hardsyssel·bo
Çhare| hardsyssel·bo | Çhare |
Se også Çhare (subst.), Èhare (verb.)
subst. _ hå·r/hå·è (K 4.9) alm. i NørrejyÌ; hò·r Vends; (r/è mv. K 4.9:) ha·è/Áha·(è) (K 1.9) Sønderjy. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.Ç; også neutr. TønderH (Vendelbo.1852), Angel. _ plur.: ´e (K 6.4).
\ Ìogså ho·è MØJy´S, ho·r SØJy´N; Çstedvis henvises med »Ìhun.
1) = rigsm.; om klapjagt med fangst af levende harer omkring 1900 se hare·gilde. hwis ¡hå·è di blywè ¡skøt så ¡skri©¶è di = hvis harer bliver skudt, så skriger de. $Ål. De gamle i Oksby sogn brugte at sætte snarer for harer. SVJy. vi ha· så mø·r ha·rè haj te di da lå·j i su·èr, vi ku iñt spi·s èm = vi har haft så mange harer (som madvarer), at de dengang lå i surt (dvs. man var nødt til at lægge dem i eddikelage el. lign.), vi kunne ikke spise dem. Sild. _ (overtro, jf. også F.I.555ff.:) Saae han f.Ex. en Hare løbe over Vejen ¨ var han overbevist om, at det var en forvandlet Hex, og at han ikke fik Held til hverken Fiskeri eller Strandvrag denne Dag. Gaardboe.FV.273. ¡dæñ¶ hå·r æ Ûæ nÒj ¡a¡partè ªwe, ¡dæñ¶ wi¬ ¡æ ¡no ¡gja· ha ¡skòt ¨ ¡dæñ¶ slaw ¡hå·rèr ¡di ska ¡tå¿s mæ ¡ar¶èÛ ¡sÒl¶ = den hare er der noget mærkværdigt ved, den ville jeg nu gerne have skudt; den slags harer skal tages med arvet sølv (dvs. skydes med kugler af arvet sølv). Thy. regler for den gravide: hon mo it ¡flo¿ èn hå·r helè spis ¡hå·èrªste¿© (= hun må ikke flå en hare eller spise haresteg), barnet får »hareskår. $Hundslund. _ (talemåder, med varianter:) "¡næ¶è ve" skyr· ¡enè ¡Ha·r. Å "låndt ¡fra·" ær ¡enè ¡Fa·r = "nær ved" skyder ingen hare, og "langt fra" er ingen fare. HostrupD.II.3.54. Æn ka aalle ved, hur æ Haarer ka læv, saa han æ Mand, han saat æ Snaar i æ Skosten = man kan aldrig vide, hvor harerne kan løbe, sagde han manden, han satte snaren i skorstenen. SVJy. \ faste forb.: bruge harens gevær/råd = stikke af [spor. i Vends og Midtjy´N] (spec.:) de ka do grif ¡ha·rèr ªfår = det kan du gribe Harer for (dvs. rend og hop). *$Vodder. _ (spøgende:) fange/gribe haren (el. lign.) = prøve at få fat på den hare, der kunne gemme sig i det allersidst høstede korn; jf. også ræv x [jf. Ord&Sag.1982.13+21; spredt i Syd- og Sønderjy] di sku¬ pas ¡å· å ¡gri·f æ Áha· = de skulde passe på at gribe Haren; sagde man når det sidste Hjørne af Kornet skulde slås. $Bov. Naar den sidste Stump Korn høstes, stillede Drengene sig op ved den Ende, der var længst fra Høstfolkene og passede paa, for saa "kom Haren" (sagde de). Ussing.Als.45. e spænding va jå stua, om no e ha skuld veæ dæ. Oldfa ho jå oldti soj, te ven dæ ingen ha va i de siest ska, vild hind, dæ tov op, it blyv gyvt = spændingen var jo stor, om nu haren skulle være der; bedstefar (jf. olde·fader x) har jo altid sagt, at hvis der ingen hare var i det sidste skår, ville hende, der bandt negene, ikke blive gift. HAlsinger. (JyTid. 25/8 1957). _ ikke til at tage/fange harer med = langsom i vendingen; sindig [spor. i Vends, Thy og Sall] _ trælle en hare ind se trælle x. _ tage/rende hund efter hare, tage hund for hare (= leg el. spil) se hund 5.1.
2) (overført) = bange person, kryster [spor. i Nørrejy] Hva, tør do et sie o de, æ do saan en baang Ho·r = hvad, tør du ikke se på det (dvs. slagtning af gris), er du sådan en bange hare? Fanø.
| hardsyssel·bo | Çhare |
| Sidens top | |