hærve·træ
Çhæs| hærve·træ | Çhæs |
Se også Çhæs (adj.), Èhæs´ (sms.led), Ìhas (subst.), herse (verb.), hids (subst.)
subst. _ med sideformen hæsse. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.9, K 6.2; desuden *his, *hisse spor. i Sønderjy (±NØ). _ som 1.sms.led: se Èhæs´. _ genus: fk. alm.; neutr. Østjy´M, Als og Sundeved (øst for linjerne C på kortet). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også hejsièr, hejsjèr SØJy´NV; ´èrè (jf. K 6.4) Syd- og Sønderjy (syd for linjen D£); Áhæs Sundeved, Als; Áhæsè $Bov.
\ Ìogså (yngre ?) hesè; Çspor. også hæs; Èogså hæj·s, hæjs; ¢dog Áhajsè Åbenrå, $Løjt, sideform spor. i øvrige ØSønJy´M; £dog u.end $Øsby, sideform spredt i den øvrige del af området.
[jf. norsk hes(je), svensk dialekt hässja, hessja (med ´j´former svarende til de jyske med tryksvag 2.stavelse ´i, ´è); formerne his, hisse formentlig påvirket af nedertysk hist, hiss; Midtjy (±NV, ± Samsø), Syd- og Sønderjy (±SØ), spor. i øvrige Jyll (± Fjolde), men da alm. med rigsmålsudtale; se kort; syn.: stak x]
 |  Tæt afhjemlet |
= rigsm. (stor stak af hø el. korn, sj. af halm; også tydeliggørende kaldt »hø·hæs, »korn·hæs, havrehæs etc.). Hisse ¨ kaldes den stak af høe, halm og utorsken korn, som mand paa landet setter uden for huuset ¨ af mangel paa huusrom. TerpagerÇ.ca.1700. Det var Byg og Havre, der kom i Hæs ¨ de fleste var runde, men der var også nogle, der satte dem i Firkant (aflange) ¨ de kunne stå sig helt gevaldig (mod vejr og vind), når de var ordentlig sat. $Als. I Bunden af Hæsset blev der ¨ bredt et tykt Lag tørt Halm, og derpaa begyndtes fra Midten at sætte Negene tæt sammen med Roden ned og Toppen op i det første Lag. I alle de følgende Lag anbragtes Negene med Topenden ind mod Hæssets Midte ¨ de yderste Rodender i Hæssets Omkreds blev omhyggeligt anbragte med Fald nedefter, for at de kunne skyde Vandet om Vinteren ¨ I Begyndelsen maatte Hæsset gerne udbygges, saa Omkredsen blev større end nederste Lag, Hæsset fik en Mave; men senere toges lidt ind for hvert Lag, saa der blev en jevn Skraaning til Toppen, hvor de sidste Neg anbragtes i en Spids, som dækkedes med et godt Lag Halm ¨ (blev der) Fare for, at den øverste Del af Hæsset kunde falde ned, maatte der Støtte til i Form af en Bjælke, nogle Stænger (etc.), og ofte maatte der anbringes Harver, Sten sammenbundne med Snore (el. lign.) paa Hæssets Top, for at Stormen ikke skulle rive denne af. MØJy. For at hindre Jordens Fugtighed i at trænge op i Kornet, lægges først som Underlag for Hæsset en Del Træstykker, derpaa et Lag løst Halm. Negene sættes saaledes, at Hæsset stadig er højest i Midten, at det kan "skyde Vand". Øverst lægges et Lag løst Halm ¨ Naar Hæsset skal staa længe, bliver det tækket ¨ med stift Rughalm. $Løjt. Havre, Byg og Hvede ¨ blev sat i Hes. Rugen var for lang og uhaandterlig ¨ Hesene ¨ blev indhegnet med Pæl og Lægter, og tækket med »Rugtag for at beskytte dem for Regn og Sne, og kørtes saa ind i Laden og (blev) tærsket i Løbet af Vinteren. BjerreH. Det var ikke hver Mands Sag at kunne sætte en Hæs (jf. hæs·sætter). Der skulle stor Omhu til ¨ Hvis der var en Mand, der var særlig dygtig til at sætte Hæs _ Heksemester kaldte man ham for Spøg (med udtalen he©s´ i stedet for hejs´) _ vilde man gerne have ham til at ordne dette Arbejde. MØJy. \ (også) = »hæshat [spor. i Nord- og Midtjy] hes = tag på fire stolper over en stak. Ringkøbing. Mogwounen aa Plowen ha Plas unnæ Hæssæ = møgvognen og ploven havde plads under hæsset. NØDjurs.
| hærve·træ | Çhæs |
| Sidens top | |
}){kind=link}