gadde
gade·basse| gadde | gade·basse |
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.9. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: gå·rèn $SSamsø; gå·Ûèn NSamsø (F.); gå·dèn $NSamsø; også gåÛèn Vends´SV. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; gå·rè $SSamsø; gå·Ûèr NSamsø (F.); gå·dè $NSamsø.
\ Ìogså gå·(è); dog gòw· ´NØ (AEsp.VO.); for yderligere detaljer se AEsp.Nordjysk.II.89; Çogså ga·dè; begge former < rigsmål; Èogså gå·è Han; også gò·Û ØHanH (AEsp.VO.); ¢også gå·(è) Him´N og ´V, Ommers´SØ; £også gå·è; Àogså gå·j Fjends´SØ; Îogså gå·r ´Ø; også (ældre) gå·© NingH; {også gå·j SØJy´N; }også (især ældre) ga·r; Ì°også Ága·r $Bov.
1) om vej.
1.1) = gennemgående vej i landsby. (hun) rænnæ wal møj¶ i Bøj¶n, å æpå Gå·ren = render lovlig meget i byen og på gaden. NØDjurs. ska do po gò·jèn iaw·tèn? (= skal du på gaden i aften), er udtryk for: at gå på »gadesjov. MØJy (F.). \ faste forb.: ad ¡gaden = hjemmefra, bort. (han er) gawn a e Ága· (= gået ad gaden), dvs. gået hjemmefra. *AlsOrdsaml. (talemåde:) å gò a ¡ga·dèn ªte (= åh, gå ad gaden til; dvs. gå væk, hold op). *$Læsø. _ i ¡gaden. i gåÛèn = i byen (ikke hjemme). *Sæby (AEsp.VO.) _ til ¡gades = ud(e) på vejen; ud mod vejen [spor. i MØJy´S og SønJy] Pinsedag (var) Bønderne "til Gaads" ¨ med Piben tændt for at betragte Mylderet (af Horsens´borgere på udflugt). Gejlager.NHF.16. tè gåÛs = i Byen, gaaet ud paa Vejen. $Hundslund. E’for ve e Stowhus te Ga’ds = foran stuehuset ud mod gaden (havde mange en lille have). SønJy.
1.2) = vej på dige. En Vej på et gammelt Havdige fra Højer sydpå kaldes "e Ga·r" = Gaden. *HostrupD.II.1.194.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fælles jord inde i landsby og langs vejene dertil; "landsbygade"; også brugt som samlingssted for landsbyens unge (især i Østjy´M) [1651: Ingen maa grave Flagtørv ¨ i Gaden (AarbVends.1937.136); Vends´M, spredt i NØJy (±SV), MØJy´Ø, på Djurs (± Samsø), i NVJy´S og VSønJy (±NØ, ± Vadehavsøerne), spor. i øvrige Nordjy, i Hards´NV, Sydjy´S og Angel; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(i flere) landsbyer var der et jordstykke, der kaldtes ¨"e Gåed"¨. Det lå mellem gårdene og bredte sig ofte derfra et stykke ud af byen (jf. betydning 3) langs med tilkørselsveje og "drifter" (= drivveje, jf. drift 8). Gaden var fælles og i regelen inddiget, og arealet blev brugt til at græsse svin på. Det skete også, at der blev skåret vuttørv (= »vogtetørv) ¨ til at mønne husene med (dvs. til brug i tagryg) eller til at lægge på møddingen. AarbThisted.1953.45. Mellem vore Hjem (i landsbyen) laa "dæ bette Gaae" (= den lille gade), ¨ et lille trekantet Stykke Gadefælled. NCNiels.GB.72. (husene lå rundt om) ¡de di kalt ¡gå·Ûèn, æ støk ¡law¶ ¡jow¶r, ¡wesªnåk ¡nøj· ¡wånj·drokken, i ¡hwæ¿r ¡fal¶ ¡møj¶ ¡kja·rajte = det, man kaldte gaden, et stykke lav (dvs. lavtliggende) jord, vistnok noget vanddrukkent, i hvert fald meget kær´agtigt. $Haverslev. _ Gaaen var det Stykke Jord, som laa midt i Byen omkring Gadekæret, og hvor der var Samlingsplads for Byens Ungdom. Him. å speÏ ¡kejÏ å ¡gå·Ûèn = at spille kegler på "gaden" (med hjemmelavede kegler). $Gosmer. Karlene mødtes på gade (palmesøndag) ¨ og så valgte de "»gadebasse" (mv.). AarbRanders.1940.31. (spec.:) han lÉr sin Foer gå te Gahs (= lader sine får gå til gades), dvs. søge Føden langs Vejen. Hagerup.Angel.27. \ (også, ved afkortning) = gadekær [spredt i Vends´V, Han, NVJy og Him´NV] I Midten af Byen var der et "Grønkjær", som Folk kaldte "Gaaden" (Gaden). ØHanH.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = (sumpet) jord´ el. markstykke langs vej mv. ved landsby; eng, lavning uden for landsby; oftest i mark´ el. vejnavn [< betydning 2; spredt i Nordjy] En 6´7 Tdr. Land langs med Landevejen kaldtes Koldby Gaaed. Jorden var nærmest værdiløst vandlidende; ejedes af forskellige Lodsejere. Thy. (han var) nier i gåen å slo hø = nede i gaden at slå hø. Vends. dæj laang stremmel Jor, som vi kals Gaaen, jik i lieg Retning mæ de nore Skjel nier te Oen = den lange strimmel jord, som vi kaldte gaden, gik i lige retning med (dvs. fulgte) det nordre skel ned til åen. Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = møde for landbyens bønder, opr. afholdt på landsbyens "gade" [< betydning 1; ØSønJy´S (nord for rigsgrænsen), spor. i øvrige Sønderjy, i MØJy´S og SØJy; se kort; syn.: by·stævne, grande·stævne]
 | Tæt afhjemlet |
der er Gade ¨, dvs. Møde af Bymændene. Kok.DFspr.I.297. \ (råbe) til ¡gade(s) = (indkalde) til bystævne [1668: raabe till Gaede (Vider.V.169)] Naar Bønderne ¨ skulde samles om Byens Anliggender, hed det altid, at man skulde til "Ga’es", det er Gadestævne, saa de har før haft disse Bystævner paa Gaden. Senere blev de altid afholdt i Kroen. *Fausbøl.Sundeved.11. i sin Barndom (i 1840¶erne var han) rundt at raabe "til Gaads". *Gejlager.NHF.35.
5) = rigsm. (gade i større by) [spredt afhjemlet] è ¡pi©èr ¡di ¡flò§kèst ¡så¿tjè å gik å haj ¡í è ¡òr·mèr a hi¡naj·n po è ¡gå·Û ¨ ¡de wa èn fo¡skrÉkèli© ¡skik = pigerne flokkedes sådan (på markedsdage i Thisted) og gik og havde (fat) i armene på hinanden på gaden (dvs. dannede kæde i hele gadens bredde, mens de gik); det var en forskrækkelig skik (da ingen kunne komme forbi uden at få tilråb mv.). Thy. (talemåde:) Ky¶ saa, te de ka skroel op aa nier a Rannes Gaade = kør så, så det kan skråle (= larme) op og ned ad Randers gader (dvs. kør alt hvad remmer og tøj kan holde). AarbThisted.1948.273. \ (overført:) di fæj’l gå·Ûèr = de forkerte farver, i kortspil. *Djurs. ¡no go wi ¡i¶n ¡å·n ªgå· (= nu går vi (over) i en anden gade) tager fat på et andet Emne. *$NSamsø. *Krist.Anholt.60.
| gadde | gade·basse |
| Sidens top | |
}){kind=link}