fip·skæg
Çfir| fip·skæg | Çfir |
Se også Çfir (adj., adv.), Èfir (interj.), ¢fir´ (sms.led), Ìfjeder (subst.), Ìfjer (subst.), Ìfyr (subst.), Çfyr (subst.)
subst. _ fi¿r/fij¶r (K 2.0) alm.; fír $Torsted.
[< Ìfire; spredt i Nordjy, spor. i Midtjy]
_ kun i flg. forb.: give fir = give efter, gøre indrømmelser (fx i en strid), give los (fx på reb el. tømme), slække på noget (fx på prisen i en handel). Do er den stuer, giv no fijr dæ her Gång = du er den store, giv nu efter den hér gang (når to søskende vil have den samme ting). Han. Nu har a slaaedes (= kæmpet) med den Lyng ¨ i en fyrretyve Aar, og ¨ saasnart En gi’er et bette Korn Fir, saa tager det Magten, det Skidt! Skjoldb.RF.II.27.
| fip·skæg | Çfir |
| Sidens top | |