horn·ugle
horse| horn·ugle | horse |
Se også hørs (interj.)
subst. _ hås alm.; hòs Læsø, NVJy. _ som 1.sms.led: hås´ alm.; hå·s´ spor. i Thy; hòsè´ Læsø. _ genus: fk. alm.; neutr. Vends, Læsø, Midtjy´Ø. _ afvigende bf.: håst ældre form i Vends. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. $Torsted; hå·s $Hurup, $Fjolde.
1) = hoppe (i Vestjy fortrinsvis om gammel hoppe, i Vends fortrinsvis om ung hoppe) [spredt afhjemlet (men iflg. flere optegnelser sj. brugt el. forældet)] E Hos er eet aa·hejst end = Hoppen er endnu ikke bedækket. Schade.28. _ (spec.:) han var uw·Û å (= han var ude at) lyj·s få hås, lyse efter hest, dvs. spørge nyt. SØJy (F.). \ (også) = hest (uden hensyn til køn) [spor. afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = skældsord (om menneske el. dyr) [spor. i Nord- og Østjy] Det li· Hås = dit lede skarn. Vends. do ær èÛ ¡slæ¿m hårs (= du er et slemt hors), siges til Én, der var klodset, slog noget i stykker. $Tved. Hås bruges enkelte Gange om Mennesker, der er lidt til en Side: "De ær et sæle (= sølle) Hås". MØJy.
3) = ålekvabbe; jf. Brøndegaard.Fauna.I.271f. [spor. i egnen omkring Mariager fjord] Ålen var jo den eftertragtede, men de fik aldrig ål, den skulle saltes og gemmes til vinterføde. Derimod fik de "håsser" (ålekvabber) hveranden dag. BarnHimmerland.VII.164.
| horn·ugle | horse |
| Sidens top | |