fynsk
Çfyr| fynsk | Çfyr |
Se også fjor (subst.), Çfyr (subst.), Èfyr (subst.), ¢fyr (subst.)
subst. _ med sideformen fur. _ udtale »kort (med noter); (desuden, yngre:) fyr alm. (spor. også *før); fir NSamsø, $Tved. _ genus: (i betydning 1) fem./fk. (K 7.2), (i betydning 2) stof´neutr. _ afvigende bf.: (yngre) fur¶èn NØJy, Midtjy´Ø _ plur. (i betydning 1): ´er (K 6.2).
\ Ìogså ældre fúr (K 2.1) Vends; også fur Vends´S; Çogså for, får MØJy´NØ.
[1608: fur (AarbThisted.1938.73); mht. sideformen jf. vestnordisk fura, ældre dansk fur]
1) = (træet) fyr [alm. (dog ikke afhjemlet fra SSlesv)] de jænnest der ka lÒ·w i klÉtti er fukker (= det eneste, der kan leve i klitten, er fyr), sagde de gamle i Hirtshals. AEsp.VO.
2) = (materialet) fyrretræ. è ¡haj·l ¡dæñ¶ war a al¡meñ¶èli© ¡fur = plejlskaftet (jf. Ìhandel 1) var af almindeligt fyr. Thy. \ (spec.:) rød fyr = hårdt norsk fyrretræ, anvendt som bygningstømmer [spor. i Thy] vi boede i min barndom i en gammel gaard; min far sagde, at bjælkerne var af røe fur. Thy´N.
| fynsk | Çfyr |
| Sidens top | |
}){kind=link}