gørtler

gå

Se også gæres (verb.)

gøs

subst.

[< nedertysk gös(e), sideform til göst, gest (jf. ODS. II.Gøs); syn.: Ìgest]

= tørt, højtliggende engareal (i forhold til marsken). Selve byen (dvs. Aventoft) er bygget på det, vi kalder en "gøs"; vi siger nemlig ikke gest. *NBAnd.Aventoft.8.

gørtler	gå
Sidens top