Ìhane
hane·bjælke| Ìhane | hane·bjælke |
Se også Ìhane (subst.)
sms.led. _ hån´ VendsÌ, Him; han´, hån´ Læsø; haçj´ Han´Ø; hå·n´ Mors, Sall, Fjends´N, HardsÇ, SVJy, Mandø, Ommers´Ø, Djurs, MØJyÈ, SØJy´N; (K 1.3:) han´/han·´ (spor. også hañ´/hañ·´) Han´V, Thy, Hards NV, Him´Ø, Ommers´V, Fjends´S, SØJy, sideform i MØJy´S; (K 1.9:) ha·n´/Áha·n´ (vsa. ha·ñ´/Áha·ñ´) alm. i Sønderjy; Áhaw(·)n´ Sundeved.
\ Ìspor. også ældre hawn´, håj´, jf. AEsp.Nordjysk.II.112; Çogså hañ·´, hån·´ Hards´N; Èogså ho·n´, hon´ MØJy´SØ.
[formentlig < nedertysk hahn(en)´ (fx Hahn(en)balken = hanebjælke); former med ´ñ og/eller kort vokal synes (folkeetymologisk) omtolket til Çhånd´, jf. Skautrup.H.I.30, vel fordi Ìhane 1 i ældre jysk var fortrængt af kok x]
= rigsm.
| Ìhane | hane·bjælke |
| Sidens top | |