emtre·bil
Çén| emtre·bil | Çén |
Se også Ìden (pron.), Çén (pron.), Èen (art.), ¢´en (art.), £én´ (sms.led), À´en (afledn.end.), £ene´ (sms.led)
num. _ mask.: (i 3KønsOmr, jf. K 7.2:) je¶j/jeç¶j (K 4.4) VendsÌ; jæ¶j Læsø; jeñ¶ NØDjurs (F.),$TvedÇ, $Anholt; iñ¶ $NSamsøÈ; jiñ¶ $SSamsø. _ fem./fk. (K 7.2.): jæn¶/jæn (K 1.1) alm. (spredt også jen¶/jen)¢; jÉn¶ NVJy; jin Angel, sideform i $Bov; i(·)èn Fjolde. _ neutr. (i Østjy og Sønderjy (K 7.1), vest for linjen A_A kun i faste forb., jf. DSt.1916.119): »kort (med noter; dækkende såvel Ìen som Çen); (desuden, muligvis under påvirkning af neutr.´formen af Çene:) jɧt JLund.Mors.195; jæ§t Hards (Røjkjær.Opt.); Áji·t Als´S. _ som 1.sms.led: se Àen´. _ gammel dativ (jf. pkt. 2.2.4 og 2.2.5): jæn· SønJy´S (vsa. jen·), Angel (vsa. jen·), Rømø, Vestjy (F.); jænè $Ål; jænè(r), jenè VSønJy.
\ Ìspor. også mere åben vokal, fx jÉçj $Tise, jæj¶ $Hellum; Çogså je¿n; Èogså *ien NSamsø; ¢også jÉn¶ $Hellum, $Børglum; £spor. i NVJy; dog jÉt $Torsted, jit $Agger og sideform i Mors´N; Àspor. også jet (og jæt i Him´Ø); Îogså jet; spec. jent Blich.EB.43; {også jit (og jæt) spor. i SønJy; }også jitj (og spor.) jet, jæt; spor. også jiñt (dog jiñtj Als).
[former med jæ´ er kortdiftongiske udgaver af ældre *ièn, neutr. *ièt (< gammeldansk ên, êt, jf. Kort.69)]
1) = rigsm. (modsat flere). saa ka de mjest blyv tött paa jij da = så kan det meste (af kornet) blive tørt på én dag. Vends. æ klåk ær jæn¶ ell. jet = klokken er én (el. ét). $Agerskov. æ æ ªjæn væj ¡vi·st = jeg er én vej vist (dvs. jeg har kun én mulighed). $Rise. _ (i talrige talemåder, med varianter, fx:) De go¶r i jej¶ Træsko å jej¶ Stö·wl (= det går i én træsko og én støvle), dvs. Det gaar, som det bedst kan. AarbVends.1935.126. Di sto i Rai lissem Kræn Hyuelmands Kyer _ han haadd jæn! = de står i rad (dvs. på række) ligesom Kristen Hjulmands køer, han havde (kun) én. Fjends. manè ka hjel§p jæn¶, mæn jæn¶ ka e§t hjel§p manè = mange kan hjælpe én, men én kan ikke hjælpe mange. $Lejrskov. jæn¶ imod jæn¶, mæn tåw¶ om fañèn = én mod én, men to om fanden. $Darum. nÉ¿ ¡jet ga·ßèr i èn stow·, så ¡ga·ßè di ol¶ ¡sam·l = når én gaber i en stue, så gaber de allesammen. $Børglum. (med ordspil på Çen 1:) Sikken jen, soj e Dreng, da skrev han en to = sikken én (el. sikken et ettal), sagde drengen, da skrev han et to´tal (jf. to x). SJyMSkr.1941.109. _ (i tælleremser, oftest op til tallet 20, fx:) jen, tow, køs æ sov / trej, fie, spel o lie / fem, sejs, træk æ ku o grejs ¨ = én, to, kys soen; tre, fire, spil på lire (dvs. lirekasse); fem, seks, træk koen på græs (etc.). SØJy. jæn¶ æ jæn¶, tåw¶ æ nu·(r), tri¶k æ fli·(r), fij·r æ manè, å fæm¶ æ myj¶ manè = én er én, to er nogle, tre er flere, fire er mange, fem er meget mange (dvs. rigtig mange). Skyum.Mors.II.162. _ (som del af sammensat tal:) atten Hunner ò jin = atten hundrede og én (årstallet). Hagerup.Angel.143. (i Østjy og ØSønJy ofte med neutr.