hærvelÌhæs

hærve·træ

subst.

[< træ x]

 Næste betydning

1) = garnhaspe el. ´vinde (hvortil garnet overføres fra rokkens ten og siden vindes af i store garnløkker, jf. Ord&Sag.2003.9f. med ill.) [Sydjy (±NØ), SønJy´NØ; se kort; syn.: Ìhaspe 2, haspe·træ 1, strangle x, strente x, strente·træ x]

Tæt afhjemlet

(inventarliste 1745:) 1 herretræ. Fanø (RibeAmt.1982.272). Naar Tenen er fuld, fæstes den paa en »"Tenstol" ¨ og saa haspes eller "hærres" ¨ Garnet af ved Hjælp af en ¨ "Hærretræ". Feilb.BL.I.103. Skulde Garnet farves, da maatte Hærvetræet frem ¨ Tenholderen ¨ blev anbragt ¨ nøjagtigt saaledes, at Traaden kunde lægge sig over Pindene paa "Hærretræets" Arme; løb en Traad foran eller bagved, kaldtes denne en Hest; det maatte ikke ske, da Hestene altid sprang, og det hævnede sig, naar Garnet en Gang efter Farvningen skulde vindes i Nøgle. RibeAmt.1942.430f.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) (overført) = skrap, rapmundet kvinde [spor. i ovennævnte område] hæ·rtræ¿ = skældsord til en rapmundet kone; det mindede måske lidt om ¨ garnvindens raslende lyd, når hun lod æ knæv¶èr go¿ (= munden gå). Hards (HPHansen.Opt.).

 Forrige betydning

3) (overført) = mager kvinde el. hest [spor. i SVJy] di sæj¶èr om èn maw¶èr ¡kwiñ·fåÏk: ja, de æ èn gamèÏ ¡hærètræ¿ lisom wås _ åsè om èn maw¶èr hæst = man siger om et magert kvindfolk: ja, det er et gammelt hærvetræ ligesom vores; også (sagt) om en mager hest. SVJy.

hærvelÌhæs
Sidens top