harve·tind
Çhas| harve·tind | Çhas |
Se også Çhas (adj.), È´has (sms.led), Ìhase (subst.), Çhase (subst.)
subst. _ med sideformen hæs. _ hò¿s Vends; ha¿s Han, Læsø, NVJyÌ, MVJy´NÇ, SønJy´N; has (stedvis vsa. yngre ha¿s) NØJyÈ, MØJy, MVJy´S¢, Sydjy£, SønJy´S; hæs $Hellum, VandfuldH (Hards), $Als; hæ¿s $Brarup.
\ Ìogså haj¶s Mors; Çogså haj¶s Sall, Hards´N; Èogså hås spor. i Him´Ø; ¢også hås; £dog hå¿s Tyrstrup´N, spor. i øvrige Sydjy.
[< Ìhasse; syn.: hassen, hævs 2]
_ kun i flg. forb.: få/gøre has på (el. lign.) = få bugt med, blive færdig med, "gøre kål på"; få magt over, styr på, ram på (nogen). Melma’saski ¨ jör di Hå·s på i djer Hwi·l på Ni·g = mellemmadsæsken gør de (dvs. høstfolkene) has på, mens de holder hvil på neg(ene). Klastrup.T.72. faa Haes paa nogen = blive hans overmand og undertvinge ham. UkSjy.ca.1700. der fik a has o dæ, spillede Dig et Puds til Tak for sidst. SVJy. A fæk hòò¶s på kløø¶ri = jeg fik ram på fyren, fik overtaget. AEsp.VO.
| harve·tind | Çhas |
| Sidens top | |