¢hejre

hejre·frø

Se også Ìhejre (subst.), Çhejre (subst.), Èhejre (subst.), ¢hejre (verb.)

£hejre

verb. _ hæj·r Hards. _ ptc.: hæj·rè Hards.

[formentlig < Ìhejre; spor. i Østjy og Hards]

= stavre; gå. hejr’¨ = stagle af Sted høj og tynd med lidt og luftigt tøj hængende over sig, f.eks. i bar Skjorte. Lars.Ordb.86. a hæjèr æ bøj¶ å¶ (= jeg hejrer byen af, dvs. vandrer byen igennem), sagde en gammel Uldkræmmer. Hards (HPHansen.Opt.). \ (hertil formentlig, som præs.ptc. el. vbs.:) komme til hejren(de) = komme sig, blive rask [spor. i SØJy] kom te hæj·reñ = begynde at komme sig, både m.h.t. sundhed og formue. MaltH (F.I.579).

¢hejre	hejre·frø
Sidens top