Ìhel
hel·befaren| Ìhel | hel·befaren |
Se også Ìhel (subst., propr.)
adj. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.8, K 1.1, K 2.2. _ som 1.sms.led: samme udtale som plur. _ neutr.: (kun alm. i betydning 1 og 3¢; jf. K 7.4£:) ´t NØDjurs, spor. i Vends (vsa. ældre hjÉlt); hi¶è¬t Samsø; he·¬t/hi·¬t/hiè¬t (med samme vokal/diftong som i grundform) Sønderjy´SØ; he·¬t spor. i øvrige Sønderjy; desuden (som adv.) ´t spor. i øvrige Østjy. _ bf.: (substantivisk, jf. betydning 4; desuden adjektivisk, jf. betydning 2, efter genitiv, ejendomspron. el. art., dvs. i forb. som min hele krop, den hele nat:) hi·lè/hièlè/he·Ïè/Áhe·Ïè etc. (tostavelsesform med samme vokal/diftong og samme accent som i plur.)À alm.; også h(j)e·lè Læsø; også hje·Ïè Bjerre; også hjæÏè $Jelling, spor. i SØJy´N; (adjektivisk, i forb. med best. art., fx hele byen, æ hele byÎ:) hièl/he·Ï (etc., som i plur.) Vestjy (K 7.1){, SønJy´NØ{; hi·lè/hièlè Østjy (K 7.1), Sønderjy (±NØ)}. _ forstærkende form (i betydning 2, spøgende): hièÏi©è $Skannerup; (l/Ï K 4.8; vokal/diftong som i grundform:) hièlèstè spor. i Østjy og Hards. _ plur. (kun alm. i betydning 1 og 3¢): hièl/hièÏ (K 4.8) alm. i Nørrejy; hi·l NJy (K 2.2)Ì°; he·Ï VoerH (MØJy; F.); hej·l Hards´V og Fanø (K 2.2); he·Ï/Áhe·Ï (K 1.9) alm. i Sønderjy; Áhi·Ï Als; ÁhièÏ SSlesv.
\ Ìfor flere detaljer se AEsp.Nordjysk.II.115; Çdog hej¶l Vorupør (HundborgH), hej¶l, heÍl AggerSg (RefsH); også (yngre) he¿l Thy´S; også noteret *heel Schade.123; Èdog ældre hi¿Ï Tyrstrup; ¢se dog også betydning 2 slutn.; £i hele KongruensOmr (undtagen Sønderjy´SØ) dog ofte erstattet af grundform; Ài yngre kilder (navnlig i HadsH og på Samsø) dog også udtalt som plur.; Îi Thy´N vekslende med hele æ by; {i yngre kilder dog også tostavelsesform (som i Øst- hhv. Sønderjy); }i hovedparten af Sønderjy dominerer denne tostavelsesform overalt i yngre kilder, men ses tillige i ældre kilder fra Åbenrå´egnen, fra Sundeved og Als, hvorimod ældre kilder fra det øvrige Sønderjy foretrækker samme udtale som plur.; Ì°spor. også hij·l svarende til sing. hij¶l
1) = ubeskadiget. haj wÉltj mæ wun¶, men kam da hjæm¶ mæ arrm å bi¶n hi·l = han væltede med vognen, men kom da hjem med arme og ben i hel tilstand. AEsp.VO. han ¡æjèr ¡kna§p æn pa ¡he·Ï ¡båws = han ejer knap et Par hele Bukser (dvs. uden Huller og Revner). $Vodder. Fòer tu hwa¶r Hyllidraw i Håj¶jen å so ætter, om både dæ lå·ng Kna¶g ¨ å dæ bette Kna¶g ¨ war hijl å sa fast = far tog hvert høledrag (jf. drag 1) i hånden og så efter (dvs. sikrede sig), at både den lange knag og den korte knag (jf. knag x) var hele og sad fast. AEsp.GG.15. di æ fa§tè, mæn di æ bo·dè hièl å re·n (= de er fattige, men de er både hele og rene), dvs. i tøjet. Skautrup.H.II.98. (talemåde, med varianter:) Utak birre it åpo hi¶el sken¶d = utak bider ikke på helt skind. Sgr.I.190. \ (også) = helet; repareret [spor. afhjemlet] han gek Álæµ mæ Áå·fènªbe·n, mæn ¡no æ dæ da komèn ªså·è å· èt, ¡no æ de ¡he·Ï = han gik længe med åbentben (dvs. åbent sår på benet), men nu er der da kommet sår på det, nu er det helet. $Rise. _ (talemåder, med varianter:) de æ sjælèn, dæ komèr blø å hièl so·r = det er sjældent, der kommer blod af helede sår. Skyum.Mors.I.155. mæ ka saj¶t såp tÒw¶è i støtjèr, de æ wæ·r å få de hjælt igjæn = man kan sagtens plukke tøjet i stykker, det er værre at få det helt igen. $Hellum (jf. hele 2).