hid·indtil

hidse

hids

subst. _ his $Erslev; hes $Darum, SønJy´N. _ genus: fk.

[< hidse]

 Næste betydning

1) = ophidselse, vrede [spor. i Vestjy og Sønderjy] Han wa ¨ hi·l å¶p i æ Hids, da han swå· mæ = han var helt oppe i hidsen (dvs. var stærkt ophidset), da han svarede mig. MorsSangbogÈ.181. Hold dem i æ hids: Holde galskaben vedlige (hos dem). Sand.E.114. (talemåde, med variant:) Aldre er e Hund (= aldrig er hunden) så ringe, den er dog en Hids værd (dvs. det er et forsøg værd at tirre den). Sundeved (Kok.Ordspr.73).

 Forrige betydning

2) = iver, travlhed [spor. i Vestjy] han waa da i æn faale hes faar o blyw fære = han var da i et gevaldigt hids (dvs. havde meget travlt) for at blive færdig. SVJy.

hid·indtil	hidse
Sidens top