Ìgalle

Ègalle

Se også Ìgalle (subst.), Ègalle (adj., subst.), ¢galle (verb.), £galle (verb.), Àgalle (verb.)

Çgalle

subst. _ ga¬·/gal· (K 4.6) alm.; g嬷 $Darum. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).

[jf. vestnordisk galli (= fejl); opr. måske samme ord som Ìgalle, jf. Grimm.DW.IV.1.1189]

 Næste betydning

1) = bisol, lysende plet nær solen, undertiden på begge sider af solen, sj. en hel ring om solen (el. tilsvarende om fuldmånen); også (tydeliggørende, og som modsætning til betydning 2) kaldt sol·galle; fænomenet fremkommer ved, at solens (hhv. fuldmånens) lys brydes i iskrystaller i højere luftlag; det indtræder især ved barometerfald og vil derfor ofte følges af snarlig regn [Hards (±SV, ±SØ), Fjends´N (med tilgrænsende sogne i Sall´S), spredt i øvrige NVJy (± Thy´NØ) og Sall, spor. i Østjy´M; se kort; syn.: bi·sol, sol·ulv, vejr·ulv, fremmed 1 (forb. fremmed sol), avet 1 (forb. avet sol), svensk x (forb. svensk sol), sol x (forb. to/tre sole)]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

_ (vejrregler:) Dæ æ Gal’ ve æ Sul, vi fo skit Vejlo = der er galle ved solen, vi får skidt vejr. Mors. om en galle kunne man sige: de æ æn ær·li kå¿l, dæ wisè wæj¶, de æ æn skå¿r, dæ følè a§tèr = det er en ærlig mand, der viser vej; det er et skarn, der følger efter; dvs. en galle foran solen (i vestlig retning) giver ikke overraskelser, men det gør en galle bagefter (i østlig´sydlig retning). Hards´NV (med varianter, jf. sol·ulv). \ (hertil:) galle. Solen galler i Dag, vi foer ant Vejle (= vi får andet vejr). *Hards.

 Forrige betydning

2) = (næsten lodret) regnbuestump i horisonten (idet resten af regnbuen mangler); i reglen (tydeliggørende, og som modsætning til betydning 1) kaldt regn·galle mv.; fænomenet indtræffer især omkring solnedgang, forudsætter regndråbedannelse i højere luftlag og tyder derfor ofte på snarlig regn [spredt i Hards´Ø, spor. i øvrige Vestjy; syn.: regn·stage, regn·stub, æl·stub, vejr·stage, vejr·stak] NHegelahr.ca.1810.

Ìgalle	Ègalle
Sidens top