ÌfyrÈfyr

Se også Ìfyr (subst.), Èfyr (subst.), ¢fyr (subst.)

Çfyr

subst. _ (r/è K 4.9:) fy¿r/fyj¶r (K 2.0) alm. i Nørrejy; også fër (jf. K 2.1) Vends´SØ, NVJy, Fjends; fi¿r $NSamsø, $Anholt, $Tved; fy¿è/fy·è (K 1.1) alm. i SønJy; fëè spor. i Sønderjy´V. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2; evt. stød erstattes dog af længde) alm.; også fyjèr Vends; fy·r Thy, $Hundslund, $Jelling; fi·r $Tved; Áfy·rè SønJy´SØ (jf. K 1.9).

 Næste betydning

1) = (yngre) mandsperson [spredt afhjemlet] de ær i stret fy¿r = det er en strit fyr, dvs. han fører sig godt. $Hellum. ¡hwans æ ¡do fo èn ¡fër? = hvad er du for en karl. $Torsted. \ (også) = kæreste af hankøn [spredt afhjemlet; yngre dialekt (dog allerede hos Hansteen.ca.1825)]

 Forrige betydning

2) = ældre (kastreret) hankat [spor. i NJy, Him og Midtjy´Ø] _ især i flg. talemåde (med varianter; vistnok som afvisning af, at en mandsperson kaldes "fyr"): i fyj¶r ær i atènòs haçjkat = en fyr er en 18´års hankat. $Hellum. _ jf. også svine·lort. \ (hertil muligvis også:) Do ær i fyj¶r som èn rÒw¶, som e·n æstèmij¶r, å hÉl¶èr eñtj jÒs bèhòw (= du er en fyr som en ræv, som ingen estimerer, og heller ikke gøres behov), Børnevittighed til den, der praler. *$Børglum.

ÌfyrÈfyr
Sidens top