Jysk Ordbog

Se også gade (subst.), Ìgive (verb.), Ìgud (subst.)

gå

verb. _ go¿(è)/gò¿/gå¿/go·/gå·/goa (K 1.1, K 2.3) alm.; gå· yngre form i Angel; (tryksvagt:) go/gå (analogt med trykstærk form) alm.; (i forb. gå an ofte sammensmeltet med adv.:) gwan alm.; gwan¶ $Voldby. _ præs.: »kort 1 (med noter), jf. også K 4.9, K 1.1; (tryksvagt:) go(r)/gå(r)/gæ(r)/gjæ(r) (analogt med trykstærk form, idet ´r oftest bortfalder i Øst- og Sønderjy (K 6.2)). _ præt.: »kort 2 (med noter); evt. længde bortfalder i tryksvag form. _ ptc.: »kort 3 (med noter), jf. også K 1.1, K 4.9; (tryksvagt:) gon/gån/gan/gawn/gåwn (analogt med trykstærk form) alm.; også gån spredt i SØJy; gan Sall, Fjends´N; go ØHanH, KærH (Vends), sideform i FleskumH (Him); ligesom på rigsmålet forbindes ptc. både med hjælpeverb. have og væreÈÎ. _ imperativ: i alm. samme udtale som inf.; (særskilt plur.´form i ældre dialekt:) gæ·è $Løjt; *gær VisH (Feilb.FH.56); Ágå·è Sundeved; Ágo·rè HJørg.Als.39. _ præs.ptc.: »kort 4 (med noter), jf. også K 1.1È{; flere lydformer synes påvirket af (eller har selv påvirket) de stedlige ptc.´former (jf. kort 3).

\ Ìogså gje¿è HadsH; Çi MØJy´N og Bjerre er gjæ¿è kun spor. optegnet selv i ældre kilder; også (ældre) gæ¿è, ge¿è Bjerre; Èogså (ældre) gæ¿r spor. i VHorneH´S (jf. Kort.nr.86); ¢længst mod ´SØ rester af særlig 2. person sing.: do gæ·st (= du går); £i Fjolde rester af særlig plur.´form: vi, di goa (= vi, de går); Àogså ji÷k i ´NV og spor. i ´V; også djik spor. i DronninglundH´S; se yderligere detaljer i AEsp.Nordjysk.II.92; Îogså gjæk, gjek $Læsø; {også gjik $Lild; også (især i ældre kilder) gjek Thy; }også gjek Mols; Ì°også gjek spor. i ´S; ÌÌogså gæk Rømø; ÌÇogså gjæk spor. i ´NV; ÌÈrester af særlig 2. person sing.: do gikst (= du gik); i Fjolde rester af særlig plur.´form: vi, di geµ(·) (= vi, de gik); Ì¢ældre også go·è, især efter hjælpeverb. have, jf. note 21; Ì£spor. også optegnet med stød; ÌÀspor. i ´N også optegnet med stød; ÌÎspor. også gan, gaw¶èn; Ì{også gon, gån spor. i ældre kilder; Ì}dog gån· $Havbro; også ældre gawèn i Fjends´NØ og Ommers´V; Ç°i yngre optegnelser dog oftest gån; mht. former på ´Û, se næste note; ÇÌpå Samsø dog go¿ènt (gammel neutr.´form) efter hjælpeverb. have; tilsvarende ældre go¿èÛ Djurs´Ø (inkl. Anholt), Mols; vedr. denne fordeling, som også kendes fra Vends (jf. note 14), se Danica.153ff.; ÇÇdog gån¶ (og spor. gan¶) i ´N; ÇÈogså gan¶ spor. i ´N; også go·èn $Vroue; Ç¢også gaw¶èn spor. i ´NØ; Ç£begge former spor. også optegnet uden stød; ÇÀogså gañ¶èn i ´S; ÇÎogså optegnet gå¿èn, gawèn; Ç{dog ældre gå¿èn ´MØ (fx $Agerskov); også gaw¶èn spor. i ´SV; i Saxild.ca.1848 (fra Højer) optegnet *ganjen, jf. note 26; Ç}om former med acc.2, se spaltetekst (med eksempel) ovf.; også gan· Als´SØ; È°spor. optegnet *gaanen, *gannen; ÈÌspor. i Han samt Him´V og ´S også go¿èns hhv. go·èns, jf. Noesgaard.DS.52; ÈÇdog goµeçj $Gosmer; også *gawwen Sall; også go·nèn $Vroue; også goµèñ MØJy´NØ; ÈÈspor. også go·nèñ og (som blandform) go¿nèñ; È¢også go¿èñ Bjerre; også yngre gawèn; È£også yngre gawèn SØJy; ÈÀformentlig med acc.2 i Angel´S; også goñèñ Fjolde; ÈÎvha. have fokuseres på en igangværende bevægelse, med være på bevægelsens resultat, fx: E ¡Klå·k ha ¡gåw¶n ¡gåt i ¡læµ·, mæn ¡no ær èn gåw¶n i¡stå¶ = Klokken har gået godt i lang Tid, men nu er den gået istå (HostrupD.II.1.246); i nordlige dele af TonalOmr kommer modsætningen også til udtryk i ptc.´formens accent, fx: hañ hæ ¡gawn betyder, at han er gået tilfods og ikke har benyttet andre befordringsmidler ¨ hañ æ Ágawn ¨ betegner en afsluttet handling: han er gået (og altså borte) (HJørg.Als.44); jf. tilsvarende (og her erstattende modsætningen i hjælpeverb.) MBjerr.F.93; i SSlesv anvendes kun hjælpeverbet have (muligvis kombineret med førnævnte accentmodsætning i ptc.´formen); È{der er kun delvis lydlig overensstemmelse med adj. gående (sideform til »gangende); endelsen ´èñ/´èn el. ´ñèñ/´nèn har i ældre dialekt ñ/n i overensstemmelse med K 4.4, og è´et er da ofte (under påvirkning af ´ñ) udviklet til en slap i´lyd; i yngre dialekt ses ñ normalt forenklet til n, men vokalen kan have bevaret den i´agtige karakter; spredt i hele Jyll er optegnet rigsmålstilnærmede udtaler som go·èn, gå·èn

