hamsleÇhan

Se også Çhånde (verb.), Çhan (pron.), Èhan´ (sms.led), Çhane´ (sms.led), havn (subst.), Ìhjørne (subst.)

Ìhan

subst. _ udtales i alm. som »Çhan; han Sønderjy, SVJy´S. _ som 1.sms.led: se Èhan´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ bf.: ha(ç)j¶i, hañ¶èn (etc., med tilkomst af stød) alm., undt. Sønderjy´SØ (K 1.1). _ plur.: ´¶er (K 6.2) alm., undt. Sønderjy´SØ (K 1.1); også han· $Løgumkloster; også Áhan· $Bov.

 Næste betydning

1) = dyr af hankøn; oftest brugt om fugle (især duer). æ skiñ a· è gamèÏ hanèr plæjèr o væ gåt = skindet af de gamle (sæl)hanner plejer at være godt. $Rømø. \ (også:) om mand [spor. i Nørrejy; nedsættende] (til en lidt opfarende mand:) Di er ejsen en hoer Han! Men Di bidder wal ett! = De er ellers en hård han! men De bider vel ikke! KJKrist.P.20.

 Forrige betydning

2) = hanplante. (det gælder om at) fo æ løg ¨ i æ jord i gu ti, ejsen blyver der saa manne hanner imel dem = få løgene i jorden i god tid (dvs. tidligt om foråret), ellers bliver der så mange hanplanter imellem dem. *SVJy. man tog 2 »sankthansløg af hver sin slags: ¡hañ¶è å ¡hoñ¶è (= hanner og hunner; de blev sat ind ved en bjælke), og man tog varsler for forbindelsen mellem et nærmere bestemt par (kærester). *$Bjerre.

hamsleÇhan
Sidens top