´form, når efterflg. subst. er neutr.:) hon er no Jet a Fis Oer gammel = hun er nu etogfirs år gammel. Vends. jit å e hal¶huçjèr = ét og et halvthundrede (dvs. 51). Vends. _ (ved optælling af fisk:) Naar man talte Fisk, og man kom til 30, sagde man tröjè o jæn¶, tröjè o tåw¶ osv., førre o jæn¶, førre o tåw¶ osv. (= tredive´og´én, tredive´og´to osv., fyrre´og´én, fyrre´og´to osv.). Thyholm (HPHansen.GF.II.201). ¡jæn¶ på ¡nyj¶, siges ved optælling af fisk, når de 100 er nået og der begyndes forfra. $Læsø. \ (også) = navn på fangeleg. (legen kaldte vi) ikke "Tagfat", men "Eet", fordi man sagde "eet", når man rørte hinanden. *Viborg (AarbSkive.1986.32). *Him. \ faste forb.: én og én = én for én. No skal I ¡gå¶ ¡jæn¶ å ¡jæn¶ ¨ ¡hæ·è, vor æ ¡Sti ¡æ så ¡smal¶ = Nu skal I gå En for En (i Gåsegang) her, hvor Stien er så smal. *HostrupD.II.2.72. ¡så sat di ¡jæt å ¡jæt ¡brej¶ po en ¡sko·Û = så satte de brødene ét for ét på en »skodde. *$Anholt. *Vends (Noesgaard.DS.40). _ ikke/aldrig én = ikke en eneste [spor. afhjemlet] Da wa der ekke Jenh dæ saa’ tak = da var der ikke en eneste, der sagde tak. Blich.EB.28. (to unge, i hinanden hemmeligt forelskede, mødtes uforvarende:) mæn ett jæn’ vissele U’er vi ku snakk = men iikke ét viseligt (dvs. fornuftigt) ord kunne vi snakke (dvs. sige til hinanden). PæØwles.JyVV.15. (i neutr., til neutralisering af mask./fem.:) dæ wa eki ¡jet ªhjæm = der var ikke en hjemme. $NSamsø. I de styk va vi alle jen bet anlons end børn no te davs = i den henseende var vi aldrig én smule (dvs. ikke det mindste; jf. bet) anderledes end børn nutildags. Sundeved. _ (lige) én´to (el. lign.) = med det samme, straks; pludselig [spor. i Nørrejy] no ska do kom·, o de skal åsè wæ mæ jæn¶ tåw¶ = nu skal du komme, og det skal også være straks. $Agger. (de to naboer, der gik og talte sammen) kam jentow te aa gi et bette Sweng om i mell en Eng aa et bette Skowhoe = kom pludselig til at slå et lille sving om imellem en eng og et lille »skovhoved. PJæger.B.85. no skal A lou for, Marri hun fæ traant! Jen, tou, trei ua Nætteren færræ = nu skal jeg love for, Marie fik travlt! én´to´tre var aftensmaden færdig. And.GildeÎ.7.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = en og samme.
2.1) i alm. [spredt afhjemlet] æ ¡haj· ¡jæn¶ ¡pi·© i ¡tí ¡o¿r = jeg havde samme (tjeneste´)pige i ti år. Thy. ¡di fek ¡føÏ ¡jet ¡o¿è = de fik føl (dvs. folede) samme år. $Gosmer. a ¡snakèr jo ¡lisom men ¡mow¶r, ¡wi ¡hå¿r ¡jet ¡mo¿Ï = jeg taler jo ligesom min moder, vi har samme mål (dvs. dialekt). $Tved. pløer wi dæçj je¶j Wæj hwa¶r Gång¶, så blywwer dæçj dja·n for dyj¶b i Metten = pløjer vi den (dvs. ageren) én vej (dvs. samme vej rundt) hver gang, så bliver den gerne for dyb i midten. AEsp.GG.9. di ær et jen¶ slaw· = de er ikke (af) samme slags. $Ræhr. _ (i talrige talemåder, fx:) De komme te jet Hold, soj han ä Mand, da spist han ä Kuns Daue = det kommer til samme hold (dvs. det bliver i familien), sagde han manden, da spiste han konens davre. DVN.1932.99. De gær bedst, ven di begge rykker ve jit Rief = det går bedst, når begge rykker (dvs. trækker) i samme reb. Hagerup.Angel.178. De É it godt å få manne Ho·j under jin Hat = det er ikke godt at få mange hoveder under én hat. Hagerup.Angel.177. vi hæ itj ¡o¬· jet ªsiñ = vi har ikke alle samme sind. $Øsby. dÉ¿ teñtj wi jet, å wi hòr enda eñtj lò i s浶 sam¶èl = dér tænkte vi det samme, og vi har endda ikke ligget i seng sammen. $Børglum.
