Gitte

Çgive

Se også Çgive (verb.)

Ìgive

verb. _ udtale »kort 1 (med noter), i enkliseforb. oftest med tilkomst af stød (bortset fra Sønderjy´SØ, jf. K 1.1)ÇÎ. _ præs.: gi¿r/gi¿è/gi·è (K 1.1, K 4.9) alm.; dji¿r/ji¿r/gji¿r (svarende til inf. med samme forlyd, jf. kort 1) NJy; også gír (K 2.1) NVJy (±N), MVJy´NØ (inden for linjen A på kortet), spor. i VSønJy; også *jij¶èr, *djij¶èr, *gjij¶èr, *gij¶er spor. i Nordjy; også gi¿i MØJy og Mandø (inden for linjerne B på kortet); gi Als (inden for linjen C på kortet); i tryksvag stilling bortfalder evt. længde og stød (®gir, ®gi etc.). _ præt.: »kort 2 (med noter), jf. også K 1.1; i enkliseforb. oftest med tilkomst af stød (analogt med forholdene i inf.)Ç{. _ ptc.: »kort 3 (med noter), jf. også K 2.1; i tryksvag stilling bortfalder evt. længde og stød, og formen bliver klart enstavelses (®gin, ®gi etc.). _ passiv (især i betydning 12): (inf.:) ji¿ès Vends; gi·s Sild; Ági·ès Sundeved; (præs.:) jijès Vends; gi·ès $Ræhr; gís (K 2.1) $Vroue, $Vodder; gi¿s $Mandø; Ági·ès $Felsted; gis Als; (præt.:) gaw¶ès $NSamsø; *ga·ès MØJy; gåw¶èst $Vodder; gaw¶s TønderH; gå¿s, *gast Sundeved; *gaest GramH (ØSønJy), Als. _ imperativ: i alm. samme udtale som inf.; også Ági $Felsted (i forb. som Ági´ham´da, jf. MBjerr.F.80). _ ønskeform (jf. betydning 3, efter planke): samme udtale som inf.

\ Ìogså (ældre) dji ´NV og DronninglundH´Ø; Çogså di; Èdog gji $Lild samt i Lyngby.Opt. fra Nord- og Midtjy; ¢dog Ági(·) iflg. Langf.Sundew.76 og HJørg.Als.37; £også (især i yngre kilder) jij(·) (med samme længdeforhold som i ptc., se note 9) Vends´V; Àogså *gaw, *gåw spor. i Sydjy´S; Îogså (yngre) ga; {også gaw¶/gaw navnlig i ´S; dog oftest optegnet ga i Angel; }især med længde mod ´S; også ji÷j spor. i ´N; djij· $Hellum, spor. i ´NV; dji·n spor. i ´N; Ì°også dij·; ÌÌogså (yngre) gjin·; ÌÇdog gjij¶èn, gjijèn $Lild; også gij¶èn, gijèn $Ræhr; ÌÈdog gij¶èn, gijèn $Agger, gij¶èn $Lødderup; Ì¢dog gi·èÛ ´S; også gi·èn $Storvorde; ældre gjin· HellumH (Lyngby.); Ì£også gin¶, giñ· $Tvis; spor. skrevet *gen·; ÌÀogså gin· i ældre kilder; også (ældre) *gywen ´V; ÌÎogså gi·, især i ældre optegnelser fra ´N; Ì{også (yngre) gin¶ ´N; spor. også giw¶èn; Ì}også *gien ´S; Ç°også ga¿ spor. i ´V; også gin¶, giw¶èn spor. i GjernH; ÇÌogså giÛ¶ $Gosmer; ÇÇspor. (ældre?) *giwen; ÇÈogså gin¶ ´N; i bf. (som adj.) gij·n Fanø (i forb. det givne, jvf. betydning 1, slutn.); Ç¢også gåw¶n $Hostrup; Ç£også gåw¶n KærH; også *gi Angel; ÇÀogså gi·èn Langf.Sundew.76; ÇÎdette stød placeres før det efterflg. tryksvage ord, hvis dette begynder med vokal (i $Lejrskov tillige h´), og det erstattes evt. af klusilspring (jf. K 2.1): gi¶ èn = giv den! ($NSamsø), å gí æ höw·Ûèr = at give kreaturerne (Thy), gi¶ ham = giv ham! ($Lejrskov); derimod placeres stødet på stemt konsonant, hvis det tryksvage ord starter med en sådan: gi m¶æ èt = giv mig det! (Fjends), gi w¶ès dåw = giv os dog! ($Ål), hañ wi¬ gji Û¶æm = han ville give dem ($Lild), etc.; Ç{fx: de ga¶ è spra¬¶èr = det gav et skrald ($Hellum), hon ga w¶ès = hun gav os ($NSamsø), da ga Û¶i mæ = da gav de mig (Thy), hon ga j¶o èn brö¿l = han gav jo et brøl ($Ål), etc.

