fjend·skab
Çfjer´| fjend·skab | Çfjer´ |
Se også Ìfed (subst.), Èfed (adj.), Ìfjeder (subst.), fjedre (verb.), Çfjer´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.9, K 1.1; desuden former som fjæj¶èr, fej¶è, fji¶èr spredt optegnet inden for linjen A_A. _ som 1.sms.led: se Çfjer´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. Samsø. _ afvigende bf.: fjÉ¿èn $Tolstrup. _ plur.: u.end. alm. (især i betydning 1; ofte med tab af stød i ældre optegnelser fra Vends, MVJy, Djurs, spor. også fra Him, MØJy og VSønJy); også fe¿rè $Vodder.
\ Ìdog (ældre) fjÉÛ¶èr KærH; Çogså optegnet feÍr i én kilde ved sydgrænsen af Hards´V (K 2.2); Èogså spor. optegnet umiddelbart syd for det viste område.
[opr. samme ord som »Ìfjeder]
1) = rigsm. (fuglefjer). (vejrregel:) veñèr æ ¡stårk ster å ¡ne§pèr sæ i è ¡fe¿r, fe vi ¡go·j ¡væ·r = når Storken står og nipper sig i Fjerene, får vi godt Vejr. $Vodder. _ (i talrige talemåder, fx:) O æ Feer skal En kennd, hva Fugl de er = på fjerene skal man kende, hvad fugl det er. Feilb.FH.150 (med varianter, fx Schade.56). Det æ en ring’ Pige, dæ eit vel spring øwer 7 Twongjar atte jen Fier (= der ikke vil springe over 7 tjørnegærder efter én fjer). Bjerrehb.328. ett en fjerre di ku rør’ i hans hat, dvs. de kunde intet göre ham. Sall (F.IV.144). Sto·er Ord aa Fjedder, de er læt te Las = store ord og fjer, det er let til læs (dvs. det giver et let læs). Schade.53 (med varianter). De èr èn fièr o lö·n, mæn æn sti¶èn o bær hjem¶ = det er en fjer (dvs. let) at låne, men en sten (dvs. tungt) at bære hjem. $Lejrskov (med varianter, fx Frifelt.SG.84). \ faste forb.: rydde fjer = fælde (om fjerkræ) [spor. i ældre kilder fra Vends] _ ryste fjerene af sig / af hatten = gå omkring og invitere til gilde [spor. i ældre kilder fra MØJy´Ø og Samsø] Manden, der skal gjøre barsel, går selv ud om fredagen at byde gjæsterne, og så siger de (om ham). "Han skal ud å røst fi¶eren å hatti". Krist.JyA.T.IV.67. _ hænge med fjerene = være nedtrykt. *Skjoldb.RF.I.101. \ (spec.:) Hestene ¨ gik endnu ude paa Marken og var udpint af "Fieder" (dvs. Klumper af sammenfiltret Haar). *HimmerlKjær.1917.570.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = pennefjer; skrivepen (i nyere tid også af andet materiale, jf. stål·fjer) [spredt i Sønderjy, fortrinsvis i ældre kilder] Skolebørn skrev (endnu i 1880´90¶erne) med en tilskaaren Gaasefjer. Skulde man have en Fjer skaaren, gik man hen til Læreren med den og sagde: "Vil han it skær mi Fer?" (= vil han ikke skære min fjer, jf. Çhan 2.1). ØSønJy. \ hertil flg. sms.: fjer·blad = lille blad i lommekniv, brugt ved tilskæring af pennefjer. *HostrupD.II.1.121. _ fjer·holder = penneskaft. *ØSønJy. _ fjer·kniv = pennekniv [spor. i ØSønJy] _ fjer·skaft = penneskaft. *HostrupD.II.1.121.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = æg på økse. *Ribe (TerpagerÇ.ca.1700).
4) = »fals, ophøjet kant (hvorved et bræt etc. kan sammenfalses med et andet stykke træ med en modsvarende not); også om ophøjet kant på bøsning, der passer ind i rille på tilsvarende nav [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder; fagsprog] \ (hertil:) fjere = sammenfalse. fjere brædder sammen. *$Rømø.
| fjend·skab | Çfjer´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}