Ègalle

£galle

Se også Ìgalle (subst.), Çgalle (subst.), Ègalle (adj., subst.), £galle (verb.), Àgalle (verb.)

¢galle

verb. _ med sideformen gallie. _ gal· alm.; gali $Skannerup. _ præs.: ´èr $Darum.

[< Çgal 4; spredt i Vestjy´M og ´S]

= opføre sig vildt, lave ballade (især om børn, der leger). galler = raaber højt i Vrede, farer grumt afsted, ventelig som En der er gal. Hards (SFjelstrup.ca.1825). "hwi lævr I dær å galler" (= hvorfor løber I der og laver ballade), siger man ofte til Børn, der løber og gjør stor Spetakkel. Hopp o spring’ o gall (= hoppe og springe og galle, dvs. være) overgiven. SVJy. \ (hertil:) gallen, galle¡ri (vbs.). skal I no uÛ te Gallen, (el.) o Galleri = skal I nu ud på galleri (dvs. ud at lave ballade; jf. ga¡lej). *Holmsland (Røjkjær.Opt.). _ galle·røv = skrålende barn. *$Havbro. \ (hertil muligvis også:) galle¡ras. galèrå¿s = lystigt gilde, sviregilde. *$Agger.

Ègalle	£galle
Sidens top