hæk·skede
Çhæl| hæk·skede | Çhæl |
Se også Çhæl (subst.), Èhæl (subst.), ¢´hæl (sms.led), Ìhel (subst., propr.), helvede (subst.), Ìhilde (subst.), Çhilde (verb.)
subst. _ (l/Ï K 4.8:) hæ¿l/hæ·Ï (K 1.1) alm.; hÉ¿l Vends; he·Ï AlsÌ; heæÏ SSlesv. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf. (jf. DF.XXXII.33ff.): hæl¶, hæ¶l Vends, $Læsø (vsa. yngre ´i). _ plur.: hæ·l/Áhæ·Ï (K 1.9) alm.; hÉ·l VendsÇ; Áhe·Ï Als; Áheæl Angel; ´er (K 6.2) Haderslev, $Fjolde. _ afvigende bf. plur.: hæl·/hæ÷l (K 1.3) Vends (vsa. yngre ´èn).
\ Ìogså hæ·Ï, *heæl; Çogså hÉlèr spor. i BørglumH og HvetboH; også ældre hælèr KærH.
1) = rigsm. (del af fod). Så traf de ¨, at Kò¶li drÒw frå Pigen å te¡sist war i Omgång ¡for¡an¶ her, så haj war we å hog her i Hæ·l. De war en stuw¶r Skanm¶ for her, å så blÒw der æntjen Rɶn hÉller Toren = så hændte det, at (høst)karlen trak fra pigen (som bandt det høstede i neg) og til sidst var en omgang foran hende, så han var ved at hugge hende i hælene; det var en stor skam for hende, og så blev der enten regn (dvs. tårer) eller torden (dvs. vredesudbrud). Vends (AEsp.GG.17). haçj gor å ¨ pòwtèr mæ bow·sèn om hæl· = (han går og) driver (med bukserne om hælene). Vends (F.II.870). (overtro:) Æ Grød må et spises op ve en Bassel, så for æ Bån skjæw Hæ·l = grøden må ikke spises op ved et barselgilde, så får barnet skæve hæle. SVJy (med variant i SJyMSkr.1933´34.138). \ faste forb.: falde ved hælene = ende galt. de fal¶è we hæl· = faar en daarlig Ende. *$Børglum. _ have meget/mange om hælene = have meget at se til med børnepasning. hun hår möj¶ om æ hæ·l (el. manè om hiñ hæ·l), om en kvinde: hun har mange børn og meget arbejde med dem. *$Darum. _ have nogen/noget i hælene, der er noget i hælene på én (el. lign.) = være tæt forfulgt/efterstræbt af nogen/noget [spredt afhjemlet] han knyger nied øwer æ Bakker, som haaj der wot Ild i æ Hæel af ham = han farer ned over bakkerne, som havde der været ild i hælene af ham. Aakj.P.40. _ hellere se éns hæl end (vedkommendes) tå = ønske vedkommende langt væk; have det dårligt i ens nærvær [spredt afhjemlet] A så hellere din hæl end din tå, pak dig ad døren. SØJy (Krist.DS.VI.2.372). Hand wa ¨ møj¶ stram¶ å får·nem ¨ A so¶ hæjer hans Hæ¶l hind hans To¶ ¨ de æl sæj·, a wa ¨ glå¶, næ¶r a wa sloppen wal u¶r å hans Da¶r mæ mi Æ·rind foræt¶te = han var meget stram og fornem; jeg så hellere hans hæl end hans tå, dvs. jeg var glad, når jeg var sluppet vel ud ad døren med mit ærinde forrettet. TKrist.BT.108. _ hviste sine hæle over stokken = stå ud af sengen (jf. senge·stok). *Aakj.GJB.16. _ krykkes (i) ¡hæl [kun anførte kilder fra Vends] å krøtjès hÉ¿l = at krykkes hæl, en leg. $Hellum. krøtjès i ¡hÉ¿l = ligevægtstvekamp. KærH. (misforstået:) krydse hæl ¨ iflg. Hjørring Avis 1863 betegnes derved en art brydning i liggende stilling. Hjørring´egnen. _ rende i hælene på nogen (el. lign.) = forfølge nogen tæt [spor. afhjemlet] prejsÉn va så nær i hÉl å hær, de haj traj dÉjÉn gu¬skov frå hær = prinsen var så tæt i hælene på hende (dvs. steddatteren, en "Askepot"), at han trådte den ene guldsko fra hende (dvs. af hende). Grønb.Opt.99. hun ræñèr ham i æ hæ·l (= hun render ham i hælene), om erotisk efterstræbelse. $Vroue. _ sidde mellem sine hæle = sidde og skide. han so¿ imæl hans hæ·l = han sad imellem sine hæle, sad og forrettede sin nødtørft. *$Vroue. _ sidde/rende med bukserne om hælene = sidde hhv. rende hen for at skide [spor. afhjemlet] Æ ska få mæ sjæl¶ _ Så ska do ströw·, do ka í ser hæ·è mæ e Båws åm e Hæ·l, væn di andè kom¶èr = jeg skal "for mig selv"! _ så skal du skynde dig; du kan ikke sidde med bukserne om hælene, når de andre kommer. HostrupD.II.1.3. han Áræñè mæ e ªbåws om e Áhæ·Ï e Áhe·lè ¡ti (= han render med bukserne om hælene hele tiden), om en, der har ræñsborè mars (= »rendsborgmarch), dvs. diarre. $Rise. _ sidde på hælene = sidde på hug [spor. i Østjy og ØSønJy] når man malkede i Marken: wi ¡sa po ¡hæ·lèn å ¡måÏkè (= vi sad på hælene og malkede), der havde man ingen Malkestol. $NSamsø. se på hÉ·l = lø·s sin bow·sèr (dvs. løse sine bukser, forrette sin nødtørft). Vends. _ slå sine hæle i vejret = have samleje med én. slaa si hæel i weje = Eufemisme for at celebrere coitus. *Mors. _ tage hælene på nakken = tage benene på nakken, skynde sig af sted [spor. i NJy, desuden Holmsland (Røjkjær.Opt.)] Tage Hælen paa Nakken og løbe, skynde sig, alt hvad mueligt. Melsen.1811. _ tage nogen i hælen. Tag ham i Hælen, hvilket siges om dend, der veed at snoe sig. *Sall (JesRel.1743). _ trine neglene af éns hæl = træde vedkommende i hælene. pas o¿ do e§t trin æ næj·l ¡a mi hæ¿l (= pas på du ikke træder neglene af min hæl), spottende til den der, som træder en i hælene. *SØJy (F.). _ træde fedtet af éns hæl = d.s. a trejè fjÉtèt òw din hÉ·l (= jeg træder fedtet af dine hæle), kan siges til den, der går foran, når han ikke skynder sig (jf. hæl·fedt). *MØJy (F.). _ træde smør i éns hæle = d.s. Naar vi traskede hjem fra ¨ Skole i Gaasegang, og det hændte, at en kom til at træde en anden i Hælene, lød det: "du mo et go o træj Smør i mi Hæel!" (= du må ikke gå og træde smør i mine hæle). *HPHansen.GD.I.47 (men iflg. denne kendt i store dele af Hards, samt i SØJy´N). _ være let på hæl = være let på tå. *SJyMSkr.1927´28.131. \ (også, som omskrivning) = røv. Naar en under en Leg skulde dømmes til at udføre et eller andet Arbejde, skulde han sige: "A vel åld Ting så nær som liww ¨ å stææl å køs æ Kat i æ Hææl; de vel A idt (= jeg vil alting, undtagen at lyve og stjæle og kysse katten i røven; det vil jeg ikke). *Ussing.Erritsø.199.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = den del af sko el. strømpe, som omgiver ens hæl. a hòr goen hæ·l å bue skuw¶wen skÒ·w = jeg har gået hælene på begge sko skæve. AEsp.VO. dær æ hwol o di hæ¿l = der er hul på din hæl, kan betyde sår på hælen (jf. betydning 1), men går oftest på strømpehælen. $Vroue. man strikkede dåfèlt hæ·Ï (= dobbelt hæl) i Strømperne (for at gøre dem mere slidstærke). $Als. _ (fra remse, jf. burre 2:) Borrer war bæjer end baar Hæl (burrer var bedre end bar hæl), sagde Manden (da) Hullerne i hans Strømper (blev stoppet) med Burrer. SVJy. (afvisende svar, jf. Ord&Sag.2001.32ff.:) wet do èñt blÉ·s æn ham·bårè i hæl¶ å meçj trÉskòr! = vil du ikke blæse en »hamborger i hælen af mine træsko! Vends (F.III.879; med variant i AarbVends.1942.210). \ faste forb.: gøre sine hæle grønne = gøre sine hoser grønne, indynde sig hos én. *Hards (Sgr.VI.137). _ gøre/tage hæl af skaftet (på strømpe) = handle kortsigtet, lade stå til. La tæi Hæl aav e Skavt (egentlig naar Strømpefoden er for kort, at bruge Skaftet til Hæl) = lade staae til. *Sundeved (KKarstensen.1850).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = del af redskab, konstruktion etc., som ved sin placering og/eller form minder om en hæl (i betydning 1 el. 2).