2.2) i faste forb.
2.2.1) som udtryk for tid, måde (etc.). _ (lige) med ét = pludselig, på én gang; straks [spredt afhjemlet] li©· mæ jit kam¶ dèr èn grúli© blam¶èr = pludselig kom der et grueligt (dvs. gevaldigt) lyn. Mors. (hestene blev striglet hver dag) å ¡de mæ ¡jet om ¡måªni¶èn, dè ¡fe·st ¡kå¿Ïi kam ¡op = og det straks om morgenen, så snart karlen kom op. $NSamsø. (spec.:) om ¡månè mæ ¡jet = om Morgenen tidlig. *$Vodder. _ med ét og alle (= d.s.) se ¢al 11. _ på/ad/med én gang (= pludselig, med ét) se Ìgang 7. _ på/til/ved én tid (= samtidig) se tid x. _ ved én vis (= uændret) se vis x.
2.2.2) som udtryk for lighed el. manglende forskel. _ være (som) én/ét = være ens, være det samme [spor. afhjemlet] de è ¡kø·n ¡gri·s, de è ¡sna¿r som ¡jæn¶ ¡å¬· = det er kønne grise, det er snart som een alle, dvs. de er næsten alle ens. $Vodder. ¡dansk ¡hæ·st o ¡jysk ¡hæ·st de æ ¡snå¿è jet = danske heste og jyske heste, det er snart (dvs. næsten) det samme. $Ål. ¡kåkèªpi·© å ¡kykènªpi·© de wè jo ¡it ªjet = »kokkepige og »køkkenpige, det var jo ikke det samme. MØJy. (overført, i talemåde:) di æ jen¶, sånæ¿r som i et faÛ gröÛ¶, dæ·r æ di li·wal tåw¶ = de er (som) én, så nær som i (dvs. ved) et fad grød, der er de alligevel to. Randers (F.). _ være ét = være afgjort, sikkert. te hon vil· ha Så·rèn i¡hwa hin få¡rælè sø·, de wa jet å it te å tå·l hin fræ¿ = at hun ville have Søren, hvad end hendes forældre sagde, det var afgjort og ikke til at tale hende fra. *GjernH (MØJy). _ ét og ét = ét og det samme, lige meget [spor. afhjemlet] Det ka blyw jet aa jet = Det kan blive Hip som Hap. Thy. De e ves jet aa jet, i hue vi komme i Verden = det (nemlig at der sladres mv.) er vist et og det samme, hvor vi end kommer i verden. Elkjær.JH.31. _ ét som det samme = et og det samme. *Sall (PHansen.GT.I.36). *$Vejrum. _ det er én dont / ét fedt / til én hånd / på ét spor el. lign. (= det er et og det samme, kommer ud på ét) se Ìdont 2, Ìfedt 1, Ìhånd 12, spor x (etc.). (hertil også:) de è ¨ ¡jæn¶ Pif To¡bak, ¡jet Pa ¡Båws, ¡jæn ¡Skír = det er én pibe tobak, ét par bukser, én skid. HostrupD.II.1.152. De er jen¶ Døvèl (= djævel), lige fedt, ligemeget. Tønder.
