strømper, der var stoppede saalænge, at de var fornyet en og flere Gange. Vends. de bæ·st imò halspijn er å sòw mæ i hjæmstrekke hu·s om halsi mæ hæl¶ wæntj e¶jætter = det bedste (middel) imod ondt i halsen er at sove med en hjemmestrikket strømpe om halsen med hælen vendt indad. AEsp.VO. ¡ho·s a ¡huñ·ªhå¿r sku ve ¡go·j få ¡jæcht = Strømper af Hundehaar skulde være gode mod Gigt. $Vodder. (talemåder:) Den, der haar æ Træsko fulde af Vand, er ett ræd (= ikke bange) for aa faa vaade Hoser. EBertels.H.95. Hvern en hær sine Hose vrangt vend, gær en int’ vild = når man har vendt sine hoser med vrangen ud, går (dvs. farer) man ikke vild. Kok.Ordspr.169 (jf. AEsp.Læsø.). \ faste forb.: gøre sine hoser grønne se Ìgrøn. _ hele hoser se Çhel 2. \ (også, i plur.) = skindet på gåsens ben [ jf. ØMO.; spor. afhjemlet] å træk è Áho·s av è ¡gjæs = at trække Hoserne af Gæssene, dvs. trække Skindet af Benene på de skoldede Gæs. $Felsted. Huden af gåsefødder (hoserne) er gode at lægge på hænderne i frost. NVJy (Sgr.VIII.140).
| hos | hose·bind |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}