bie
bie·mad| bie | bie·mad |
adj.
[Hards´S, SVJy, SØJy´S og ´V og SønJy (nord for rigsgrænsen, ± Als); spor. i Hards´NV; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= utålmodig. do æ wal e§t föj¶ bi·løs, do hå wal læ¿r å bi· = du er vel ikke født utålmodig, du har vel lært at vente. SVJy (F.). æ Dogter vaar grov biløs for o kom i æ Faart = doktoren var gevaldig utålmodig for at komme i fart (dvs. af sted). JCChrist.K.I.29.
| bie | bie·mad |
| Sidens top | |