 Næste betydning

1) = række, levere, sende. ¡gi m¶æ mi ¡pi·ß = ræk mig min pibe! $Torsted. Naar man stod (dvs. rejste sig) fra Bordet, blev der takket for Mad ved at give Haanden til alle. AarbVends.1929.184. Byg er for kort og skørt til at binde (kornnegene) med, man brugte derfor Halmbånd. Ved Opbindingen havde man tit et Barn med, som gå ¡bå·ñ = gav Bånd. $Bov. jeg skulle op i læsset (af korn, som var kørt hjem) og dji ¡ne·© ªni¿r (= give neg ned), dvs. jeg skulle lægge to neg ad gangen ved siden af hinanden, og så tog Mor dem ind på loen, hvor hun gav el. stak dem op til Far, der satte i gulve (jf. Ìgulv 2). AEsp.Læsø. ka do gi¶ mæ èÛ ¡plåw·ªbi¿Û = kan du give mig et plovbed? (dvs. pløje for mig en halv dags tid; underforstået: så skal jeg give dig betaling el. en modydelse ved lejlighed). $Tved. i æ Kuen hinde stuer Glee slu hun hinde Årrmer åmm æ Hals o æ Kjæltring o ga ham en ¨ Kys = i sin store glæde slog konen armene om halsen på kæltringen og gav ham et kys. HPHansen.LF.23. Hwem hå giwwen dæ den å rennd mej? = hvem har givet dig den (historie, løgn) at rende med. ABerntsen.FA.16. \ (også) = byde, stille frem, hælde op (mad, foder, medicin etc.). ¡kuskèrèn di ¡sa ¡uj o ¡wu¶èni å ¡diè wa wi ¡uj å ¡gi ¡dom¶ jo som wi ¡sej¶èr bå·Ûè ¡ka·©è å ¡bre¿ = kuskene (som havde bragt gæsterne til bryllupsgården) de sad ude på vognen, og dér var vi ude at give dem jo, som vi siger, både kager og brød. NSamsø (DaDial.I.20). du æ ræÛ¶, vi hå e§t gyw¶èn dæ a dæn ræ§t slaw· (= du er ræd for, at vi ikke har givet dig af den rigtige slags) ¨ til den, der kaster op. Sgr.XI.121. a ska ha ¡gin¶ æ ¡ky¶èr en ¡gjaw¶ = jeg skal have givet køerne en portion foder (jf. Ìgjav 1). MVJy. ¡no har æ gin heñ ¡å·Ïªve¿ ¡åpªblöt i ¡bræñ·vèn = nu har jeg givet hende »Aloe opblødt i Brændevin (stærkt Afføringsmiddel). $Vodder. \ faste forb.: give (kort) = omdele (kort i kortspil); hertil forb. som give ¡om, give »¡avet om [< rigsmål] _ søge/tage til det givne = gå til bords hhv. tage for sig af retterne. *Fanø. _ give (kroge/garn) = kaste ud, sætte [spor. i Thy og Hards´NV; fiskersprog] Er Stedet (for fiskeriet) naaet, tages Sejlet ind; Aarerne lægges ud, og nu skal Krogene sættes, hvilket kaldes at "gi’ hende æ Krog’ " (= give hende, dvs. havet, krogene). VandfuldH (Hards; Nutiden.X.145). nå¿r wi fo så gi¶èn fij·r gå¿r, så sætèr wi èn dræ¿© = når vi så får 4 garn sat, så sætter vi et »dræg (til forankring). HundborgH (Thy). _ give ¡ud se pkt. 14.15 b. \ (også) = omdele (spillekort), og hertil forb. som give ¡om, give »¡avet om [< rigsmål]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = fodre (oftest med underforståelse af foderets art). Hå do ett gied Swenn, di law’er ed Spetakkel, så en ett kå høer, hwa en sjell sej’er = har du ikke givet Svinene Æde? de laver et Spektakel, så man ikke kan høre, hvad man selv siger. Djurs. konens morgenarbejde ude: ¨ gi kaÏ·, höns å åñt ¡småªkram¶ = give kalve, høns og andet »småkram. $Hundslund. (spec.:) man giver kvæld (= fodrer af, giver dyrene dagens sidste foder). Thy. _ (sjældnere med underforståelse af, hvilke dyr der fodres:) så ga a ¡rå·è = så gav jeg (køerne) roer. $Ål. ha do· ¡hø¿ ¡gin¶ = har du Høet givet? (til Kreaturerne om Middagen). $Vodder. _ jf. også give »patte. \ faste forb.: give et dyr ¡fed = opfede et dyr [spor. i Sønderjy, desuden AEsp.VO.] Istedenfor (ordet at fede) bruges ofte at give fed. Den soht (sorte) Ko ska gis fie. Hagerup.Angel.21. _ give ¡for se pkt. 14.6 a. _ give én ¡fuld = drikke vedkommende fuld [spor. i Nord- og Midtjy] Man narrer Folk fulde, "giver dem fulde", for at have Morskab af dem. Feilb.BL.I.90. _ ¡give på. a) = opfede (et dyr, sj. en person) [spredt i NJy og NVJy, spor. i øvrige Vestjy samt Østjy´N og ´M] æ stu¶kÛ tryw¶ès gåt; a ha e¶t gi¶kèn po¶ æn swå(r) læng·, å æn æ hi¶èl ¡hal·ªfi¶Û = Studen trives godt; jeg har ikke givet (fedet) på den ret længe, og den er (alligevel) helt halvfed. Skyum.Mors.II.42. (spøgende:) de ka e§k hjæl·p o gi opo dæ, fo do æ lij· maw¶r = det kan ikke nytte at fede på dig, for du er lige mager. $Agger. _ b) = udskælde [spor. i Vends] haçj ga åpå ham = han skændte på ham, lod ham høre ilde. $Hellum.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = overdrage, forære. (en fattig kone beder om almisse:) do ka val it gi mæ en støk¶ å kog epo¶, å en bette grån mi¶el å gry¶n = du kan vel ikke give mig et stykke (flæsk) at koge på, og en lille smule mel og gryn? AarbThisted.1953.47. æn hår æµèn alèms å¶ å gi¶ ham nåwè, få han dre§kèr èt åp = man har ingen glæde ved at give ham noget, for han drikker det op. $Lejrskov. _ (overført:) Hun tændt jo, Andes skuld ha bøjjen te å gi en Tur = hun syntes jo, Anders skulle have tilbudt at give en tur (i karrusel, på markedet). ABerntsen.FA.7. Vel I eñtj væ så gu å ji mÉ i dåjs, gamæl maj? = Vil I ikke være så god at give mig en Dans, gamle Mand? Grønb.Opt.54. de wa hans Kuen, dæ hai gi ham de Navn = det var hans kone, der havde givet ham det navn. JAsbæk.L.22. _ (i adskillige talemåder, med varianter, fx:) dæçj, dæ jij¶è, te haçj te©¶èr, haçj ska slo¶ès, te haçj le©¶èr = den, der giver, til han tigger, han skal slås, til han ligger. $Børglum. Di spø¶e så gjæn·, dæ gi¶e så nø·je = de spørger så gerne (til folks vilkår), som giver så nødig. MØJy. de æ ¡så¿ si ¡æjèn ¡sa© å ¡gi te di ¡fatè, fo ¡di ¡hå¿è ¡it ¡nu·èÛ å ¡gi¶ i¡gjæn = det er så sin egen sag at give til de fattige, for de har ikke noget at give igen. $Gosmer. èn ska e§t siè gyw·n hæst i æ moñ¶ = (man skal ikke se givet hest i munden), dvs. ikke undersøge gavens værdi. HPHansen.Opt. (om tiggers adfærd:) Gier do mæ lidt, saa kommer a tidt; gier do mæ møi, saa kommer a aalle meer = giver du mig (kun) lidt, så kommer jeg tit; giver du mig meget, så kommer jeg aldrig mere. SønJy. \ faste forb.: (i ønskeform:) gud give = gid! [spor. afhjemlet] (talemåde:) "Gu ji, de no wel blyw runtj’", så· Hyw·lmaj, haj wa we å la·w æ Hyw¶l = gid det nu bliver rundt, sagde hjulmageren, han var ved at lave et hjul. AarbVends.1942.220. _ blive givet = få foræret [spredt i Nord- og Østjy] De Bræivin, Tubak aa næ Mier ino, / de er A tehov bløuen gyuen = det brændevin, tobak og noget mere endnu, det har jeg altsammen fået foræret. And.GildeÌ.10. Om en mand, som fik et stykke jord meget billigt, (sagde man:) han blÒw Ûa ¡de ¡jow¶r ¡gín = han fik da den jord foræret. $Torsted. _ (blive) givet til = gift med [spor. i ældre kilder] _ give hen/væk = forære væk. dæ wa ¡itj nÒj å ¡gi ªhæn ªå¶ è = der var ikke mere end lige akkurat det, der skulle bruges (tid, penge, stof, mad osv.). $Torsted. En kone sagde engang til min Moder: "De æ jo et det vi gie hejn, vi fo ringest betalt, de kende Di nok, Madam Kristensen" = det er jo ikke det vi giver væk vi får dårligst betalt, det kender De nok, Madam K.? AarbRanders.1940.93. hun ku ¡gi ¡å¬tªteñ ¡væk, om de ¡å v¶å heñ ¡röw¶ = hun kunde give alting væk, om det ogsaa var hendes Røv, (sagt) om godgørende. $Vodder. _ (talemåder, med varianter:) ¡dæñ¶ ¡gír ¡let væk dæ ¡spø¿r sè ¡får (= den giver lidt væk, der spørger sig for), dvs. den gode giver tager ikke noget forbehold. Skautrup.H.II.136. Stæel å gi hæn de gi Vænskav, mæn stæel å sæel de gi Pææng = stjæle og forære væk, det giver venskab, men stjæle og sælge, det giver penge. ØH.1946.119. hañ gij¶r e§k hans hælèdasgawèr hæn¶ (= han giver ikke sine helligdagsgaver væk), dvs. han er ikke rundhåndet. $Agger. han gír e§t hans ævèl væk fa·r han fo¿r en pæ·r i stæj får = han giver ikke sit æble væk, før han får en pære i stedet. $Vroue. Haj ji·r entj èn Låp hæn, uèn haj ka få tow Luks i Ste¶è = han giver ikke en loppe bort, uden at han kan få to lus i stedet. AarbVends.1929.286. de è læt å gi hæn¶, næ de è ajèdjesè, di gi¿r o¿ = det er let af give væk, når det er andres, de giver af. Ommers. \ (også) = tilføre, tilsætte [spor. afhjemlet] haw¶èÛ tå¿r jet stæj å gi¿r èÛ å·ñt = havet tager (jord) et sted og giver et andet. $Tved. De æ no do ska gi Gy’e o di Mark = det er nu, du skal give gødning på din mark. Hards.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

