Çhejre

¢hejre

Se også Ìhejre (subst.), Çhejre (subst.), ¢hejre (verb.), £hejre (verb.)

Èhejre

subst. _ hæj·r _ genus: fk.

[af uvis opr.; Hards (±NØ), SVJy´N, spor. i Thy´S; fortrinsvis i ældre kilder; se kort]

Tæt afhjemlet

= mængde, hob; vrimmel. NHegelahr.ca.1810. Han hår da en grow Hæj·r a Pæng = han har en gevaldig mængde (af) penge. SVJy´N. de le©¶èr i jæn¶ hæj·r = det ligger imellem hinanden i Uorden. $Vejrum. en Hejre af Høveder og Kræ = en vrimmel af kreaturer mv. Krist.JyF.V.276. \ (hertil:) hejring. en fååle (= farlig, gevaldig) hæjjring = stor hob. *Hards (Krist.JyA.T.VI.326).

Çhejre	¢hejre
Sidens top