A. om bevidst (i alm. målrettet) bevægelse.

Næste betydning

1) = bevæge sig til fods, skridt for skridt. degåµ¶ gik vi jo, å æ hår tit gån¶ bo·dè tåw¶ å trej¶ míl fram¶ å te¡bå·© = dengang gik vi jo, og jeg har tit gået både to og tre mil frem og tilbage (til og fra, hvor han var betalt for at spille til dans). $Vroue. A haa tit gaven te Daugo aa hjem igjen o en Tvebak (= jeg har tit gået til Daugård, nærmeste landsby, og hjem igen på en tvebak), dvs. uden anden Føde. Bjerre. hans ¡hæj·st wa ¡itj ¡rÉj¶ fu ¡bílèr ¨ "de ¡jÉnèst di æ ¡rÉj¶ ¡fu·r, ¡de æ ¡go¿èn ¡fòlk" = hans heste var ikke bange for biler, "det eneste de er bange for, det er gående folk" (sagde han). $Ræhr. da Faderen ¨ havde brækket et Ben ¨ blev Foden skæv _ naa, sagde Thomas, Skaden var jo ikke saa stor, for Få¶er hå· gaw¶n hans Go¶en (= for far havde gået hans gående, dvs. hvad han skulle gå). HPHansen.KF.II.241. (overført:) Det vel a et gå mi Fued lång atter (= det vil jeg ikke gå min fod lang efter), dvs. gøre mig Umage for. AarbHards.1930.125. _ (i talrige talemåder, fx:) æn ska læ·r o kry·v, fa·r æn ka go¿ = man skal lære at krybe, før man kan gå. $Darum. "En hjøwwer¨ må ett sæt en goend fuur te æ jord" (= en hyrdedreng må ikke sætte en gående fod til jorden; han skal løbe), hed det. AarbHards.1950.45. Om Hæ·stèn æ ålè så smo¶, så ær èt læ·tè å ky·èr iñ å go¶ = selv om hestene er aldrig så små, så er det lettere at køre end at gå. MØJy. (vbs.:) Godt Gående er beder som ringe Agende = at gå godt er bedre end at køre ringe. Kok.Ordspr.74. En ring agind er bæ·r end en storhjarte gåind = at køre ringe (dvs. dårligt) er bedre end at gå hovmodigt. SønJy. Mæ ka sto¶ sæ dæj¶ Løk te, mæ ka entj go¶ sæ te = man kan stå sig til den lykke, man ikke kan gå sig til. AarbVends.1935.130. \ faste forb.: køre gående = køre i skridtgang [spor. nord for Limfjorden] wi hår tjy gowns hile wej = vi har kørt skridtgang hele vejen. Vends. _ gående arbejde = arbejde, der udføres gående (jf. betydning 3); modsat »siddende arbejde [spredt afhjemlet] Karen vilde gerne være hæget (dvs. ren og pæn; jf. Çhæge 2) og helst sidde ved Væven eller Spinderokken, medens Anne havde mere Lyst og Anlæg for det mere "gaaendes" Arbejde. AarbRanders.1923.28. (med underforstået subst.:) ¡næ¿è ¡kweñªfålkèn wa farè mæ dè go·èñ, wa di eñ å seÛ, å klåkèn haÏ ti¿ sø· mu¶è, te no måt di sæt ¡fra sè (= når kvinderne var færdige med det gående (arbejde), var de inde og sidde (og hvile), og klokken halv ti sagde mor, at nu måtte de sætte fra sig), hvilket betød, at de stillede redskaberne til side. $Hundslund. _ gående fod. den første halve mil derefter kunde kusken ikke få dem (dvs. hesteforspandet) til at sætte gående fod til jorden (dvs. slå over fra løb til skridtgang). *MØJy (Krist.DS.V.468). _ gående trin. han kyr i ¡gåµèñ ¡trín (= kører i gangende trin), dvs. i skridtgang. *$Torsted. \ (som subst.:) de gående = lus. Mange af Datidens Senge havde ¨ mere Indkvartering end godt var, baade af de springende (dvs. lopper) og de gangende (dvs. lus). *SVJy (Frifelt&Kragelund.DV.21).