hekse·øjeÇhel

Se også Çhel (adj., sms.led), hele (verb.), Ìhild (subst.), Ìhilde (subst.), Çhilde (verb.)

Ìhel

subst., propr. _ *hel(l) (øjensynligt med kort vokal). _ genus: fk.

[1613: (bf.) Hellen (Grønlund.HE.80); egl. samme ord som 1.led af helvede og 2.led af i¡hjel; spor. i ældre kilder fra Vest-, Sydjy og Sønderjy (med tilgrænsende egne af Østjy); forældet]

= død; dødsvarsel (personificeret i et dyr, fx »helhest). 1602 var der stor Pestilense (= pestepidemi) her i Jylland ¨ en Hob unge Folk ¨ samlet i en Lade at drive deres Spil om Natten, så ¨ at der kom som et Hjul med Ild udi fra Kirken ¨ og da han kom ind i Laden, syntes de, at han var som en Buk, der hoppede på 3 Ben, og ham kalder de Hel, og var da en Del af Folkene syge om Morgenen ¨ i samme store Død kunde de vise Hel fra en By til en anden, og ¨ han lod sig se i Skikkelse som en hvid Hest, sådan Overtro var da gængs. Him (JySaml.1Rk.II.3). Noget før vi skal dø, kommer Dødens Engel, den trebenede Hel eller Døden og kalder paa os ved vort fulde Navn. MØJy (SvGrundtv.DF.370). Langs ad æ Smejgar (= Smedegaden) løb æ Hæl’. Det var et Dyr; når den løb, sagde det klik, klik, akkurat som en Hestesko, der var løs. SJyMSkr.1928´29.64. Æ hel er her i Gadbjærg et lam. I Randbøl er det en bøl (stud). SØJy (Krist.DS.II.348). Gjellerup Kirkes Hel (er) en rød Kalv. Hards (Krist.JyF.III.93). _ (talemåder:) Han seer ud som æ Hell ¨ siges om den, der er meeget bleg og mager. Hards (NHegelahr.ca.1810). Nu siger man til mundheld for den, der bliver for længe henne (= borte): Du er god til at vise efter æ hel. Du kommer da ikke efter den o æ sted (= med det samme). SØJy (Krist.DS.II.371; med varianter, fx Kok.Ordspr.55). "hañ hår gi·n Hæl ¨ æn Skip Hawr" (= han har givet helhesten en skæppe havre), om den, som var døendes, men kommer sig igjæn. Holmsland (Røjkjær.Opt.).

hekse·øjeÇhel
Sidens top