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fuld, udelt, ubeskåret. ja, è ¡hal¶m ¡de sku jo skjerès i ¡ha§kèls _ è ¡hæj·st fæk jo ¡ha§kèls, å è ¡kër ¡fæ§k èÛ jo ¡hi¶èl = ja, halmen det skulle jo skæres i hakkelse; hestene fik jo hakkelse, og køerne fik det jo helt (dvs. fik halmen uskåret). Thy. hañ tål ow¶è dæn dyè èn he¿Ï ha϶ tièm = han talte over den døde en fuld halv time. $Hundslund. hon bevered euer dæ hielæste Krop = hun (dvs. koen) rystede over den heleste krop (dvs. hele sin krop). Djurs. æ ¡so·Ï æ ¡he·Ï ¡kra¿m = jeg solgte Rub og Stub (egl.: alt krammet). $Vodder. (spec.:) Der er naturligvis altid dem, som kan sige unævnelige ting med æ hiel mund (dvs. ganske åbenmundet), og gerne gør det. Sall. _ (talemåder:) han hå¿è ent mano hièl brø¿è i hans puès (= han har ikke mange hele brød i sin pose), dvs. staar paa svage fødder. $Voldby. Om en frugtsommelig, som gaaer paa Faldefode (dvs. snart skal føde), siges, at hun er heel endnu. Vends (Melsen.1811). \ faste forb.: drikke helt om halvt se Ìhalv 1.1. _ hel gård se hel·gård. _ hele hoser. a) = strømper med fod (modsat fødderløse hoser, se fødder·løs 2) [spor. i Nord- og Midtjy] Om sommeren var det støthoser (jf. stunt·hose) uden fod (vi havde på), om vinteren hele hoser. HimmerlKjær.1962.80. _ b) = lange strømper (modsat sokker). *$Hundslund. _ hel mand = helbolsmand, ejer el. fæster af et helt bol, en gård af fuld størrelse [spor. i ældre kilder fra Sønderjy] (brandhjælpsreglement 1834:) Af ovenanførte forening betaler den halve ¨ halv så meget som den hele mand og den fierdings part halv så meget som den halve mand. Vider.III.53. _ hele penge = hele kronestykker el. sedler (modsat små·penge) [spor. afhjemlet] Skautrup.H.I.234. _ helt slag se slag x. _ helt »tøjrslag. _ helt tørklæde. De firkantede tørklæder hed "firhjørnede" eller "hele". De trekantede ¨ "trehjørnet" ¨ eller "halvt". *EAnders.DBK.68. (hertil vel også:) en heel par Kleier (= et helt par klæder), dvs. en Fruentimmerkjole. *Sall (AnonymÌÈ.ca.1825). tørreklappern war law¶we uk å hi·l = tørveklapperne var lavet ud af hele (dvs. ud af ét stk. træ). *HvetboH (Vends; AEsp.VO.). a sku sí de hièl mæ de hal· (= jeg skulle se det hele med det halve), dvs. stort og småt. *$Vroue. \ (spec., foran subst. i stof´neutr. el. plur.) = alt; alle; jf. det modsatte forhold under ¢al 3 [spor. i Nordjy samt Østjy´N og ´M] ¡hji·lè ¡ku¿nt æ ¡fal·ªmun¶t = alt kornet er faldemodent (så det er lige før kernerne falder af). AEsp.Læsø. Vi fæk hiele hans Bedröw·ter fræ Æ·n å te ån· = vi fik (at høre om) alle hans bedrifter fra ende og til anden. AaSørensen.S. (Ord&Sag.1998.62).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = rigtig, veritabel. vi ¨ dakèt ham rechtè gåt ¡te, han ¡lichnèt en ¡he¶l ¡Snemand tesist = vi dængede ham rigtig godt til (med snebolde); han lignede til sidst en rigtig snemand. HostrupD.II.1.86. dær stå¿r èn hi¶èl dam· wåñ¶ po æ gu¶èl = der står en hel sø af vand på gulvet. $Ræhr. han ær èn ¡he¿Ï ¡ka¿Ï (= han er en hel karl, dvs. voksen mand), om en Dreng, der er vokset siden sidst. $Vodder. (som subst.:) do ka eñtj rÉnes får e hil = du kan ikke regnes for en hel (egl. neutr.), dvs. et rigtigt medlem af familien. Grønb.Opt.252. \ (spec.) = dygtig, fremragende (men ofte anvendt ironisk); især i forb. en hel karl [spor. i Nørrejy (± Østjy´S)] "Han var iløvle en hel Mand" ¨ "En Mand! Ja, a har ikke kjendt hans Lige". Aakj.FJ.78. "hañ ær hi¶l Kå¶l" (sagt) om en, som selv tykkes han er ovenpå. Holmsland (Røjkjær.Opt.). de æ æn hi¶l kå¶l we æ bow¶r = det er en hel Karl ved Bordet, han spiser meget. Skyum.Mors.I.120.