4) = tildele, udsætte for (behandling). A ska ji dæ, det dom svin! (= jeg skal give dig, dit dumme svin), sagde man, mens man slog løs. Vends. gi¶ èn da ¡nåwè ow ¡e¿lèn (= giv den da nogle af ølen, dvs. remmen), kunne man sige, når en hest var aparte (jf. aparte 3). $NSamsø. af samme Aarsag (nemlig tabu) siger man ei ¨ stikke Dyret (ved slagtning) ¨ men give det Kniven, give det Øxen. Bjerre (Plesner.1807). ka do li· draw u¿Û i markèn å gi støkèt èn tañ¶ po loµs = kan du lige drage ud i marken og give stykket en tand (= harve det igennem) på langs. $Hundslund.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

5) = indrømme, lade få; især i forb. som give ¡tid/¡stunder, give sig til¡freds, give (sig) for¡tabt [spredt afhjemlet] ¡de gi a dæ ¡ræt ¡i¿ = det giver jeg dig Ret i. $Gosmer. hañ ga sè ¡gu¿ ¡ti¿ = han gav sig god tid. $Bjerre. næ¿ dær É nu·è haçj er òp får å wel ha sat i¡jæm¶èl, så jer haçj e·èn mån (= når der er noget, han er opsat på at ville have sat igennem, så giver han ingen tid), dvs. han helmer ej. $Hellum. \ faste forb.: give ¡fir se Ìfir. _ ¡give på = fire på; "trække i land" [spor. i Fjends] Han gav paa det = firede, slog af paa Prisen. MiddelsomH´V. Han ga po et ¨ altsaa han indrømmede, at Paastanden maaske var forkert. LysgårdH. _ give ¡slip se slip x. _ give sig ¡tåle til se tåle x.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

6) = udrede, betale. i drengehandler, når den ene part spørger: hwa vel do gi får¶ èn (= hvad vil du give for den?), kan svares: jæn¶ mark o æn spark o æn dø¿ gri¿s o æn ulèfi¿s (= én mark og et spark og en død gris og en »ulvefis). $Darum. nå èn ¡kå¿Ï væ¬t mæ èt las ¡ko¿rn, ¡så sku hañ ¡gi¶ èn flask ¡bræñvèn = når en karl væltede med et læs korn (under hjemkørslen), så skulle han give en flaske brændevin. SØJy. ¡hwæ ¡goµ¶ dæ kåm èn ¡nøj¶ ¡maçj¶ ¡eçj¶, så sku haçj gi ¡i·Ûªgoµ¶ = hver Gang der kom en ny Mand ind (i landsbyen, som gårdejer), så skulde han give »Igang (for at komme med i »Bylaget). $Gosmer. (overført:) håñ ¡hå¿è gi heñ ¡fæ·stªpæµ (= han har givet hende fæstepenge), dvs. han har besvangret hende. $NSamsø. _ (talemåde:) no ¡æ¶ èn dæ, sø ¡pi·©èn, ¡gi m¶æ ¡så mi ¡mark = nu er den der, sagde pigen, giv mig så min mark (dvs. 1 mark i betaling) ¨ anvendes efter endt arbejde, der udføres med et snuptag. $Gosmer. \ faste forb.: give i¡gen se pkt. 14.7 a. _ give ¡ud se pkt. 14.15 a.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

