hikneÇhild´

Se også Çhild´ (sms.led)

Ìhild

subst. _ hi¬¶/hi¬ (K 1.1) alm.; he¬¶ $Vodder; også hi¬· $Fjolde; også skrevet *hell Als. _ som 1.sms.led: se Çhild´. _ genus: fk. _ plur.: hi¬·

[< nedertysk hill, middelnedertysk hilde (Lasch.II.305); formentlig beslægtet med Ìhjald (jf. SJyMSkr.1988.180f.); Sønderjy (±NØ, ± Vadehavsøerne); se kort; syn.: Ìhjald 1, slyde x]

Tæt afhjemlet

= stænge, "loft" af rafter el. lign. over stald el. andet udhus; jf. Ord&Sag.2006.17ff. ChrHans.Elstrup.55. en Hild¶ (bestod) før i Tiden ¨ af alle Slags Stænger, der blev lagt på Bjælkerne Side om Side. Derover blev så lagt et Lag Halm, og derpå Hø eller Korn. Stængerne blev efterhånden ormstukne, og det var lidt farligt at gå deroppe, før der var lagt et godt Lag Hø eller Korn. HostrupD.II.2.16 (med ill. s. 76). Loft over Stalden ¨ kaldtes Hild og benyttedes til Hø. Knudsen&Kretzschmer.Sydsl.I.119. æ ¡by©¶ å· ¡håwèr sår å· ¡he¬¶ = Byggen og Havren sad (dvs. lå) på Hilden (efter kornets hjemkørsel). $Vodder. \ hertil: bag·hild = stænge over bageste del af stald. vi satte ¨ 4 tr. (= traver bygneg) paa baghilden. *Als (ChrHans.Elstrup.65).

hikneÇhild´
Sidens top