Èharke

£harke

Se også Ìharke (subst.), Çharke (subst.), Èharke (subst.), £harke (verb.), Àharke (verb.)

¢harke

verb. _ med sideformen harkne. _ udtales alm. som »Çharke; *harkne SSamsø; har·kèn $Agerskov. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< Ìharke; Hards´S, spor. på Samsø og i SØJy; se kort; syn.: barke 3]

Tæt afhjemlet

= tørre (om vejr). det harker, dvs. det tørrer stærkt; siges mest om Foraaret, naar Solen skinner og det tillige blæser koldt. RMøller.1808. \ (hertil, som adj.:) harkende. Et år var der misvækst, det stod med harken (dvs. fortørrende, blæsende, hærgende) vind og tørrind (= tørke), så rugen blev sveden og gold. *Krist.Anholt.90. \ (spec.:) de har·knèr et så¿r = det tørrer et aabent Saar for haardt. *$Agerskov.

Èharke	£harke
Sidens top