7) = sige, meddele; ønske; fortælle [Nord- og Midtjy, spor. i Syd- og Sønderjy] Børn, der leger ¨ Skjul siger: gi ¡ly¿ (= giv lyd!). $Gosmer. Haej ku lissegot haej jiej wos set swåer mæ de saem = han kunne ligeså godt have givet os sit svar med det samme. Engelund.KletP.I.9. (talemåde:) A vel gi dæ en gue Daw o en lång Awten (= jeg vil give dig en god dag og en lang aften), dvs. jeg vil blæse dig et Stykke. AarbHards.1930.1167. a ¡fårªhochè gi·r a ¡stry·©ªmoaÏ = Forhuggeren (den forreste »Slåkarl) giver Strygemålet, dvs. bestemmer hvor ofte Leen skal stryges (jf. pkt. 14.3). $Fjolde. så gi¿r a jo dæñ¶ hi¡står¶i = så fortæller jeg jo den historie. $Tved. \ faste forb.: give ¡godt for = blive god igen, falde til ro [spor. i ældre kilder fra Nørrejy] som han skjældt ud! ¨ men _ han ga da godt fo tesidst = som han skældte ud; men han blev da god igen til sidst. Schak.V. (Ord&Sag.1997.35). Ussing.Erritsø.126. $Lejrskov. _ give af ¡halsen se Ìhals 3. _ give ¡løgn/¡sludder for = lyve hhv. sludre. *$Darum. _ give ¡mund (= skælde ud etc.) se mund x. _ give ¡ord (for) = meddele [spor. i Østjy´N og ´M] a kå ¡o¬ti gi håm ¡u¶è ªfår¶ è = jeg kan altid ¨ meddele ham det _ kan man sige, hvis man låner en ting hos en Person uden dennes Vidende. $NSamsø. _ (upersonligt:) det giver sig selv = det siger sig selv [spor. i Nordjy og Vestjy´N; syn.: byde 10, sige x] Kvolsgaard.L.92.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

8) = frembringe, komme med (lyd, bevægelse, etc.). æ kokkemand ga æt gal = hanen gav et gal (dvs. galede en enkelt gang). ØSønJy. nær æ röw· sø·©èr, så gír æn trej¶ smo· pjæp: wèw _ wèw _ wèw, å så e§t mièr = når ræven søger (dvs. gør, bjæffer), så giver den 3 små pjæp ¨ og så ikke mere. Skautrup.H.I.126. at give et Jyk i Touget (= tovet), siges naar man giver et stærkt Sæt, idet man trækker deri. Bjerre (Plesner.1807). (talemåde:) dær ær å¬è så betè i wår¶m, haçj ji¿r i É spret, för haçj æçjès = der er aldrig så lille en orm, han giver jo et sprit, før han endes (dvs. uden at den spjætter, før den dør). $Hellum. (når hesten) hwiñèr, skri¿©èr å gir wañ¶ (= vrinsker, skriger og giver vand, dvs. pisser), så er den syg. $Tved. \ faste forb.: give ¡af sig se pkt. 14.2 a. _ give agt på (el. lign.) se agt 1. _ (upersonligt:) det giver (= der høres, mærkes etc.) se pkt. 11.1.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

9) = yde (som høst, udbytte, indtægt mv.). ¡de ¡jow¶r, ¡de æ ¡nÒj, dæ ka ¡gi nÒj ¡ku¶èr = det jord, det er noget, der kan give noget korn (dvs. godt med korn). $Torsted. ka¡tåflèrèn ¡gi¶è ¡gåt i ¡jo¿è = kartoflerne giver, skæpper godt i år. $Hundslund. jo ¡meñ· di ¡gír, jo ¡fe·rèr ær¶ èt ªgjæn· = jo mindre (Mælk) de (dvs. Køerne) giver, jo federe er den gerne; om Middagen giver Køerne mindst, men da er mælken fedest. $Vodder. Æ Fyw¶r den haa gigjn, / som æ Fe·sker saat Gaa¶r = fjorden har givet (af fisk), som fiskerne satte garn (til). MorsSangbogÌ.81. (talemåder, med varianter:) æ jow¶r dæn ska jo hå¿, fa æn ka ¡gi nöj = jorden den skal jo have (gødning), før den kan give noget (udbytte). $Ræhr. de ær di gamèl ky¶èr å di oµ· höns, dær gír mjest = det er de gamle køer og de unge høns, der giver mest (af hhv. mælk og æg). $Vroue. En må ta et, som Kjær¶èn gi¶r et = man må tage det, som kærven giver det (dvs. som vore kår nu engang er; jf. kærv x). MØJy. "Det gier not te æ Swønspand" såj æ Kuen, hinner Mand brækket sæ = det giver noget til svinespanden, sagde konen, hendes mand kastede op. AarbHards.1930.122. "De ji te pu·s", sò drɵ¶i, haçj te©è sòjèr = det giver til pose (dvs. det er ellers noget, der bliver til noget), sagde drengen, han tiggede græstørv. $Børglum. \ faste forb.: give ¡af sig se pkt. 14.2 b. _ give ¡til se pkt. 14.13 b.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

