herrnhutÌhersk

herse

verb. _ hærs alm.; hær·s Vends; hørs spor. i MØJy´N og Bjerre; hæs Hards, SVJy, SønJy (dog hæ÷s $Hostrup). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; også ´t Vends.

[muligvis beslægtet med Ìhasse]

 Næste betydning

1) herse med (nogen el. noget) = tumle, knokle med; jage på, kommandere med [spredt i Midt- og Sydjy, spor. i Nordjy og SønJy] Plesner.1818. hun fek pehnt Low te aa ser aa tar Hawe. Engen vill hørs mæ hinn. A ka trow, hun wa it nehm aa holl Styhr po, isæhr ahwt om, faa hun wa saa bandsat te aa trej Faalk nie = hun fik pænt lov at sidde og tørre havre (dvs. sidde over i dans); ingen ville bakse med hende; jeg kan ikke tro, hun var nem at holde styr på, især avet om, for hun var så bandsat til at træde folk ned. PJæger.S.19. a hærrst mæ å lÉÉr òòl wæssen i "Hjalmar og Hulda" = jeg knoklede med at lære alle versene i (visen) Hjalmar og Hulda. AEsp.VO. Hun ¡hæsèr mæ di manè ¡Brøkèr i è ¡Ræ·nstø·k = Hun tumler med de mange Brøker i Regnestykket. HostrupD.II.2.34. hun hærsèr mæ æ bö¿n fræ må·n te aw§tèn (= hun herser med børnene fra morgen til aften), dvs. lader dem ikke i ro, skælder, jager, irettesætter. $Vroue. Hon bliwè så¿n ve o hæs mæ dæñ¶ Pig, te hon æ næ¿è ve¶ o gö heñ hi¶èl tom§pè = hun bliver sådan ved med at herse med den pige, at hun er nær ved at gøre hende helt tumpet. SØJy. \ faste forb.: herse ¡i. han hæsèt ¡i¿ frå må·n te aw§tèn = han hængte i, arbejdede strengt (fra morgen til aften). *$Darum. _ herse i noget = arbejde hårdt med noget. *ØSønJy.

 Forrige betydning

2) = kaste, hive. kam ’et te Haandgemæng ¨ næe han drelt hin ¨ saa to hun Pie i Krawbienet, hørset ham u, smækket Daeren, saa ku han go te hwekken Bøj han vill = kom det til håndgemæng, når han drillede hende, så tog hun Peder i kravebenet, smed ham ud, smækkede døren, så kunne han gå til hvilken by han ville. *PJæger.WF.47. Han hæsèt e Li·m hæn ar e Gol = han kastede kosten hen ad gulvet. *HostrupD.II.2.34.

herrnhutÌhersk
Sidens top