Ìfir

Èfir

Se også Ìfir (subst.), Èfir (interj.), ¢fir´ (sms.led)

Çfir

adj., adv. _ (r/è K 4.9:) fi¶è(r) _ bf.Ì: fièr $Voldby, $Tved.

\ Ìeneste form optegnet som adj.

[egl. komp. til gammeldansk fjær (= fjern), jf. vestnordisk firr (= fjernere) og ØMO. fier; Djurs (± Samsø), MØJy´NØ; se kort; syn.: fjermer, fjerm·håndet]

Tæt afhjemlet

= højre (om den hest i et tospand, som går længst borte fra kusk el. plovmand). PKnap.1828. De næ· Hejst goe æpaa Lan¶t, aa ræ fiæ goe i Faarren = den nære (dvs. venstre) hest går på landet (dvs. det endnu upløjede), og den fire (dvs. højre) går i furen. NDjurs. hæjsten ska goe fie få = hesten (dér) skal gå fir for (dvs. til højre i spandet). NDjurs. \ (hertil:) fir·hest = hesten til højre. (bf.:) ¡fièrªhæstèñ. *$Tved.

Ìfir	Èfir
Sidens top