Ìharke

Èharke

Se også Ìharke (subst.), Èharke (subst.), ¢harke (verb.), £harke (verb.), Àharke (verb.)

Çharke

subst. _ har§k/har·k/Áhar(·)k (K 1.5, K 1.6) alm.; hark $Øsby. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).

[< nedertysk hark; jf. Àharke]

 Næste betydning

1) = stor slæberive til at samle de sidste strå fra stubbene; opr. trukket ved håndkraft, fra omkring 1900 på hjul og trukket af hest [SVJy (±NØ, men med tilgrænsende egne i Hards), SønJy´N, desuden $Fjolde; se kort; syn.: Ìdorte, heste·rive, hunger·harke]

Tæt afhjemlet

TerpagerÇ.ca.1700. en Harke ¨ bestod af et Stykke ca. 2Ô a 3 Alen lang Stang, der var besat med Tænder af Træ, senere af Jern, med 3 Tommers Mellemrum. Et Par Lægter blev sømmet fast paa Rivebullen og samlede ca. 2 Alen fra Bullen (jf. Ìbul 1.4) ¨ Et Stykke Reb eller Gjord blev bundet paa (her), en Karl eller Pige fik Reb eller Gjord over Skulderen og slæbte saa med dette Redskab Rivningen sammen. Thøgersen.Lindknud.351f. sæt få æ Hark = spænd hestene for slæberiven. SønJy´N.

 Forrige betydning

2) = rivelignende fiskeredskab [syn.: ræge x] *Nørrejy (AHRasm.DFR.41). \ (hertil vel:) èn har§p (en harpe, et ulovligt) redskab til at kæmme bunden med for ål. *Hards (HPHansen.Opt.).

Ìharke	Èharke
Sidens top