10) = frembringe; gøre; foretage [spredt afhjemlet] saa vua et Fløjen vil ent gi Smør = så var det, at fløden ikke ville give smør. ALimennchar.FB.8. den mål gå da vand, te de batèrè noue = den byge gav da vand, så det battede noget. Sundeved. hårdt arbejde ¨ de ku nåk gi swi¶èÛ = det kunne nok give sved. $Jelling. han ga èn ¡hastè ¡vri¿ å så gik èn ¡lø¿s = han gav et hastigt vrid, og så gik den (dvs. klinken) løs. $Ål. Han ga Hold, da han fek Yw po Pie = han gjorde holdt, da han fik øje på Per. PJæger.S.9f. ka do eñtj ji è wæçj¶ Òw¶è te òs = kan du ikke gøre en tur (egl. et vend) over til os. $Hellum. \ (også) = medføre, resultere i; varsle [spor. afhjemlet] Árasèl, de ¡gi·è nåwè ¡skit ¡hø· (= rassel, det giver noget skidt hø; sagt om) Ukrudtsplante i Engene. $Bov. a hå ¡gåt ¡ho¿è èt, te de sku gi ¡miè ¡klaµ¶ (= jeg har godt hørt, at det skulle give mere klang), når man lagde Hestepander eller Potteskår under Logulvet. $Gosmer. ¡haÏ·mªsko¿, ¡dæm· ¡så¿r di ¡gamèÏ ªmöj¶ ªeñ· ªí, di gåw jo ¡var·m ¡för¶èr = ¨ Halmsko, dem sad de gamle meget med inde, de gav jo varme Fødder. $Vodder. De gir anner Handel, dvs. det giver et andet Udfald, forandrer Sagen. Hagerup.Angel.4. _ (meget anvendt i vejrregler, fx:) maj mo·nèts ku¬¶ gi lå·èn fu¬¶ = maj måneds kulde giver laden fuld. $Hundslund. æn ¡ko¿¬ ¡maj¶ gir æn ¡var¶m ¡loªgo϶ = en kold maj giver et varmt logulv (når det meget korn siden skal tærskes). $Vodder. èn ¡grön¶ ¡iw¶l ¡dæñ¶ ¡gir èn ¡hwi¿Û ¡po·sk = en grøn jul giver en hvid påske. $Bjerre (også om hvid jul og grøn påske). fö¿n i æ mo·s gir gry¿n i æ po·s = »føn i mosen giver gryn i posen. $Agerskov. _ (også i mange talemåder, fx:) ¡søñènªveñ¶ å ¡kjæleµªseñ¶ å ¡fo·rªskræk, de gir wañ¶ = søndenvind og kællingesind og »fåreskræk, det giver vand (nemlig hhv. regn, tårer og pis). Skautrup.H.I.108. Sne i e Smykk de giæ Lykk = sne i (brude)smykket (når brudetoget kører til kirke), det giver lykke. Ussing.Als.151. Manne Mund’ gir tåmt Fa = mange munde giver tomt fad. Hagerup.Angel.176.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

11) (upersonligt:) det giver.

11.1) = der høres; der mærkes [jf. betydning 8; spredt afhjemlet] ¡næ¿r de ¡gi¿r di ¡trej¶ ¡ra¬eñèr, så ¡de¿r di = når det giver (dvs. man hører) de tre gange rallen, så dør de (dvs. folk, der ligger for døden). $Tved. Da Folk siden spurgte ham, om ikke det gjorde ondt (selv at amputere den syge tå), svarede Hans: "Aa ett saa faale i æ Føstning, men ilaw a kaam ind te æ Malle, saa ga’et jo en slem Svirp!" (= åh, ikke så meget i begyndelsen, men da jeg kom ind til marven, gav det jo et slemt svirp). Frifelt&Kragelund.DV.59.

11.2) = der kommer, det bliver (i vejrregler; om vejrforhold). hwis æ ¡kat ¡kra§tè o a ¡træ¿è, så giè èt ¡blejsªvej¶è = hvis katten kratter på træerne, bliver det blæsevejr. $Give. æ ¡swålè di ¡flywè så ¡law·, de vel gi ¡blæst = svalerne flyver så lavt; der vil komme blæst. Rømø. de ka gåt gi ta¿r wæj·lè, når de hæl·s wel hå¬ ¡åp mæ¶ å ræ·n = det kan godt blive tørvejr, når det bare vil holde op med at regne. $Ræhr. Det hår altid gin Tarvejr atter Rejn udentavn jen Gång (= der er altid kommet tørvejr efter regn, undtagen én gang), siges i Regnvejr. AarbHards.1930.124.

11.3) = der findes; man får etc. [< nedertysk dat gifft; Sønderjy] (dengang) ¡gaw de jo ¡it ¡rechtè ¡dy·ªle·chè = fandtes der jo ikke rigtige dyrlæger. KærH. no ø·chèr æ ¡kåk, no gi·r è ¡ech = nu galer Hanen, nu giver det Æg, nu får vi Æg. Angel. ¡froa fjå·¬ ¡mær·kè ¡te fjå·¬ ¡mær·kè ªgi· de an ¡mièsªsöw·n = fra Fjolde Marked til Fjolde Marked (dvs. fra 15/4 til 16/9) giver det (= får man) en Middagssøvn (på alle egnens gårde). $Fjolde. Wenn wi slawte, gie et Lo·ngbo·nde = når vi slagter, laver vi (el. får man?) Lungepølser. ØSønJy. va ¡gi¿è èt iªdaw¶ = hvad giver det i Dag, dvs. hvad skal vi have til Middag i Dag. $Emmerlev.

11.4) = det bliver til noget, summer op [spredt afhjemlet] ¡sikè nÒj ¡ku¿r, ¡de æ nöj dæ ¡gír = sikke noget korn; det er noget der bliver til noget (dvs. giver stort udbytte). $Torsted. an ska ¡u¿Û te a ¡fe·skªbaµ§kè, eñèn de ¡gi¿è ¡nåw¶èt = man skal ud til fiskebankerne, inden det (dvs. fiskeriet) giver noget. $Ål. de gi¿i gåt; a ska low få (te) de gi¿i! (= det giver godt; jeg skal love for, det giver) ¨ om vejret: det regner, hagler, sner stærkt. MØJy. ¡a ska ¡hæjsèn ¡låw· ¡få te ¡de gir ¡wañ¶ de¡hæ¿r = jeg skal ellers love for, at det gir (masser af) vand detteher. Hards. wi ¡læ·r jo ¡eµènªteµ¶, å de ku ¡itj ¡gi ¡nÒj, wi sòt jo å ¡sòw¶ = vi lærte jo ingenting (i skolen), og det kunne ikke føre til noget; vi sad jo og sov (trætte af af alt arbejdet, hvor vi var ude at tjene). Thy. _ (hertil vel også flg. talemåde, med varianter:) no ska è gi hælèr ta = nu skal det give eller tage (dvs. briste eller bære). $Vroue.

