Çhild´
Çhilde| Çhild´ | Çhilde |
Se også Çhilde (verb.), Èhilde (verb.)
subst. _ (l/¬ K 4.6:) hÉ·l VendsÌ; hæ·l Han, Læsø, Djurs; hɬ· NVJy; hæl· Him, OmmersÇ, MØJy, FjendsÈ, Sall¢; he·¬ Hards£, Samsø, SyJyÀ; he·¬/Áhe·¬ (K 1.1) SønderjyÎ. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìdog (i betydning 3) hi·l BørglumH; Çogså he·l; også *hæjl ´Ø; Èdog hil· $Vroue; ¢også hæ·l; £dog (formentlig yngre) hi·¬ $Tvis; også *hejeld ´V; Àdog hæ·¬ Bjerre; også hæ·l LBælt; Îdog Áh欷 $Bov; også *hæ·l, *h欷 syd for rigsgrænsen.
1) = ting, redskab, som begrænser husdyrs bevægelser, især for at hindre dyrene i at løbe bort (el. bisse, jf. Àbisse 1), når de går uden tøjr; anvendt indtil trådhegn blev almindelige [NVJy, Hards´V, SVJy (±NØ), SØJy (±N), SønJy (± Als); spredt i Djurs (± Samsø), Ommers (±V), MØJy og Bjerre; spor. i Vends´S, Han, Him, samt i øvrige Hards; desuden $Fjolde; se kort; syn.: Ìholde 3]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
TerpagerÇ.ca.1700. He·ldèr ¨ blev meget brugt på Vesteregnen. Heste, Kvæg, Får, Lam var tilbøjelige til at springe over Grøfterne og over i anden Mands Mark. Det skulle forhindres. HostrupD.II.2.14. nuèr o¶ i o·µ gik hi¶èlt fræ veÛ å samleµ, næ bræmsèrn kam ætèr Ûèm ¨ Så¶n no fy·rèr fæk èn he·l è¡po ¨ så ku i jo it lø·v = nogle af de unge (kreaturer) gik helt fra sans og samling, når bremserne (jf. Ìbremse) kom efter dem; sådan nogle fyre fik en hilde på, så kunne de jo ikke løbe. NPBjerreg.ÅOmmers.69.
1.1) = reb el. (i nyere tid) lænke, læderrem, træbøjle el. lign., anbragt mellem to af et dyrs ben (el. mellem ben og hoved), jf. (tydeliggørende) fx bag·hilde, kryds·hilde x, nikke·hilde x. le© èn kow¶ i hɬ· (= lægge en ko i hilde), dvs. snøre Benene sammen, så den ikke kan sparke (fx ved malkning). Mors. Æ Fue bløv lå i he’el nåe de va vasket å sku kleppes = fårene blev lagt i hilde, når de var vasket og skulle klippes. Thy. (spec.:) Løkkerne, man lagde Slagtesvin ¨ om Benene, kaldes: Hællerne. Ommers. (overført:) Han sku ha en ¡He·ld om e ¡Be¶n (= han skulle have en hilde om benene), ¨ om en Mand, der aldrig er hjemme. HostrupD.II.2.15.
1.2) (især i ældre tid) = lang træklods, som i reb om dyrets hals hænger mellem forbenene (jf. klave x, klæp x). En hejeld ¨ kunde være en klods, der var hængt om dens (dvs. kreaturets) hals og slæbte mellem forbenene, eller to sammenlænkede bøjler, der spændte forbenene nær sammen. Hards. en he·ld = træklods på slæb efter et forben. Hards.
1.3) = svær 3´ el. 4´kantet træramme, som hænges om dyrets hals, og som ved hurtige skridt slår mod forbenene (jf. klampe x, åg x).
