Ìén
Èen| Ìén | Èen |
Se også Ìén (num.), Èen (art.), ¢´en (art.), £én´ (sms.led), À´en (afledn.end.)
pron. _ a) trykstærke former: i alm. samme udtale som »Ìen; (afvigende mask.:) også jiçj¶ Vends, SSamsø (DaDial.III.22); (afvigende fk.:) også *iend MØJy´N (PKnap.1828), *iænd MØJy´S (NBlicher.1811); (afvigende neutr.:) også Áji(·)t AlsSH. _ b) tryksvage former: (mask., fem., fk.:) æn, èn alm.Ì; også jæn (spor. jen) Thy, Han, sydvestligste Vends samt NØJy, spredt i MØJy, spor. i øvrige Nørrejy syd for de nævnte områder og i SønderjyÇ; an $Ål, sideform i $Fjolde; eñ $Tved.
\ Ìi enklise ofte helt svækket til ´n; Çi SønJy især som objekt el. styrelse i præp.led.
[egl. spec. brug af Ìen (jf. ODS. II.en B); mht. genitivformerne ens/en sin se DF.XXVIII.41ff.+92]
1) om eksemplar af tidligere omtalt, efterfølgende defineret el. underforstået type (ting, person etc.); ofte med nærmere bestemmelse i adj. el. relativsætning. ¡dæ·r ¡kom¶er en ¡hå·r å ¡dæ·r ¡kom¶er ¡nåk en ªjæn¶ = dér kommer en hare, og dér kommer én til. Hards. (tjenestepigen giver hyrdedrengen gode mellemmadder:) jej¶ mæ sokèr, jej¶ mæ pøls, å jej¶ mæ åpe¡tit = en med sukker, en med pølse og en med appetit (dvs. »appetitost). AarbVends.1946.314. Bæstet (dvs. hesten) var iet a had laant (= et jeg havde lånt). AarbRanders.1932.95. De wa jit o di gilèr, hu·r båÛè o·µ å ga·mèl å bön¶ wa mæ = det var et af de gilder, hvor både unge og gamle og børn var med. NPBjerreg.Ommers.16. ¡så ¡speÏè di ¡jæn¶ wi ka¬t ¡trej¶mañsªri¿Ïèn = så spillede de (dvs. spillemændene) én (dvs. et nummer), vi kaldte tremandsreelen. Samsø (DaDial.I.18). (manden til konen:) skynd dæ no å kom i sengen te mæ, do hår en gu¶ jæn, do hår en gjæv jæn (= vulva). MØJy. hañ æ åsè èn reµ jen¶ te å dryw go¿rèn = han er også en ringe én (dvs. dårlig) til at drive gården. $Hundslund. vi ¡skal ¡jæn¶ ¡væ·r dæ a ¡hièlè ¡ti¿ = vi skal én være der (dvs. der skal være en af os der) hele tiden. $Ål. han er saa træt, det bette Et (= den lille fyr). ThitJens.KS.27. ¡jÉt wÉl æ ¡sÉj· Ûæ, do ska pas ¡po ham = et vil jeg sige dig, du skal passe på ham (ellers narrer han dig). $Torsted. hañ sæj¶èr jet i ¡da å jet i ¡mu·èn = han siger ét i dag og ét (dvs. noget andet) i morgen. $Tved. ¡de wa ¡såm·ti èn ¡kò¬¶ ¡jÉn¶ = det (nemlig at redde strandede søfolk i land med redningsstol) var somme tider en kold én (= tørn, tur). Thy. èn betè ¡hu·èn jæn¶ = en lille horn´én (dvs. ting af horn). ØHanH. fo en røe jen te aa Gaahl = få en rød én (nemlig den røde hane) til at gale (dvs. sætte ild på). Blich.EB.47. \ faste forb.: én tid efter anden = efterhånden [spor. afhjemlet] mi ¡yw·sy¶èn blywèr da jæn¶ tí reµèr iñ en ¡å·n = mit (øje)syn bliver da én tid ringere end en anden (dvs. bliver med tiden dårligere). $Vroue. _ en og hver¡anden (= alle og enhver) se hver 2. _ end én/ét (+ subst.) se end´¡en. _ ét af to = (vælg) én af to muligheder. ¡æñtèn sku han ¡gyw·t sæ ¡hÉlèr ¡òsè ¡sæ·l è ¡go¿r, ¡jÉt a ¡tòw¶! = enten skulle han gifte sig eller også sælge gården, ét af to. $Torsted. (talemåde, med varianter:) Jet a to·, anten tæ·sk heller u· a e Lo· = ét af to, enten tærske eller ud af