deger
degne´| deger | degne´ |
Se også døgn (subst.)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1. _ som 1.sms.led: se degne´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende genitiv: ´ès, *´is spor. afhjemlet. _ plur.: u.end. alm. (med stød bortfaldet el. erstattet af længde (jf. K 1.3) og acc.2 tilføjet i TonalOmr (K 1.9)); Áde·nè $Rømø, sideform i $Bov.
\ Ìi ´V også di¿n, de¿n (se nærmere i AEsp.Nordjysk.II.47); også yngre dæj¶n, dej¶n; Çogså yngre dæj¶n, dej¶n; til gengæld synes udtalerne di¿n og de¿n tidligere at have dækket et større nørrejysk område, omfattende også Him´SV, Vends´SV, Læsø og dele af MØJy; Èet rim fra ÅrsH tyder på en ældre udtale di¶èn; ¢også dej¶n $Vroue, dele af MØJy; £yngre de¿n
1) = rigsm.; officiel betegnelse for kirkebetjent, der bl.a. forestod sognets skoleundervisning; efter skolereformen af 1814 folkeligt navn for sognets (første)lærer, der i reglen også fungerede som kirkesanger; i den gamle almuekultur rangerede degnen socialt mellem præst og bønder, og bønderne dyrkede i fællesskab degnens jord (ligesom præstens og smedens) [alm. (undt. Fjolde); syn.: køster] "Dienen" (er) vist endnu den almindelige Titel, end også for de Lærere, der ikke er Kirkesangere. Og da Folk i Almindelighed ikke bruger den i nedsættende Betydning, har næppe mange Lærere noget imod at blive benævnt saaledes. AarbRanders.1919.42. om· te æ dæj¶ns (= omme ved degnens) vil sige: omme i skolen. $Tvis. Kaae.Torsted.271. Overfor Brudeparret, paa den anden Side af Bordet, skulde Præsten og Degnen med deres Madammer have Plads. ØH.1952.105. Men sikken en Stås (= stads), om æ Knæjt (dvs. sønnen) kund blyw Dejn. ABerntsen.GÆ.33. en dejn, de wa jo eet aa vejn (= det var jo ikke af vejen), sagde konen med giftefærdige døtre. MØJy. den pig ska væ møj folejn, dæ vel nøves mæ en dejn = den pige skal være meget forlegen (for at blive gift), der vil nøjes med en degn. Him. Hør, min Dreng, ka do go i æ Mark aa hint æ Øg, vi ska hen aa plow for æ Dæien (= kan du gå ud i marken og hente hestene, vi skal hen at pløje for degnen; nemlig som led i hans aflønning). AarbSkive.1938.145. _ (overført:) fo æ dæj¶ns part = få degnens part (dvs. den ringeste del). $Darum. gi jæn¶ i æ dæj¶ns æ·ñ (= give nogen i degnens ende; om kaffe), spøgende: vende koppen om og skænke i den hule fod. $Darum. han slåp mæ æ dæj¶ns åfèr (= han slap med degnens »offer), dvs. fik det ene stik af de to i trekort. $Darum. de blyv bode mi præst å mi dejn (= det bliver både min præst og min degn), dvs. det bliver min død. Fanø. haj er både wòr dee¶n å wòr præst (= han er både vor degn og vor præst), siges om en fremtrædende mand i sognet. AEsp.VO. de· lisè möjè som å væ· ¡de·n å· ¡la·ñ = det er ligeså meget som at være Degn på Landet (dvs. det rene ingenting) _ kan man sige til en, der gerne vil prale med, hvad han er. $Bov. de gæ·è frå è ¡præst te è ¡de·n = det går fra Herodes til Pilatus. $Bov. _ (i talrige talemåder, med varianter:) æ præst, æ dæj¶n o æ huñ¶ tjænè djæ fø· mæ æ moñ¶ = præsten, degnen og hunden tjener (på hver sin måde) deres føde med munden. $Agger. Æ sejjer ed et mier ind jen Gaang, mi Faar va hwerken Prejst eller Dejn = Jeg siger det ikke mer end een Gang, min Far var hverken Præst eller Degn; (dvs.) jeg gentager det ikke, saadan som Præst og Degn. Thy. Dæjn å Doer, di gør skiren Ståwer = degne og duer, de gør skidne stuer. Røjkjær.Opt. (degnene når de samler egnens ungdom til »katekismusgilder, og føret er dårligt, jf. Bondesen.D.28). Hvis noget gik i stykker eller skiltes ad, hed det: Det skelles a lissom Sessels vælling å dejnis ¨ preken (= det skilles ad ligesom Sidsels vælling og degnens prædiken). Læsø (Folkeminder.1962.120).
Forrige betydning - Næste betydning
2) (spøgende) = "næstkommanderende". (i kortspillet »esmakker:) Hvis fem spiller og et makkerpar har vundet, deles gevinsten, således at den der har meldingen får gevinst fra to, medens makkeren kun får fra een. Den første betegnes da spøgefuldt som "præjst" og den anden som "degn". *Him. Penge skulde der til (at betale karlenes og pigernes nytårsgilde), og derfor "gik Karlene med Ploven", som styredes af e Præst og ledsagedes af e Dien, medens de andre Karle trak Ploven ¨ Lavet gjorde Holdt ved hvert Hus, hvor der boede velhavende Folk ¨ Husbonden gav nu den, der havde holdt Talen (altså "præsten") ¨ en Pengegave. *Ussing.Als.121ff.
3) = (fisken) knurhane; jf. Brøndegaard.Fauna.I.274. *AEsp.VO.
| deger | degne´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}