11.5) = det gør, betyder. De’ gier lig’manne, enten Man vil eller ikke = det er lige meget, om man vil eller ej. *Horsens (NVDorph.1833). *NBlich.VP.242. De gíè möj¶è, te è Kø¶è ha gåt Vand = det gør stor Forskel, om Køerne (på Marken om Sommeren) har rigeligt og godt Vand eller ej. *HostrupD.II.1.196. \ (i nægtende udsagn el. retorisk spørgsmål:) det kan ikke give noget; hvad kan det give (etc.) = det skader ikke, det gør ingenting, det kan være ligemeget [videreudvikling < betydning 11.4 (jf. spec. citatet fra $Torsted); Thy (±NØ, ± Thyholm), spor. på Mors og i Sall; se kort]

Tæt afhjemlet

èn ¡be§tè ¡krom· ¡múl, ¡de ku ¡itj ¡gi så ¡mÒj¶, ¡de blÒw wi ¡stær·k å¿, ªså· di = en smule mug (i maden), de gjorde ikke så meget; det blev vi stærke af, sagde de (i min barndom). $Torsted. Hwa ku de no osse gi, om jen haaj hat en Brændvinsflask mæ sæ = hvad kunne det nu også gøre, om en havde haft en brændevinsflaske med sig (hen på kroen). SkiveU. 22/1 1915.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

12) (upersonligt:) der, det gives = der findes [spor. afhjemlet, fortrinsvis fra Sønderjy (og dér vist som afløser for forb. det giver, jf. pkt. 11.3)] rechtè ¡ar·m fålk gis de int me·è = rigtig fattige folk findes der ikke mere. Tønder. (i lærepladsen i Flensborg skulle man altid være hjemme kl. 22:) de ¡gå¿s ¡it ¡añt = der gaves ikke andet (dvs. sådan var det bare). ØSønJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

13) (refleksivt:) give sig.

13.1) = give efter, lade sig bøje, rokke etc. (om ting, og overført om person). di oµ· kå·l wil ja·r stièn djÉr hyli så tøñ¶, te dæñ ku gji sæ fòr¶ æn nej¶l = de unge karle vilde gærne slibe deres høle så tynd, at den kunde bøje sig for en negl. Kvolsgaard.L.41. è ¡sti¶èn wÉl ¡itj ¡gi sæ = stenen giver ikke efter, kan ikke rokkes. $Torsted. de la sè gi sè = (det lader sig give sig, dvs.) det giver efter (om en sammenføjning eller om noget, der er bundet sammen). $Voldby. hañ mot gi sæ = han måtte ¨ overgive sig, f.eks. når søvnen eller døden tager en. $Agger. _ (talemåder:) ka èt læ sè ¡gi sè få sè, ka èt åsè læ sè ¡du· (= kan det lade sig give sig for sig, kan det også lade sig du), dvs. kan det give efter, dur det, (sagt om) noget der kunne lade sig bøje eller være elastisk. $Hundslund. Just var nu ellersen en Prygl (= knægt), der ikke gav sig for en Støvregn, som En (= man) siger. JKattrup.J.32. Når to mundhugges eller slås, og den ene ikke rigtig kan magte den anden, plejer man at give dem den opmuntring: Stå’ dej stu^er, gi’ dej ett’ lille! (= stå dig, store; giv dig ikke, lille!). SVJy.

13.2) = stønne, jamre [videreudvikling < pkt. 13.1, jf. ODS.VI.989; spor. afhjemlet (fortrinsvis fra Østjy og Sønderjy´Ø)] Hun sluhgt jo saa (en slurk cognac mod sin kvalme), men ga sæ ildh ve et (= men jamrede slemt ved det). MØJy (JyUgeblad.II.303). (talemåde:) hand ¡gi sæj å ¡hæ sæj = han giver sig og har sig (dog), dvs. skaber sig, klager sig (uden grund). AlsOrdsaml.64.

13.3) = ordne sig; gå over [muligvis videreudvikling < pkt. 13.1; spredt i Sønderjy (±N), spor. i øvrige Jyll] A klager over Gigt i Benet. B trøster ham: De ska nåk gi sæ, væn dæ komè Var·mt i e Loft = Det ¨ skal nok forsvinde, når der kommer Varme i Luften. HostrupD.II.1.197. de è kun ¡gåt, æ che¡vetèr hæ ªge·n sæ (= det er kun godt, at gevitteret har givet sig), dvs. at Tordenvejret er forbi. $Fjolde. _ (med spil på pkt. 13.1:) Det gir sig nok i e End’, soj e Skrerrer, da sy· han e Bovsben te e Ærm = det ordner sig (el. giver sig?) nok til sidst, sagde skrædderen, da syede han buksebenet til ærmet. SJyMSkr.1941.109.

13.4) = begive sig (i retning) [vist < rigsmål; spor. afhjemlet; litt.] saa var der 3´4 aa di mjest beløst Kvejer i Aalbæk ¨, dæ ga dem omkring Præisti = så var der 3´4 af de mest belæste kvinder i Ålbæk, der lagde vejen omkring præsten. Gaardboe.FV.310. Da ¨ Føreren (af fiskerbåden) havde overbevist sig om, at alt var klart, sagde han stille: "Læ wos gi’ wos Guj i Wold!" (= lad os give os gud i vold). AarbHards.1921.91. \ faste forb.: give sig ¡efter se pkt. 14.5. _ give sig ¡til, i ¡gang med (etc.) se pkt. 14.14.

 Forrige betydning

14) i tryktabsforb. med efterflg. adv.

14.1) give ¡af = afgive, afstå; aflevere [spredt i Sønderjy] æ hæ ge·n mit ¡ste ¡a·w an min ¡sön = jeg har opgivet min Ejendom til Fordel for min Søn. $Fjolde. vi skaÏ gi æ Ágjaw· ªaw = vi skal aflevere (Brude)gaven. Angel. (talemåde:) Ven en gir sit Stej aw, skal en ò gi sit Råj aw (= når man afgiver sit sted, skal man også afstå fra sit råd), dvs. Aftægtsmanden må ikke længer ville råde. Hagerup.Angel.72f.

14.2) give ¡af sig. _ a) = udstøde (en lyd) [jf. betydning 8; spor. nord for rigsgrænsen] æ ku¿ ga èn årènli bræ¿l a sè = koen gav et ordentlig brøl af sig. $Jelling. hon jir untj å sæ = hun giver ondt af sig, skælder ud. AEsp.VO. _ b) = give udbytte, fortjeneste [jf. betydning 9; spor. afhjemlet (fortrinsvis fra Østjy´M)] Hvad har Søen i Nat gnassei (= given af sig), (spørgsmål) til Fiskere. Østjy (Toft.1821). de gir ¡itj ¡møj¶ ¡a sæ = det giver ikke stor fortjeneste. $Torsted.

