Ìhejre

Èhejre

Se også Ìhejre (subst.), Èhejre (subst.), ¢hejre (verb.), £hejre (verb.)

Çhejre

subst. _ hæj·r alm. i Nørrejy; hÉj·r Vends, Thy; også hæjè MØJy´S; hæjè/Áhæjè (K 1.9) Sønderjy. _ genus: stof´neutr. (el. stof´plur.) alm.; også fem./fk. (K 7.2) (formentlig om den enkelte plante).

[spredt afhjemlet]

= (planten) hejre (kendt især som ukrudt i kornmarker); jf. JLange.ODP.I.220f. når det (dvs. rugen) slog fejl, så fæk et ¡hæjè = så fik det Hejre (dvs. så groede der hejre i rugmarken). $Gosmer. Disse Sorter (dvs. rug og hvede) var forhen (dvs. før gødskning mv.) befængt af »Klinte og Hejre. Hards. (talemåder:) Kornet blev i de Tider kun slet renset. Dog Ukrudtet fyldte ogsaa, som det hedder i Rimet: Hejr u Klint æ bæjer ind indt (= hejre og klinte er bedre end intet). SVJy. Hejre og Klinte gör e Bunde inte, men Rasle og Køs gör e Bunde brødløs = hejre og klinte gør bonden intet, men »rassel (dvs. planten »skjaller) og køs (dvs. hvene el. blå kornblomst, jf. kys x) gør bonden brødløs. Kok.Ordspr.111. _ jf. også (vedr. talemåderne og de deri nævnte planter) DF.III.119ff. \ (også) = (giftig) rajgræs. *$Voldby. *Angel (JLange.ODP.I.887).

Ìhejre	Èhejre
Sidens top