![]() | ![]() |
Se også hejle (verb.), Çhejre (subst.), Èhejre (subst.), ¢hejre (verb.), £hejre (verb.)
subst. _ udtales i alm. som »Çhejre; hejèr Mols. _ genus: fk. alm.; også mask. $Læsø, Djurs (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = rigsm. (fuglen) [spredt afhjemlet] ¡maw¶èr som in ¡hejèr = mager som en hejre (om person). Mols. \ (overført:) æn gråw· hæj·r = en stor lang karl. *$Darum.
2) som skældsord.
2.1) = pyntesyg, forfløjen pige; sjusket el. smagløst klædt kvinde [jf. ¢hejre 2; spor. afhjemlet] såm dæn hæj·r da håj majè sæ úr = som den hejre da havde majet sig ud. $Vroue.
2.2) om dyr (uden klar betydning) [spor. i Him og SVJy] saaddan en gammel Hejer (af en hest). JCChrist.KPF.52.
![]() | ![]() |
Sidens top |