14.3) give ¡an = angive [jf. betydning 7; spor. afhjemlet] _ jf. også give strygemålet an (se stryge·mål x).

14.4) give ¡efter. _ a) = give efter, lade sig bøje; også overført om person [spredt afhjemlet] latteren åjjer stråta¶ge er rÒÒn å bjøjjer å ji ætter = lægterne under stråtaget er rådne og begynder at give efter. AEsp.VO. Di¶ Ûè sku haj·l, di snakèÛ å slåw¶ hi¡nå·n i hæj¶èrèn ¨ i timèvi¶s ¨ mæn de å gi ætèr, war it nå·Û te haj¶lsfålk wa slem· te = de, der skulle handle, de snakkede og slog hinanden i hænderne i timevis, men det at give efter var ikke noget, handelsfolk var slemme (dvs. flinke) til. NPBjerreg.ÅOmmers.73. _ b) = eftergive; slå af (i pris) [spor. afhjemlet] æ hå gin ham hans ¡gjɬ¶ ¡æ§tèr = jeg har eftergivet ham hans gæld. $Torsted. De føhst da trot jo Pie sæ let / Aa vil gjen ha hat Nuer gin ætte = i begyndelsen trykkede Per sig jo lidt og ville gerne have haft noget slået af (i aftægtsbetalingen). Johanne.TDM.10.

14.5) give sig ¡efter = gå i gang med, give sig i kast med [jf. betydning 13.4; spor. i SønJy, desuden $Darum] ¡Klå¶j ¡kikèt å èn ¡Hæj·sèl¡gre¶n. Dæ ku ¡blyw· en ¡go¶j ¡Kjæp ¡a èn ¨ Sku han gi sæ ¡ætèr èn? = Nikolaj kiggede på en hasselgren; der kunne blive en god kæp af den; skulle han give sig i kast med den (med sin »svanekniv)? HostrupD.II.4.172. gi dæ siñè a§tèr èt (= giv dig sindigt efter det), dvs. du behøver kun at tage jævnt, sindigt, fat på det. $Darum.

14.6) give ¡for. _ a) = stille til rådighed (for afgræsning) [jf. betydning 2; spredt i Østjy´M og ´S] Mod skellet var der mindre græs. Søren måtte give dem (dvs. køerne) mere for (ved at give dem længere »tøjreslag). AlbDam.MM.91. (også overført:) da så godt som al Gødning blev påført (enten) om Foråret (eller) om Efteråret, var der jo Råd til at give "dygtigt for" (dvs. lægge et godt lag). SVJy. _ b) give ¡godt, ¡løgn, ¡ord, ¡sludder for se betydning 7.

14.7) give i¡gen. _ a) = betale tilbage (også i overført betydning) [spor. afhjemlet] som en "Bæjkuen" (= tiggerske, jf. Çbede·kone) engang trøstede en bedrøvet Moder: "vedst do int nok, te hva En hær laan, skal En gi igjen?" (= ved du ikke nok, at hvad man har lånt, skal man betale tilbage; i dette tilfælde det døde barn). Feilb.FH.26. do ma lÉÉr å ji ijæn, nær di ajjer wel drel dæ = du må lære at give igen, når de andre vil drille dig. AEsp.VO. _ (hertil vel også:) A kyst i mi Hoond aa vil gi ham ijen = jeg kyssede i min hånd (som tegn på taknemmelighed, jf. ODS.XI.1048) og ville række ham den igen (dvs. som tak for den forærede rigsdaler). *And.GildeÌ.7. _ b) = lægge mærke til, tænke over [spor. i ældre kilder fra Vestjy og Sønderjy´N] Jeg saae vel, at han gjorde Tegn til mig, men "jeg gav det ikke igjen", dvs. tænkte ikke paa, at det havde noget at betyde. SVJy (PNThorup.1825). a ga et et igjen (= jeg gav det ikke igen), dvs. jeg lagde ikke mærke til det, eller jeg hørte ikke efter. Fanø.

14.8) give ¡ind. _ a) = indsende (oplysninger) [spor. afhjemlet] wi ga e,¶j, hwa mø,¶j pe¡troo¶liom wi sku bru·g = vi angav (skriftl. overfor myndighederne), hvor meget petroleum vi skulde bruge. AEsp.VO. _ b) = give at indtage (om medicin) [spor. afhjemlet] di köjt ¡svåw¶Ï å gåw dæm ¡eñ¶, de sku driw èt u¿r = man købte Svovl og gav dem ind (dvs. gav køerne), det skulle drive det (dvs. fnat) ud. $Vodder. _ c) saa go wi lig no hen te Mekkel, aa gi ham ind han ska beil te Berret = så går vi lige nu hen til Mikkel og får ham til at indse, at han skal bejle til Birte. *JPIvers.BB.11.

14.9) give ¡ned. _ a) = regne, sne el. hagle voldsomt (nogle steder dog kun om bestemte slags nedbør, fx iflg. Skautrup.H.I.105 ikke om regn) [alm. (dog ikke optegnet fra Samsø); syn.: lade x] de æ gråw·, som de gir ni¶èr = det er svært, som det regner (el. sner). $Darum. (der var) med et en hvirvel af sne uden for vinduet, umuligt at se mere end en alen frem for sig. Det var begyndt at give ned igen. KEPed.S.122. _ b) (om ko) = give (mælken) frit løb; også (mere eksplicit) give ¡mælk(en)/det ¡ned [Vends, Han, ØSønJy´M og Als, spredt (i mere eksplicit form) i VSønJy; spor. i øvrige Nord- og Østjy samt Sydjy, desuden (i mere eksplicit form) i ØSønJy´N, Sydjy og NVJy; se kort; syn.: lade x, lægge x (forb. lade ¡ned, lægge ¡ned)]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

Det var altid lidt besværligt at begynde at malke en ko, "den skull føst gi næn". PBeck.UM.78f. Køerne var ikke altid lige flinke til at "dji ni·r" = give ned, særlig hvis de blev malket af et menneske, der ikke plejede at have noget med kreaturerne at gøre til daglig. Vends. Ved Malkning af Køer kan det forekomme, at Malkepigen trods Anstrengelse ikke får Mælken til at flyde: Koen vil ikke "gi e Mjælk ne¶r". Det er dog kun forbigående. Bruges også billedligt: ¨ "Nå, vel han í gi èt ne¶r = nå vil han ikke give det ned? (dvs. give bidrag til et eller andet formål). HostrupD.II.1.198.

