hjørl
Çhjørne| hjørl | Çhjørne |
Se også Çhjørne (verb.), Èhjørne´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 3.2. _ genus: neutr./fk. (K 7.1); også fk. Han´M og ´V, $Emmerlev. _ afvigende bf.: ´t Vends, Læsø, spor. i MØJy´S; u.end. $Lild, sideform i $SSamsø; hönè $Voldby; hænèÛ Anholt; hjenè $NSamsø. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; hjönè hhv. hönè (analogt med sing.) Vends; hånèr $Lild; hjönèr Him; hönè $Voldby; hjenèr $NSamsø; u.end. $SSamsø (vsa. hjønèrè); ældre jönèr $Mandø; også ældre *hanner HammerumH; også Ájøn· Haderslev.
\ Ìogså tjö·n HirsholmeneSg; Çdog hjön· $Hellum, $Børglum, $Tise; Èogså hjö·n; også (ældre) hå·n ´V; ¢også (ældre) hå·n Thy´NØ; også Haa·en Schade.69, Hahn Schor.1808; £også hö·n Vends´SV; også hjÒ·n Vends´SV, ØHanH; også (ældre) haç·n ØHanH´V; Àspor. også hjøn·; også hön·/hön spor. i MØJy; Îogså hö·n, hön·; {også *Haann Fjends (NBlich.VP.155); }også skrevet *Houen LFogtman.ca.1810; også (yngre) hjör·n; Ì°også jöwn ´S; også (yngre) (h)jör·n; ÌÌogså hjö·n, hjø·n ´N; ÌÇogså jön·; ÌÈogså jör·n/Ájör·n; også Ájö·n $Bov; Ì¢også Ájö·n Sundeved; Ì£også *hörrn, *hvörrn Hagerup.Angel.131.
[ca. 1700: hiarn Viborg´egnen (Gerner.ca.1700); mht. formerne uden apokope (på Samsø) se StudierPoulAnd.108; syn.: eck, tre·hjørne x]
1) = rigsm. hon komèr eñtj i höñèrn = hun kommer ikke i hjørnerne; om den, som ikke er nøjeregnende med renlighed. $Hellum. ò§p i¶è æn hå·n o s浶 ku di ha Û¶jÉr re· = oppe i et hjørne af sengen kunne de (dvs. hønsene) have deres rede. Kvolsgaard.L.9. vi hår brokèn hjÒ·nt å húst = vi har brækket et hjørne af huset (dvs. bygget det med et "skråt afskåret" hjørne, jf. brække 9). Vends. (spec.:) A ska li·(©) ba¿© ve hjön·t (= jeg skal lige bag ved hushjørnet), nemlig for at skide. MØJy. _ (som stedn.:) æ Hön, Sydspidsen af Fanø (= Hjørnet). Fanø. \ faste forb.: løbe/rende om hjørner med (el. lign.) = narre [spredt afhjemlet] ¡o¬ å èn¡hwæ ka ræçj om ¡hjönèt ¡mæ ham = alle og enhver kan løbe om Hjørnet med ham. $Gosmer. _ (overført, om penge:) gå om hjørnet [muligvis < nedertysk um de Eck bringen (Mensing.Wb.I.986)] De èr ¡í å få¡stå¶, vor ¡old· ¡di ¡Pæ·µ æ blöwn ¡a¶, dæ må ¡ves væ gåwn ¡nåw¶r om e ¡Jør·n (= det er ikke til at forstå, hvor alle de penge er blevet af; der må vist være gået nogle om hjørnet) _ være skaffet (stukket) nogle tilside (hemmeligt og uretmæssigt). *HostrupD.II.2.74. _ her i hjørnet = her på egnen [spor. i Vends og Thy] faa Smaafolk war´e ræhn galt, besøjele hær i Hønt = for fattigfolk var det helt galt, især her på egnen (pga. arbejdsløshed). CJRLund.TN.22. _ tage hjørner op. "ta Hjöner åp", om en Murer, der murer Hjørnerne (i huse) op først. *MØJy´S (jf. betydning 2.2). \ (også, i udvidet betydning) = afdeling af hus; stykke jord mv. [spor. afhjemlet] dæm gamèl fæk en hjör·n (ell. æñ·) a æ ståw·hus å bow¶ í da di oµ· øwèrtú è = de gamle fik et hjørne (el. en ende) af stuehuset at bo i, da de unge overtog det. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om særlige typer hjørne.
2.1) = lille stump, spids af tøj, papir, kage mv.; flig af kjole [spor. i NJy, Thy og Sønderjy] Si li·g ättä, te hanen sejjä li·g po met ¡hu·kle = Se lige efter, om (at) hjørnet af mit hovedtørklæde sidder lige. $Haverslev.
2.2) = knæk, skarp drejning på vej, dige mv. [spor. i Sønderjy] da e Sjendarm først var kommen om e Hjønn, hvor e Vej bøje, pield han nenn øver e Mark = da gendarmen først var kommet om hjørnet, hvor vejen drejede, pilede han ned over marken. MartinNHansen.KK.8.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = verdenshjørne; vindretning [spredt afhjemlet; syn.: blæse·hjørne 1] dæ wa æn gu¶ ¡uw·(Û)ªse©t te al· fij·r hjør·nèr = der var god udsigt til alle fire hjørner (dvs. i alle retninger). Skyum.Mors.I.159. Òster er æ kòl¶ hjö·n om wentjen = øst er et koldt hjørne om vinteren. AEsp.VO. hwa Hån ær æ Ve¿r i? = hvilket hjørne er vejret (dvs. vinden) i? Holmsland (Røjkjær.Opt.). de wel ¡itj ¡trɧk i è ¡sko·stin mæ ¡dæñ¶ hjÒrn ¡weñ¶ = det vil ikke trække (= give træk) i skorstenen med den retning vind (af vinden). $Torsted. (spøgende:) Nordåwstwej¶en ær æn grem·e Wej¶, li·gmøj hwa Hö·n dæj så kommer frå = nordøstenvinden er en slemme vind, lige meget hvilket (verdens)hjørne den så kommer fra. AarbVends.1942.215. _ (overført, vist med overgang til betydning 4:) nå blÉɶser wej¶jen no frå de hö·n = nå, blæser vinden nu fra det hjørne (dvs. er det nu stemningen, tonen el. lign.). AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
4) (overført) = sindstilstand, humør [spor. i Nørrejy] næ¿è ¡jæp æ i ¡de ¡hjön, så gi haçj ¡u¿Û te ¡o¬ ¡si·è = når Jeppe er i det hjørne, så giver han ud til alle sider. $Gosmer. han æ ¡i¶ Ûèn ¡gal· ¡hjÒr·n i ªdå¿è = han er i dårligt lune (egl.: det vrede hjørne) i dag. $Torsted.
5) = hjørnekegle (i keglespil) [spor. i Østjy og SVJy; syn.: hjørner] Di haj ¨ ni¶ kæj·l: fièr hjönèr, fièr kæleµèr å èn ni¶man¶ hæjer èn moµk. Hjönèrèn å kælèµèrn blöw stælt an¶ i¶ èn fièrkant = de havde ni kegler: fire hjørner, fire kællinger og en nimand eller en munk (jf. kælling x, ni·mand x, munk x); hjørnerne og kællingerne blev stillet an i en firkant. NPBjerreg.ÅOmmers.77.
| hjørl | Çhjørne |
| Sidens top | |
}){kind=link}