Forrige betydning - Næste betydning
4) (substantivisk:) det hele, al(t) det hele (sidstnævnte spredt i Vest- og Sønderjy) = altsammen (af noget omtalt el. tænkt). mæn ¡dæm· ska èn jo ¡lest sæ aªstæj ªmæ _ ¡de ¡sku¶ èn i de ¡he·Ïè ªhæ¬st = men dem (dvs. Kvierne, der sparkede ved Malkningen) skal en (dvs. man) jo liste sig af sted med, dvs. behandle varsomt; det skulde en jo i det hele helst (= det skulle man jo i det hele taget helst). $Vodder. de ¡æ så ¡kísom ¡a¬· de ¡hièlè = det er så kedsommeligt, trist altsammen (her om vinteren). $Torsted. \ (også) = alt hvad der hører til. Vi fæk mi Sæl nowe gue fæsk Supp’ med Klumper og Kløser o det hiele! = vi fik minsæl noget godt fersk suppe (egl. stof´plur.) med kød´ og melboller og det hele. RibeAmt.1923´26.211. \ (spec., som adv.) = knap nok [jf. ¢al 6 (forb. alt det)] de· å de ¡he·Ïè a kiñè ¡dæm = det er også det hele, jeg kender dem, dvs. lige knapt nok. *$Øsby.
5) (adverbielt) = fuldstændigt, ganske. Ta no Oenen en Gang ¨ do blywe jo hielt blåssen i Ansegte ow å foteel = træk nu Vejret en Gang ¨ du bliver jo helt blusrød af at fortælle. Djurs. dè ¡blåw¶ så möj ¡hø¿ ¡dæñ¶ ¡som¶è, så ¡hi¶èÏ ¡hi¶èÏ kolo¡sa¿Ï va ¡hø¿ dæ ¡blåw¶ = der blev så meget hø den sommer, så helt helt kolossalt hvad (dvs. hvor meget) hø der blev!. SØJy. i ¡hi¶èl ¡gamèl ¡daw·, ja ¡da hòlt di jo ¡brÒlop i ¡flièr ¡daw· = i helt gamle dage, ja da holdt de (dvs. man) jo bryllup i flere dage (i træk). $Ræhr. han ¡hujèt å ¡råv§t te æn sku ¡trow¶ te han wår ¡e§t ¡hi¶èÏ ¡klo¿© = han hujede og skreg, så man skulde tro, at han ikke var helt (dvs. rigtig) klog. Hards. ¡de æ èn ¡hi¶èl ¡naj·n hi¡stòr¶i = det er en helt anden historie. $Torsted. \ (også) = ret, temmelig [spredt afhjemlet] han ær hi¶èl dø©ti = han er helt dygtig, med et lille forbehold. $Vroue. \ faste forb.: helt og bart (= helt og aldeles) se Çbar 4. _ helt for = alt for [spor. i Vest- og Sønderjy; syn.: alt·for] ¡så¿n èn ¡båjèl, de æ da ¡hi¶èl få ¡gråw· = sådan et bojle (dvs. gilde, jf. bojel 1), det er da helt for grov (dvs. alt for flot). $Ål.
| Ìhel | hel·befaren |
| Sidens top | |
}){kind=link}