1.4) i faste forb. _ gå/komme i hilde (el. lign.). a) = blive hæmmet, standset [spor. i Nørrejy] kom i ¡hæl i ¡nu·è = (komme i hilde i noget), dvs. faa benene viklet ind i noget (reb, staaltraad el. lign.). $Todbjerg. gaa i hæl·, om Faar, der faar Tøjret rinket (= snoet) om Benene. Djurs. ræñ i he·¬ (= rende i hilde), dvs. løbe sig fast. SØJy (F.III.41). (spøgende:) æ moñ¶ hæ·ñ så sit, te han ku gjan· ha gawèn i he·¬ i¿ èñ (= munden hang så langt ned (på ham), at han gerne kunne være gået i hilde i den), så beskæmmet el. vred var han. Vejle´egnen (F.II.624). _ b) (om person) = sidde fast i uoverskuelige problemer [spredt i Nordjy; spor. i Hards, Ommers og MØJy] det hele gor i hæl (= går i hilde) for ham, dvs. han æ bageter mæ ol ting (= er bagefter med alting). Him. di æ goè i ¡hæ·l ¡i¶ èt (= de er gået i hilde i det), dvs. gået fast i det (fx økonomisk). AEsp.Læsø. _ c) (om garn mv.) = gå i filte, urede [spor. afhjemlet] Garnet er gaaet i Hell = Urede. Ommers. _ komme i (lang) hilde (= vare længe, om arbejde mv.) se lang·hilde x.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = (bred) forbindelsesrem mellem handel og slagel på plejl (jf. Ìhandel 1, slagel x); af læder el. sejt, garvet svineskind (stedvis dog åleskind, skind fra kalvepander, sælskind etc.) [Mors, MVJy, Ommers, MØJy, Sydjy´N, spredt i Him´S, på Samsø og i Sydjy´S, spor. i øvrige Nordjy, i Rougsø og ØSønJy´N; se kort; syn.: hilde·læder, Ìholde 2, plejl·bånd x, slæng·øl x, tiste x]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
hæ·¬èn ¨ var ow ¡ån赪huj, de wè ¡styw¶ = hilden var af ornehud, det var stift. $Gosmer. gennem Heldæn bankedes en glødende Jærnpig (jf. plejl·pig x) ned i Hanlæn (= handelen). Him. Det var bedst, naar ¨ Hælden (= hilden) kunde dreje rundt, men ingen absolut Betingelse, da man alligevel lod Haandvolden gaa (dvs. dreje) rundt i Hænderne under Tærskningen. Him. æ ¡slaw¶èl ¨ wa boñèn ¡te è ¡he·¬ ¡hæ¬st mæ èn ¡o·lªskeñ¶ = slagvollen var bundet til hilden, helst med et åleskind. $Give. \ (også:) kappe på handel, hvori ovennævnte forbindelsesrem er fastgjort (jf. kappe x); mht. forskellig udformning og fastgøring af rem og kappe jf. DF.XIII.44+52ff. (med ill.) og plejl x [spor. i samme områder] \ (også) = snøre, smal rem, der går omkring ovennævnte forbindelsesrem og enten gennem et hul i håndvollen el. omkring det spiger, der holder forbindelsesremmen fast (jf. plejl·pig x) [spor. i NJy; syn.: plejl·øl x] hæ·¬ = en Rem ell. Lædersnor, som svøbes om Plejlbaandet og Plejlpiggen. $Tolstrup.
3) = forbindelses´, fastgøringsstykke i redskab mv.
3.1) = jernstykke mellem bageste del af skær og landside på plov (jf. skær x, land·side x). *$Vejrum. \ (også) = jernring, der sammenholder blad og skaft på en le. *Thy.
3.2) = kile til at fastholde hjulfælg [fagsprog] Naar man arbejder med Fælgen (til vognhjul af træ), sættes den fast i et »Borelad. Fælgen holdes fast ved en Kile, der kaldes en Hilde (en hi·l). *BørglumH. *$Løgumkloster.
3.3) = trækrog i enden af reb. Når bådene (ved pulsvådfiskeri) ros sammen i "»kobbel", holdes de sammen med bagenderne ved et stærkt reb, på hvis ene ende er en böjle af træ, "hilden", til at sætte om stavnen. *Sall (F.II.895).
3.4) = tovring om mast; heri fastgøres (på en fiskerbåd) storsejlets »spryd; også (tydeliggørende) kaldt »spryd·hilde [spor. på Holmsland og i VSønJy´S] Marskbådene var riggede med sprydsejl ¨ Sprydstagen var fire og en halv meter lang, og stroppen den stod i _ den kaldtes "hejl" _ var fæstnet ret højt på masten. ÅrsskrFiskSøfart.1964.26f. Stroppen, som bar sprydstagen, kaldtes "æ hæjl" og var fremstillet af et ca. tres centimeter langt rebstykke, hvis ender var sammensplejste; omkring stroppen var lagt et bændsel, hvorved var dannet et snævert øje, som passede til enden af sprydstagen. AMøller.BM.47.
| Çhild´ | Çhilde |
| Sidens top | |