hånlig
Çhår´| hånlig | Çhår´ |
Se også Çhår´ (sms.led), hade (verb.), Ìhare (subst.), Çhare (subst.), Èhare (verb.), ¢have (verb.), havre (subst.)
subst. _ ho¿r/ho¿è (K 4.9) alm. i Nørrejy; også ho¿o MØJy (K 4.9); hå¿è/hå·è (K 1.1) alm. i Sønderjy; også ho¿o $Mandø; hoa AlsÌ, SSlesv (med tilgrænsende sogne i ØSønJy´SØ)Ç. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) el. stof´neutr. _ plur.: u.end. _ afvigende bf. plur.: ho¿èn Vends (±SV).
\ Ìflere detaljer vedr. Als se DF.XXII.47f; Çogså optegnet ho·è (el. lign.).
1) = rigsm. (et enkelt hår, hovedhår hos menneske, hårlag på dyr). han hår æ ho¿r ski¬ ar = han har håret skilt ad (dvs. har skilning i håret). $Vroue. i ¡gamèl ¡da·w gik ¡smo¿ ¡pi©è mæ ¡kromªko¿m i ¡ho¿rèt = i gamle dage gik små piger med »krumkam i håret. $Gosmer. I slutn. af forr. årh. (dvs. 1800´t.) skulle kvindens hår iflg. moden glattes fast til hovedet med skilning i midten. For at få håret rigtig glat og glinsende, kæmmedes det ud med øl, el. man tyggede et stk. hugget sukker, som så med mundvandet spyttedes ud i kammen. AEsp.VO. di haj ¡å¶ èn ¡söÏ·¡spër i è ¡hå¿r i ¡mi ¡bön·ªtí = De (dvs. kvinderne) havde ogsaa en Sølvpil (egl. ´spyd) i Haaret i min Barndom, gennem Haarknolden. $Vodder. Kvindernes hår måtte ikke kunne ses, når de var i læsødragten. AEsp.Læsø. di piè© æ ¡rejtiªnåk bløwèn ¡wåksèn, no hon hå fot låµ skjörtè å ho¿rèt sat åp = din pige er rigtignok blevet voksen, nu hun har fået lange skørter og håret sat op. $Hundslund. dæm dæ rejst te bøj¶èn å tièn, håÛ glat ho¿è, mæn di wa kræpèt å krøÏèt, næ¿è di væñ te¡bå·© mæ djæ kræp´å´ krøÏjan¶ = dem (dvs. de piger) der rejste til byen at tjene, havde glat hår, men de var kreppet og krøllet, når de vendte tilbage med deres kreppe´ og krøllejern. $Hundslund. (spøgende:) Han wa saa stur aa, dæ wa we aa komm en Kromm Hor mæll hans Nihs aa hans Maand = han var så stolt af, (at) der var ved at komme en smule hår (dvs. skæg) mellem hans næse og hans mund. AarbMors.1926.111. _ (plur. om hovedhåret under ét:) æ hæ min ¡hoar ¡fleæt = jeg har mine Hår flettet (dvs. til fletninger). $Fjolde. æ ¡hå·è di Ásterè = Hårene stritter (siges) om Hårlaget på Dyr, der ikke vil trives (jf. sterre x). $Bov. e ¡smö blöw ¡hæghle mæ ¡knyw få å Átæj· e ¡hoa = smørret blev heglet med kniv for at tage hårene (der var kommet med i mælken under malkningen; jf. Çhegle 2). AlsOrdsaml. Kun Haarene paa Ryggen af Svinet kaldes Børster (jf. Ìbørste 1); de ¡añt ¡de¶ æ ¡hå¿r = det andet det er Haar (dvs. resten kaldes hår). $Vodder. (spøgende:) No ska du ha lisse manne Tak (= lige så mange tak), som der er Hor o en Høn o Fjerrer o en Kat (= hår på en høne, og fjer på en kat). AarbHards.1930.141. _ (dyrs og menneskers hår blev anvendt:) æ ¡låµ· ªhå¿r vå di ¡dy·rèst = de lange Haar var de dyreste (reves eller skrabedes af Halen paa Hesten); i Modsætning til Redehaaret (redt af Hale og Manke). $Vodder. è ¡ty·r ¨ i ¡gamèl ¡daw·, ¡da ¡snúèÛ di jo ¡dæm· ¡si¶èl ¡møj¶ a nÒj ¡ho¿r, som di klepèÛ ¡å¶ è ¡hÒwèÛèr = tøjrene ¨ i gamle dage, da snoede de dem jo meget selv af noget hår, som de klippede af kreaturerne (jf. hår·reb). $Torsted. de ho¿r, kweñ·meñ·skèr rer o Û¶jÉr huè, samlèr di sam¶èl å speñèr, å så tweñèr di èÛ sam¶èl mæ wu¬·går å beñèr wòñ·tèr å sò§kèr o¶ èÛ = Det hår, kvindemennesker reder af deres hoved, samler de sammen og spinder, og så tvinder de det sammen med uldgarn og binder (dvs. strikker) vanter og sokker af det. Kvolsgaard.F.7. _ (overtro:) Man maa ikke kaste afredt Hovedhaar ud, Fugle kan slæbe det i Rede; den, hvis Haar det er, vil da faa Hovedpine. MØJy (DF.VII.5). man skal brænde afredt hår; kaster man det ud, sanker fuglene det til redebygning, og deraf følger, at man mere og mere vil tabe sit hår og således blive skaldet. $Hellum. hvis der fandtes et hår i maden, blev der sagt: pas po, den æt’ (= at det ikke) komme te å sno sig om dit hja·t (= hjerte), få så löwe do æt’ (= for så lever du ikke). MØJy. _ (talemåder, med varianter:) Dæn, dæ hå¶r et stri· Ho¶e, hå¶r et li¶n Siñ¶, mæn dæn dæ hå¶r et li¶n Ho¶e, hå¶r et stri· Siñ¶ = den, der har et stridt hår, har et blødt sind, men den, der har et blødt hår, har et stridt sind. MØJy. Rødt Haar har været ilde anskreven. Som Barn saa vi med Foragt paa den Haarfarve (og sagde): Rø¶ Ho¶e å Æle grow¶e gjæn· å su¶e/ski·en Båñ¶ (= rødt hår og elletræer gror gerne på sur/skiden bund). MØJy. Bæjer er grow Hår end bår Lår (= bedre er groft hår end bart lår), dvs. groft Tøj er bedre end nøgen Krop. AarbHards.1930.117. Ilde skaaren Haar er to Mands Skam (vel dels "barberens", dels "kundens"). Ussing.Als.191. De ær såm Ste·r såm æn hiµeñ Ho¶r, å såm Ste·r såm æn Kåklo¶r (= det er somme steder som et hængende hår, og somme steder som et hanelår), om ujævn Garn. Holmsland (Røjkjær.Opt.). (om den selvglade:) Hans Hat seje paa trej Hoe aa en Lus = hans hat sidder på tre hår og en lus. ØH.1945.136. \ faste forb.: få (rede)kam til/i sit hår = få en skrap ægtefælle (i alm.: kone) [spredt nord for rigsgrænsen] _ have hår på/om tænderne = have ben i næsen, kunne klare sig [< tysk, jf. ODS.VII.638; spor. i Sønderjy] Han hær Hår å e Tænd = han er streng. ØSønJy (Kok.Ordspr.164). _ rykkes hår = trække hinanden i håret. (talemåde:) De er eet saa nem aa røkkes Hoor mæ en Skalled = det er ikke så nemt at rykkes hår med en skaldet. *Schade.131. _ hår og manke. To^p! kom an! i Hoor aa Man = (top, kom an) i Haar og Mank _ en Udfordring til at prøve Styrke. Schade.148. han tåsk ¡te dæm, te ¡hå·è å ªman ªrø·ch ¡a¶ dæm = han slog til dem, så hår og manke røg af dem. $Rise.
2) (overført) = lillebitte smule; detalje [spor. afhjemlet] (fra eventyr:) de gik ham alèr en Hor bejèr, end de wå gawn æ Bror = det gik ham aldrig et hår bedre (dvs. ikke den mindste smule bedre), end det var gået broderen. SVJy. di liner hwòr¡ajjer på æ hoo¶r = de ligner hinanden på et hår (dvs. i mindste detalje). AEsp.VO.
| hånlig | Çhår´ |
| Sidens top | |