3.1) = bageste ende af stor høvl [fagsprog; syn.: ko x] *RibeAmt.1950.429.
3.2) (på plov) = forstærkning (af stål) på venstre bageste del af løbet/sålen (jf. løb x, sål x) [spredt afhjemlet; syn.: sko x] »Landpladen ¨ pressedes ind mod furens kant og støttede plovens gang. Den støttedes i underkanten af en skinne, hvis bageste forstærkede del kaldtes æ hæ¿l. $Vroue. Forneden (på ploven) et Slidstykke, der ¨ var fastgjort paa Landpladen, der vender ind mod den upløjede Jord ¨ den bageste Ende, hvor det sled haardest, (hed) Hæl. Løgumkloster. joo¶ren war så stjænnere, at wi slÉ to¶w hÉÉl òp i fyw¶r = jorden var så stenet, at vi sled to hæle op i fjor. AEsp.VO. \ (om plov:) gå til hæls / på hælen = hælde for meget bagover (pga. forkert træk) [spor. i Nord- og Midtjy] Naar Ploven gaar for meget paa Næsen eller for meget til Hæls, er det et sikkert Tegn paa, at Jernene trænger til at blive tyndet. Him.
3.3) (på le) = bageste del af bladet (hvor dette bøjer ind mod angelen, jf. Ìangel 2) [spor. i NVJy og MVJy´N, desuden $Als] pas ¡o· å lech è ¡he·Ï gåt ¡te = pas på at lægge Hælen godt til (sagde man til den, der første Gang skulde bruge en Le). $Als.
3.4) (på båd) = bageste og nederste del af kølen. *AEsp.VO. *AEsp.Læsø.
3.5) (i mølle) = nederste fremspringende del af skoen i en kværn (jf. sko x). *AEsp.VO.
3.6) (i tag) = nederste indvendige kant af et »spændtræ. *$Hurup.
3.7) (i hjul) = inderste kant af fælg(stykke), hvor dette møder nabostykket (jf. fælg) [spor. i Sydjy; fagsprog] Hælen ¨ Det er dette Stykke ¨ der kan springe bort, enten ved ydre Vold eller ogsaa ved en Vindsprække i Træet. SVJy.
4) = brødhumpel med tykt vedhæng (pga. sjusket afskæring) [Him´Ø, spredt i SØJy´M (med tilgrænsende egne af MØJy og SVJy), spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
En hæ¶l kaldes enden af brødet, når det er skåret skjævt, og det bliver tykkere i den ene ende end i den anden. SVJy (Krist.JyA.T.VI.328). saa havde Kniven (i et fattigt hjem) en egen Evne til at gaa dybt i Brødet og skille nogle tykke Skiver, tit endda med en kraftig "Hæl", af (så man sparede på pålægget). Dog, det var endda ikke det værste, bare der havde været nok af disse Hælskiver. AarbVejle.1926.13. Er brødet ikke helt skåret af, men brækket af ved den ene ende, så har det en hæl. Den får hunden gerne, om den er med (ude hos hyrdedrengen). Vig.Hyrd.35.
| hæk·skede | Çhæl |
| Sidens top | |