14.10) give ¡op. _ a) = samle(s) på overfladen [spor. i Him; syn.: bære 10 (forb. bære ¡op)] Mælken giver fløde op. HornumH. i Nødsfald kunne man "»yppe" Bundgær og (til en ny brygning) bruge den Gær, der "gav op". ÅrsH. _ b) = kaste op, brække sig [Hards´V og SVJy´NV, spredt i Sall´S og Hards´M (med nabosogne i SVJy), spor. i øvrige SVJy, i SønJy´N og NVJy, desuden $Voldby; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

_ (talemåde:) aa gi op te æ Storkk = kaste op til storkene (når man bliver dårlig af den gennemtrængende græslugt i høslætten). VSønJy. \ (hertil også:) hañ hæ jo ¡åw ge·n ¡bluè ªåp = han har jo også givet Blod op, dvs. haft Blodstyrtning (dvs. kraftig blødning i form af opkast). *VSønJy. _ c) = opgive, frafalde [spredt afhjemlet] wi blywwer wes nø¶j te å ji´e åp = (vi bliver vist nødt til at) opgive det. AEsp.VO.

14.11) give ¡over. _ a) = overgive, videregive. (overført:) no hòr do ji dæ¶çj hi¡står¶ri øw¶wer tit nok = nu har du fortalt den historie tit nok. *AEsp.VO. _ b) = opgive [spor. i Hards´V, desuden Fanø; fortrinsvis i ældre kilder] Faarene havde været borte i tre Uger, o a hår næ¶r gen et öw¶r (= og jeg havde næsten opgivet det, dvs. at finde dem). HPHansen.GF.II.71.

14.12) give ¡på (i modsætning til ¡give på, se betydning 2 slutn. og betydning 5 slutn.). _ a) = iklæde [spor. afhjemlet] (overført:) å gi ham ta·r tøj o¶ = at give ham tørt tøj på, dvs. at give ham godt med skældsord eller klø. Holmsland. _ b) haçj ga åpå ham = han skændte på ham, lod ham høre ilde. *$Hellum. _ c) = skynde sig, anstrenge sig [spor. i SønJy] ¡No ska vi ¡te å gi ¡å¶, væn vi ska væ færè te Aw¶tèn = Nu skal vi til at sætte Fart på, når vi skal være færdige til (før) Aften. HostrupD.II.1.198. _ d) = styrte ned (om regn) [spor. i SønJy] de ær gròw· (= det er voldsomt) som de gir å¿ mæ æ ræ¿n = som det strømmer ned med Regnen. $Agerskov.

14.13) give ¡til. _ a) = give oven i handelen [jf. betydning 3; spor. i Sønderjy] ¡va veÏ do gi ¡te = hvad vil du give til? (siger ved Tuskhandel den af Parterne, der har den bedste Vare, til den anden Part). Fjolde. _ b) = give, yde godt (om høstudbytte mv.) [spor. i Vends og Han] ku¶nt jir gåt te = kornet giver mange fold. AEsp.VO. _ c) = tilgive [spor. i Vends og Sønderjy] haçj fårnærèmt hÉ sò¿nt, de hon djir ham è ò¬è te = (han fornærmede hende sådan, at hun) tilgiver ham det aldrig. $Hellum. _ d) = give efter; indrømme [spor. i Midtjy og SØJy] hañ vi¬ ¡e§t gi ¡te (= han ville ikke give til), dvs. ikke give efter, også: ikke indrømme. Skautrup.H.II.137. Han faatrojj et wol tit, men wa aalt faa staalt te aa gih te = han fortrød det vel (dvs. godt nok) tit, men var for stolt til at indrømme det. MØJy (Jylland.1891.53).

14.14) give sig ¡til /i ¡gang med / i ¡lag med (etc.) = rigsm. [jf. betydning 13.4; spredt afhjemlet] (talemåde, med varianter:) Ji dæ no te Flæskè, men di Ko¶l su·lès (= giv dig nu til flæsket, mens din kål svaler af), dvs. ta’ den med Ro. AarbVends.1929.284. (upersonligt:) Den Gaang æ Tyhvolmbomand vil teen aa hjem, saa haaed ed gien sæ teed aa frys = dengang thyholmbomanden ville til at hjem, så havde det givet sig til at fryse (dvs. var det begyndt at fryse). AarbThisted.1964.452. \ (spec.:) han fo¿r så è hyli, å han ga sæ jo í èÛ = han (dvs. andenkarlen) får så høleen, og han gav sig så i gang med det (dvs. mejningen). *Thy.

14.15) give ¡ud. _ a) = lægge ud, betale [jf. betydning 6; spredt afhjemlet] Man skulde i gamle Dage være meget ringe, inden man søgte Læge _ det var alt for dyrt, og desuden viste Erfaringen jo, at den Slags Penge wa gin skidt ud. HPHansen.GF.I.170. (talemåde, med varianter:) han Ávæ·ñè en skeleµ Ámanè Ágaµ Áiñèn han gi·r èn u·è = han vender en skilling mange gange, inden han giver den ud. $Rise. _ b) = sætte ud (om vod, krogliner etc.) [spor. langs vestkysten af Thy og i Vends´N, desuden $Læsø; fiskersprog] vodmanden (en af fiskerbådens besætning) skulle dji ¡òw¶èn ¡uw¶ = kaste vodden ud. AEsp.Læsø.

14.16) give sig ¡ud. _ a) = udvide sig (bl.a. om fugtigt træ); hæve [spor. i Nørrejy] è ¡skow¶ ska ¡nåk gi sæ ¡úÛ = skoene skal nok give sig (så de passer). $Torsted. æ ka©èr gir dæm u¿Û dvs. kagerne (= finbrødene) hæver. $Jelling. _ b) = udgive sig (for) [spor. afhjemlet] _ (talemåde:) hañ gi sæ uw¶Û fo kå¿l, de ær in¡da a¬· de, hañ ka kna§p hans æj¶n båw·sèr = han kalder sig karl, (og) det er alligevel knap nok, (at) han kan knappe sine egne bukser. $Agger.

Gitte	Çgive
Sidens top