2.2.3) som udtryk for ensartet beskaffenhed; oftest anvendt forstærkende. _ være (i)/stå i én/ét (+ subst.) = være beskaffen på én bestemt måde hele vejen igennem, over det hele [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy] Veien staar i jet Kvaes = vejen står i ét kvas (dvs. søle over det hele). $NSamsø. hiele æ Vejsterhimmel stor i jen lysen Low = hele vest´himlen står i (én) lysende lue. Aakj.P.17. de stæ¿r i ¡jet kre϶ = det står i ét krøl (dvs. der er mange krøller i håret). $Tved. hans klæj¶èr wa snå¶(r) jæn¶ lap øwè de hi·lè = hans tøj var snart én lap (dvs. kun lapper) over det hele. Skyum.Mors.I.211. (også med subst. i plur.:) min krop var i ¡jet ¡waw·lèr (= i ét vabler), dvs. fyldt med vabler overalt. AEsp.Læsø. (talemåder:) De legge i jen Gu¶dommelighed = det ligger i ét rod. AarbThisted.1942. Hañ bañer, te de stor i jæn To·g åm ham = han bander, så det står i én tåge om ham. Hards (Røjkjær.Opt.). _ i én/ét køre (= uafbrudt) se køre x. _ komme i ét flyvespring/tordenspring/hundespring/sutrav (= komme i stor hast) se flyve·spring etc.
2.2.4) som udtryk for uklar el. manglende afgrænsning. _ stå i ét / gå ud i ét = gå, løbe over i hinanden [spredt afhjemlet] de gor i ¡jÉt ¡fu· mæ (= det går i ét for mig), jeg kan ikke holde det ude fra hinanden (om noget, man ser på, husker el. tænker på). $Torsted. (talemåde, med varianter:) Naar der var uryddeligt, kunde man sige: "Hier gor Pissel aa Klæww ud i jet" = her går stue og bryggers i et (jf. pisel x, kleve x). Ussing.Erritsø.190. _ gå ud i én ét = d.s. [spor. i Hards og SVJy] him·èl o juw¶r gor i jæn¶ jæt = himmel og jord går i ét. Hards (HPHansen.Opt.). _ i én/bare ene = d.s. [spor. i VSønJy] _ over ét = over det hele. nær di fæk ejhÒste, jik tjy¶n øwwer jet = når man havde »indhøstet, gik køerne over det hele (dvs. på alle stubmarkerne). *AEsp.VO.
2.2.5) #som udtryk for landkending. _ (have/se to pejlemærker) over ét / på ét/en = sammenfaldende el. på linie [spor. i NJy, på Vestkysten og på Anholt; fiskersprog] wi sku ha tjærken å Wulles æç·j øwwer ¡jet (= vi skulle have kirken og Oles ende, dvs. husgavl, over ét); fiskerne fandt deres fiskegrunde ved at mærke sig genstande på land, som to og to skulle være "over eet", set fra den givne position på havet. AEsp.VO. ¡så sat wi i ¡pæ¿l ¡åp po ¡bakèn å ¡eñ ¡læµèr ¡nørè, ¡di ¡tow¶ o ¡jet ¡de war ¡skjæl = så satte vi en pæl oppe på bakken og én længere nordpå, de to på ét det var »skel. $Anholt. sæt ly¿s o jæn· = sætte lys over et; (når fiskerbåde skal ind fra havet i mørke, placeres på land to lygter sådan, at når fiskerne under sejladsen sørger for at) holde lysene over et, træffes et åbent sted i revlen. Vestjy (F.I.243).
3) som art.; forstærkende alternativ til Èen 1.
3.1) med fokus på en bestemt lejlighed, et bestemt eksemplar mv. [spredt afhjemlet] Jet Gåµ· vår dær en Bu·ñ = der var én gang en bonde. SønJy (SvGrundtv.GlM.III.193). a traf ham jej da’ i Ska’wi = jeg traf ham én dag i Skagen. Vends. no skal a få¡tæl· dæ jæn¶ spa¿s = nu skal fortælle dig én spøg. $Hellum. vi mat spekkelihr i jen Ting, dæ ku ji en bette Skjelling uenve = vi måtte spekulere i noget, der kunne give en lille skilling ved siden af (landbruget, som ikke kunne sikre familien udkommet). CJRLund.TN.8. \ for én ting (= med skjult hensigt mv.) se ting x.
3.2) uden klar funktion [spredt afhjemlet] ¡så sku ¡Ûe jo ¡stå¿ i ¡jÉn¶ hal snes ¡daw· = så skulle det (nemlig høet efter at være sat i stak) stå i én halv snes dage. Thy. (vasketøjet skulle) ¡skølès i ¡jæn¶ pa law ¡wañ¶ = skylles i ét par lag vand (dvs. et par gange). $Ål. \ én e to (= en eller to, et par stykker) se Çe.
| emtre·bil | Çén |
| Sidens top | |
}){kind=link}