dømmeÌdøne

døn

subst. _ dö¿n alm.; dø¿n $Tvis; de¿n $Tved; dyèn Fjolde (Lyngby.Opt.). _ genus: fem./fk. (K 7.2).

[Mors, Sall med tilgrænsende egne i Hards´N og Fjends, spor. i Thy´S, Ommers´V og Fjolde, desuden $Tved; se kort]

Tæt afhjemlet

= (dårlig) lugt; stank. Foor vi eet aant a e Bojl, saa foor vi e Døøn = får vi ikke andet af gildet, så får vi lugten (af maden?). Schade.48. de ær sö¿n en dö¿n we¿èÛ = der er sådan en lugt ved det. $Lødderup. dær stú en dö¿n úè fræ æ fo·rsti, da a lot æ da¿r åp = der stod en stank ud fra fårestien, da jeg lukkede døren op. $Vroue. dær æ dö¿n dæreñ·, siges, naar der er hed Luft i Kreaturhuse. $Vejrum. \ (hertil muligvis:) Doen, en ond Lugt. EPont.DS.74.

dømmeÌdøne
Sidens top