£bede
Îbede| £bede | Îbede |
Se også Ìbede (subst.), Çbede (subst.), Èbede (subst.), ¢bede (subst.), £bede (verb.), Îbede (verb.), {bede (verb.), }bede (verb.)
verb. _ bièÛ/biè/bièr/bièj (K 4.1) alm. i NørrejyÌ; bi·(è), (sj.) bjÉ· VendsÇ, Læsø; bejèr VHards; be·(è) alm. i Sønderjy; Ábe·è TonalOmr (K 1.9) (dog Ábi· Als). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.È; bjÉ·r Vends; bièdèr $NSamsø; (Á)be·rè(r) (K 7.1, K 6.2) Sønderjy. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t (og med stød på vokalen i ptc.) MØJy, $Tved, sideform i Sønderjy¢; bjÉt Vends, Han; *bjet ældre form i Him´Ø; også bjÉ"t hhv. bjÉt Thy; bjæ§t hhv. bjæt MVJy (± Fjends), sideform i SyJy (± Bjerre)£.
\ Ìspor. i NVJy´S vsa. be·Û, spor. i Bjerre vsa. bje·Û, bjeÛ·; ældre biè© NingH (MØJy); Çdog bijè ´SØ; Èogså bjÉÛ¶èr Han´Ø; ¢i TonalOmr dog Ábe·t hhv. be·t; £flere steder optegnet med *´e´
[< gammeldansk bêtæ (egl. = lade bide)]
1) = lade (heste el. kvæg) græsse; give (dem) foder.
1.1) om fri græsning [spredt i landsbyvedtægter fra 1600´ og 1700´t.] (1725:) Ingen maa sætte Følhopper i Tyre (= tøjr), ej heller bede ¨ paa anden Mands Enge. SJyMSkr.1933´34.80.
1.2) om græsning under opsyn (langs grøftekanter mv.); oftest med kvæg, sj. med heste [spredt i NVJy, NJy, Him og på Samsø, spor. i øvrige Jyll; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: søge x] æ æ uw·Û å bi·Û mi kow¶ i¡då¿ (= jeg er ude at bede min ko i dag; sagt af en) ¡huwsªmañ¶ dær haÛ e"t nåk te¶ æn (dvs. en husmand, der ikke havde foder nok til den hjemme). Thy. hañ ¡gæ· ve e ¡væj å Ábiè mæ sin ¡kuè = han går langs vejen og beder med sin ko. Alsingerg.
1.3) om hvil under markarbejde (hvor trækdyrene får foder el. får lov at græsse, og hvor folk i reglen også indtager føde) [spredt i Vends og Him, spor. i øvrige Jyll (men her foretrækkes i reglen konstruktionen lade (dyrene) bede, se pkt. 2.1 ndf.); fortrinsvis i ældre kilder (i nyere anvendes især forb. som få/gøre/have/tage (et) Ìbed)] Bede ¨ er at pleie og foere Arbeidsdyrene, medens de hvile fra Arbeidet og Kiørselen, indtil de igien spendes i Aaget. Vends (Røst.1808).
1.4) blive/være bedet = få hhv. have fået foder (om dyr, og overført på menneske) [spor. i Hards´V] hjælp mæ, så a ¨ noer hjem, te æ Hææst di er bjæt = hjælp mig, så jeg når hjem, til hestene har fået foder. SStef.BJ.38. Å noj du æ Næt, / pyt, bår du bløw bjet! = og nåede du natten (under slid og slæb), pyt bare du fik føden. Noe´Nygård.J.33.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = græsse, æde (om trækdyr), under pause i markarbejde el. (oftere) kørsel [spredt i Nørrejy og SønJy´N, spor. i SønJy´S]
2.1) om dyr. (hestene) di sku jo bi·Û åm mej·Ûa (= om middagen), så sku di jo fræ¶ æ hå¿ñ å hå¶ èn gjæwt (= fra hånden, dvs. spændes fra, og have en gift, dvs. et foder). Thy. de ka nåk go an¶ å læ Òg¶gen bie noo læ·ng, nær wi ska ha wå ætternonsmÉlma = det kan nok gå an at lade hestene holde pause noget længe, når vi skal have vores eftermiddagsmelmad. AEsp.VO.
2.2) om person (idet vedkommende sørger for, at trækdyrene får hvile og foder, mens han så også selv holder hvil). man siger ¨ Manj bjedder me Øggen, nemlig naar Manden er virksom for at Hestene faar Foder eller Græs. Det er altid Dyrene, der beder; og man kan ikke tale om, at Kusken beder. Siges dette sidste, er altid underforstaaet (beder) "med Dyrene". Lars.Ordb.14. (talemåde, med varianter:) at bede og smøre, Guds Ord at høre, det intet tøver (= forsinker). HCLyngbye.FQ.566. _ (ofte, især i forb. bede i en kro, træder den rejsendes hvil og spisning i forgrunden:) Men saa bjedt a jo i en Kror (= kro) undervejs, o der træffer a en gue Bekjend, saa de kan godt vær te de tov skekkele laang Ti de hær bieden (= at det tog rigelig lang tid med at bede). JCChrist.K.I.17.
3) = puste ud, hvile, gøre ophold (om person) [videreudvikling af betydning 2.2; spor. afhjemlet] om vilkårligt hvil under et arbejde: ska vi bièr en let (= puste en smule ud; jf. lidt x). $Vroue. det blev aftalt, at Line skulde bede (= forblive, ligge over) en Dag paa Tofthøj. Staun.UD.169. AarbThisted.1946.383.
| £bede | Îbede |
| Sidens top | |