gal·kæftet
Çgalle| gal·kæftet | Çgalle |
Se også galge (subst.), Çgalle (subst.), Çgalle (subst.), Ègalle (adj., subst.), ¢galle (verb.), £galle (verb.), Àgalle (verb.)
subst. _ ga¬·/gal·/ga÷l (K 4.6, K 1.3) alm.; Ágå¬ $Løjt. _ genus: (i betydning 1) fk.; (i betydning 2) stof´neutr.
[< rigsmål (hvor ordet også bruges om knude på vækster), jf. ODS.]
1) = svulst i seneskede el. led på benet af hest [spor. afhjemlet] dæn brow·n hår en ga¬· i æ haj·s (= den brune (hest) har en galle i hasen), synlig handelsfejl. $Vroue. gjæmèlstokèn gal· (= gennemstukken galle) kaldtes det, naar hævelsen kunde ses paa begge sider af haseleddet. $Voldby.
2) = sygdom, der medfører svulster på hestens ben [spor. afhjemlet] dæn hæst haa gald i æ bien = den hest har galle i benene. SVJy.
| gal·kæftet | Çgalle |
| Sidens top | |