fjasket
Çfjeder| fjasket | Çfjeder |
Se også Èfed (adj.), Çfjeder (subst.), Èfjeder´ (sms.led)
subst. _ udtales i alm. som »Ìfjer; også (muligvis < rigsmål) fjeÛ¶èr, fjæÛ¶èr spor. i Midtjy; også fjÉÛ¶èr KærH (Vends); skrevet *fjed (i betydning 2) Sundeved. _ som 1.sms.led: se Èfjeder´. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: (´er K 6.2:) fjÉ·r Vends; fjæÛèrè $Haverslev; fjÉÛ·(r)èr Thy; fjær· $Vroue; *fjerrer Sall; fjeÛèrè $Gosmer, fjæÛè $Skannerup; fejèrè MØJy´S; fje·r SØJy´N; fjær· HammerumH (Hards); fi·r $Lejrskov; fi¶èr, fij¶rèr SVJy; fe¿r RibeH (Lyngby.Opt.); fe¿èrè $Vodder; fe·èr $Rømø, $Hostrup; fe·r Sundeved; fi(·)è Als.
[opr. samme ord som Ìfjer]
1) = rigsm. (i ur, lås mv.). fi¶èri æ sproµè i bøsèn = fjederen er sprunget i bøssen (dvs. geværlåsens fjeder er sprunget). SSamsø (DSt.1905.125). på sijjèn o penj¶èn war dèr såt en ¡fjæÛ¶èr lissåm èn ¡sykèle·© te å hål lyj¶sè fåst = på siden af pinden (i lysholderen) var der sat en fjeder ligesom en cykel´ege til at holde (kerte)lyset fast. $Haverslev. \ (også) = karabinhage i tøjr og (heste´)tømme [spor. i Nørrejy] te ¡tæm· ¨ ¡bro§tj wi nÒj al¡meñ¶èli© ¡reß, å så ¡fjÉÛ·rè i è ¡æñ· ªå¶ èm = til tømme brugte vi noget almindeligt reb, og så karabinhager i enden af dem (til fastgørelse i bidslet). Thy. \ (også) = vognfjeder mellem lad og aksel (jf. fjeder·vogn) [spredt afhjemlet] (når man tog bageste »agestol af vognen) kunne der være fuldt læs, og somme tider slog fjedrene sammen (fordi læsset var for tungt). $Hundslund. \ (også) = elastisk tøjstykke i støvle; jf. fjeder·støvle [spor. afhjemlet] æ wa í èn pa gamèl stÒw·l; dæn jÉn· fjÉÛ¶èr wa rÒwn òp = jeg var i et par gamle støvler; den ene fjeder var revet op. Thy.
2) = lille plade svejset på spidsen af plovskær. *Hards (HPHansen.Opt.). *Sundeved.
| fjasket | Çfjeder |
| Sidens top | |