loen. SønJy. _ når ét skal være (el. lign.) = hvis der ¡skal vælges én af flere muligheder el. lign. [spor. i SønJy og SVJy] (de har udført et godt arbejde begge to, men) væn ¡jet ska ¡væ·r, ¡så ¡ær Andèsès væl elifèl me¶st akèrå¶t gø¶r = når der skal træffes et Valg, så er Anders¶ (Arbejde) vel alligevel mest akkurat udført. HostrupD.II.2.74. skuld jæt væer, saa brugt hun maaskise nok hind Mund lig lidt nok te o ti stille med = skulle ét være (dvs. skulle hun kritiseres for noget), så brugte hun måske munden lige lidt nok til at tie stille med (dvs. hun talte for meget). JJacobsen.T.III.20. \ neutr. (ét) brugt nedladende om person [spor. i MØJy] æt gamèl jæt, om en gammel person, lidt foragteligt. $Skannerup. et sæle jet, en Sjuske, smaat begavet. VoerH.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (substantivisk) = nogen; en el. anden person. dæ ska ¡jen¶ te¶ å sæt ham i ¡goµ¶, ¡he¬¶ès fo haçj it nu·Û be¡sti¬¶ = der skal nogen til at sætte ham i gang, ellers får han ikke noget bestilt. $Gosmer. Mi¶ Muer er ett jæn aa sætt’ te søne nøj = min moder er ikke én at sætte til sådan noget. Aakj.VF.198. de wò ¡a·lti ¡jæn¶ hælèr ¡jæj¶ de ¡sku·l ¡de = der var altid én eller én (dvs. en kvinde el. en mand), der skulle det (nemlig fyre i ovnen). AEsp.Læsø. (talemåde:) jeçj¶ès ¡døj¶ ær i¡na·nès ¡brøj¶ = ens død er en andens brød. $Børglum. \ (spec.:) i neutr.´form, når personens køn er ukendt el. irrelevant [jf. ØMO. en I.6.2; spredt i Vends, desuden $NSamsø (men ikke afhjemlet fra øvrige 3KønsOmr (K 7.2))] Hjorth.NSams.50. Vendelboer taler saaledes om, at der kommer "jej goi" (= én gående), naar der er Tale om en Mand; er det derimod en Kvinde ¨, hedder det, at der kommer "jæn goi", og endelig, hvis det paa lang Afstand er vanskeligt at skelne Kønnet, siger man, at der kommer "jet goi". AarbVends.1945.184. (når uglen tuder på et hus) ska dæ jet døj¶ dÉ¿r = skal der dø nogen der. Vends (F.III.963). \ faste forb.: en anden én = jeg, den talende (som diskret omskrivning) [spor. i Nørrejy] èn å·n jæn¶ = jeg, sagt i forurettet tonefald. MØJy. de hår èn ¡naj·n ¡jÉn¶ da ¡òsè ªsit = det har en anden en (dvs. jeg) da også set. $Torsted. ¡hwa ¡så mæ èn ¡na·n ªjæn¶ he ªsa·©èr (= hvad så med en anden én hendes sager), dvs. mine sager; sagt af en kvinde. Vends. _ til én = som én (af flere), som den ene [spor. i Thy] de¶ war è pi·© te jÉn¶ å så jÉn a dæm· kwònèr dæ· te aj·n = det var (tjeneste)pigen som den ene (ved opbindning i høst), og så én af de koner dér (nemlig fra fattiggården) som den anden. RefsH.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = man; folk; jeg (det sidste som diskret omskrivning) [alm., undt. størstedelen af Vends samt Læsø, Anholt og Samsø; se kort; syn.: Ìden 3, Ìfolk 1, man x]
 |  Tæt afhjemlet |
