Ìhare

Èhare

Se også Ìhare (subst.), Èhare (verb.)

Çhare

subst. _ hå·r Thy.

[< Èhare]

 Næste betydning

1) = redskab mv. til skærpning af le ved udbankning [1768: Haar (Kaae.Torsted.105); < middelnederetysk hâr; spor. i Thy, Sall og Hards; syn.: hare·skammel] da jeg var barn, havde vi en apparat, der blev kaldt en hår _ den havde 3 ben, min far satte sig på skrevs (= skrævs) over den _ med en hammer, hvor skaftet var sat ind i en plade, kunde han gøre leen skarp. Sall.

 Forrige betydning

2) = udbanket skarp kant, æg på le [syn.: hare·mål] Der hørte Øvelse til at lægge en "Haar" tilfredsstillende paa en "Hjøle" (= hø´le). *SVJy´N.

Ìhare	Èhare
Sidens top