æn kañ ò¬èr ve·r va dæ kañ blyw a¶ jæn = man kan aldrig vide, hvad der kan blive af én (dvs. hvordan man klarer sig, hvad der hænder én). $Agerskov. ka èn ¡så fo fre! = kan jeg så få fred. $Vroue. Nær jen haar vaat Tækkemand i trødde Aar i Træk / saa skuld jen jo tøkk, te jen ku tækk’ = når man har været tækkemand i tredive år i træk, så skulle man jo synes, at man kunne tække. HansPovls.HD.23. han ær e§t ræj¶ får å gjör jæn¶ èn tjænèst = han er ikke bange for at gøre nogen en tjeneste (el. muligvis: gøre mig en tjeneste). $Vroue. saa var det jo snart bedst, en (= vi) aldrig havde set hinanden (siger pigen til den unge mand). Aakj.VF.73. _ (med spil på betydning 2:) nær Jen ve hjælp Jen, aa Jen ett ve gjør en bette Koen, hwa ska saa Jen blyw te? = når man vil hjælpe én, og denne ikke vil gøre lidt (selv), hvad skal så vedkommende blive til (dvs. hvad skal der så blive af vedkommende). Blich.EB.43. (med spil på betydning 2 samt Ìen 2.1:) Dersom jæn kommer til jæn paa jæn Vej og vil gjør nøj ved jæn paa jæn Vej, hva ska saa jæn gjør ve jæn? = hvis én (dvs. nogen) kommer hen til én (dvs. mig) på én og samme vej, og (hvis vedkommende) vil gøre noget ved én (dvs. mig) på én og samme vej, hvad skal én (dvs. jeg) så gøre ved én (dvs. vedkommende). Nibe. _ (i talrige talemåder, fx:) En har ett Fred længer end si Nabo vil = man har ikke fred, længere end ens nabo vil. AarbHards.1930.129. En ver gammel, för En ver klog = man bliver gammel, før man bliver klog. Hagerup.Angel.176. \ (spec.:) som dativobjekt [muligvis < tysk; spor. i SønJy og SVJy] de kuñ· haj fo¬¶èn ne¿r å slån jæn et be¿n i støkèr = det kunne være faldet ned og slået et ben i stykker på én (= mig?). $Agerskov. (talemåde:) der flyer Jen naa int saadn steit Duer i e Mund = der flyver nu ikke sådan stegte duer (ind) i munden på én. SJyMSkr.1943.158.
4) som eufemistisk omskrivning af ubestemt art. + subst.
4.1) = et slag [spredt afhjemlet] do sku ha jæn¶, de rÉjti de ku sut ætèr (= du skulle have en, så det rigtig kunne svuppe efter, dvs. så) slaget kunde høres. $Hellum. de ga jæn ve e ¡ho·j eªm欷 (= det gav en ved hovedet imellem), dvs. der vankede nu og da en Lussing. $Øsby. Han fæk såñ en jæn¶ ve Ø·ret, te han vest it ant end han fæk tow¶ = han fik sådan (en) én på øret, at han ikke vidste bedre, end han fik to. MØJy.
4.2) = en fjært, skid [spor. afhjemlet] Da han sku te aa go, røw han en orrentlig jen aa sæ = da han skulle til at gå, rev han en ordentlig en (dvs. en skid) af sig. VilbMøll.PU.10.
4.3) = en dram; en rus [spor. afhjemlet] han taw sæj æn årn·lè sto·è jæn = han tog sig en ordentlig stor en (nemlig en snaps). Haderslev. ikke alle kvinder var kede af at danse med halvfulde mænd. "De kålfolk, de blywe så sjow, næe di fåe en bitte jen på" (= de karlfolk, de bliver så sjove, når de får en lille rus på). ØH.1959.100.
4.4) = en ed; en løgn [spor. i Nørrejy] sæt æn stòw¶è jæn¶ po¿ = sætte en stor ed på det. Samsø (F.). Kvòn mint, de di haçj bòjÉn ham jÉn åpå Érmi = konen mente, de havde bundet ham én (dvs. en historie, usandhed) på ærmet. Grønb.Opt.91.
4.5) = et asen, bæst; en skælm [spor. i NVJy og MVJy] å ¡do ær èn ¡jÉn¶! ¨¡å¿ din ¡jÉn¶! Betydning afhængig af tonefaldet: åh, du er ¨ en værre en! åh din skælm! $Torsted. Han æ se møj en jen, han ka sto kauræt aap aa Faalk aa taer dem! = han er så meget en én (dvs. han er et rigtigt bæst), han kan stå ret op og ned ad folk og tørre dem (dvs. gøre dem til grin). Fjends.
| Ìén | Èen |
| Sidens top | |